Minister lytter til jødiske studerende og vil implementere nultolerance over for chikane på universiteterne

De danske universiteter og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er i gang med at udforme fælles retningslinjer for nultolerance over for chikane og anden form for intimiderende adfærd på landets videregående uddannelsesinstitutioner. 

Det fortalte Christina Egelund tirsdag på et åbent samråd i Folketinget, hvor hun på opfordring fra Liberal Alliances uddannelsesordfører, Sandra Elisabeth Skalvig, skulle forholde sig til spørgsmål om, hvad ministeren gør for at sikre trygheden for jødiske studerende.

Samrådet kommer i kølvandet på, at især Roskilde Universitet (RUC) har været genstand for propalæstinensiske aktioner, som flere har oplevet som utrygge og intimiderende. Blandt andet er RUCs bygninger blevet udsat for hærværk i form af graffiti, der hylder Hamas’ nu afdøde leder, Yahya Sinwar, og som opfordrer ”zionister til at være bange”. En jødisk studerende på RUC fortalte i november til Berlingske, at det har gjort ham så utryg, at han er stoppet på universitetet.  

Christina Egelund forklarede på tirsdagens samråd, at grænsen ifølge hende er nået ”for længe siden”. 

”Når det ender der, hvor en ung jødisk studerende kaster håndklædet i ringen og udskriver sig fra universitetet, så har der ikke været den tryghed, der skulle være. Det kan man ikke tale sig væk fra”, sagde Christina Egelund:

”I forhold til situationen på RUC i dag er det seneste, jeg er blevet informeret om, at man i samarbejde med politiet forsøger at finde ud af, hvem der står bag hærværket og den chikanerende adfærd. Det er min klare opfordring, at man gør alt, hvad man kan, for at finde ud af, hvem det er, for det er forudsætningen for at genskabe trygheden, at dem, der skaber utrygheden, enten kommer væk eller bliver sanktioneret”, lød det fra ministeren. 

Christina Egelund understregede, at det ikke er hende, der udmåler sanktioner, men at hærværket på RUC ifølge hende bør medføre bortvisning, hvis det viser sig at være studerende eller ansatte. 

ANTICHIKANE-POLITIK

Ministeren har løbende holdt møder med organisationen Jødisk Ungdom, siden konflikten mellem Israel og Hamas blussede op med terrorangrebet på Israel 7. oktober sidste år, forklarede hun på samrådet. De seneste møder er mundet ud i, at Christina Egelund sammen med universiteterne nu vil skabe en antichikane-politik, efter at Jødisk Ungdom har fremlagt en rapport for ministeriet og landets rektorer, som ifølge Jødisk Ungdom viser ”store problemer for en stor gruppe af studerende vedrørende fysisk utryghed, mangel på upolitiske studierum og social udelukkelse”. Det har ikke været muligt for Omnibus at få indsigt i rapporten inden offentliggørelse af denne artikel. 

”Jødisk Ungdom er kommet med en stribe konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre hverdagen for de jødiske medstuderende, og dem er vi i gang med at implementere”, sagde Christina Egelund: 

”Jødisk Ungdom opfordrer til, at universiteterne har en klar antichikane-politik. Derfor har jeg sammen med universiteterne taget initiativ til at udarbejde fælles retningslinjer for nultolerance over for chikane og anden form for intimiderende adfærd på vores uddannelsesinstitutioner,” sagde hun.

Ministeren fremhævede handlinger ved propalæstinensiske demonstrationer på Københavns Universitet og RUC som ”langt over stregen”. 

”Jeg mener, det er en grundlæggende asocial adfærd, når man påberåber sig at mene, at ens egne holdninger er så rigtige og så vigtige, at de i sig selv legitimerer, at man bryder fællesskabets regler. Det er asocialt og antidemokratisk”, sagde hun. 

MINISTER: ”UNIVERSITETERNE ER NØDT TIL AT HAVE DERES EGNE VÆRDIER FOR, HVAD DER ER OKAY”

Christina Egelund har i løbet af det seneste år rykket sig på sin holdning til, hvad der er acceptabelt, forklarede hun. Hun henviste til den jødiske studerende, der i november sidste år var blevet mødt af et hagekors på tavlen i et undervisningslokale på Det Juridiske Fakultet på KU. 

”Hagekors er ikke ulovligt at tegne i Danmark. Betyder det så, at det automatisk er acceptabelt på universitetet? Nej, det synes jeg ikke, det er. Derfor er det gennem det seneste år blevet bygget op, at man er nødt til at have sine egne værdier på universiteterne for, hvad der er okay, og hvad man vil acceptere inden for rammerne på universitetet – også selv om det ikke nødvendigvis er ulovligt i samfundet. I dag tror jeg ikke, nogen er i tvivl om, hvorvidt det er okay at tegne et hagekors på universitetet – også selv om det er lovligt udenfor”, sagde Christina Egelund og uddybede senere:

”Mit eget udgangspunkt var, at hvis noget ikke er ulovligt, så må det da også være okay at ytre på universitetet. Universitetet skal være et sted for åndsfrihed, akademisk frihed og den frie, oplyste debat. Det skal det være, og det har det altid været. Når man så bliver ramt af virkeligheden – for eksempel et hagekors – så synes jeg pludselig, at der gælder noget andet. Ledelserne skal have det i deres eget blod, hvilket værdikompas de som ledelse navigerer efter, når de rammes af den her bevægelse”, sagde hun. 

KRITISKE SPØRGERE: ”BEKYMRET FOR, AT MINISTEREN TAGER EN LILLE SMULE FOR LET PÅ DET”

Blandt spørgerne på tirsdagens samråd, som ud over Sandra Elisabeth Skalvig (LA) blandt andre talte Lise Bertelsen fra Konservative, Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne, fremgik en holdning om, at ministeren ikke har gjort nok for at skabe tryghed på landets universiteter. Og at hendes svar under samrådet heller ikke tydede på, det ville ske i fremtiden.

”Jeg er ikke i tvivl om, at ministeren tager situationen alvorligt. Men jeg er bekymret for, at ministeren tager en lille smule for let på det, og jeg er i tvivl om, hvorvidt ministeren tager ansvaret på sig”, sagde Sandra Elisabeth Skalvig og fortsatte:

”Ministeren bekræfter, at der kan gøres mere, hvis situationen eskalerer yderligere. Men som jeg ser det, er situationen allerede eskaleret relativt meget. Så hvornår er nok nok? Hvor mange studerende – og det er underordnet, om det er jødiske eller ikke-jødiske studerende – skal melde sig ud af universitetet, fordi de ikke føler, det er trygt at være der?” spurgte Sandra Elisabeth Skalvig. 

Undervejs anerkendte Christina Egelund, at det i sidste ende er ministerens ansvar, hvis ledelserne på universiteterne ikke kan sikre de ansattes og studerendes sikkerhed. Men hun gik også i rette med, at hun som minister skulle kunne gøre noget enkelt ved det.

”Jeg vil bare ikke lade, som om man kan stille sig op på sådan en svulstig måde og erklære: Nu er nok nok. Vi er nødt til at være relativt konkrete i vores håndtering, og det er derfor, jeg siger, at vi skal have en klar antichikane-politik, og at ledelserne og ud i alle led på universiteterne ikke skal være i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er jo det, der skal til”, sagde Christina Egelund.  

Alex Ahrendtsen mener, at ministeren ”er forsigtig” og spurgte, om ministeren ikke er enig i, at de omtalte hændelser minder om ”noget fra 30’erne, og at vi derfor må slå hårdt ned på det”. Her gentog ministeren, at hun anser hændelserne for asociale og dybt alvorlige, men ”man skal være varsom med historiske sammenligninger”.