Omnibus prik

Professor: Opsigtsvækkende, hvis ministeren ændrer holdning til, hvad der er okay at ytre og gøre på et universitet

Minister Christina Egelund mener ikke længere, at alt, der er lovligt at ytre og gøre, nødvendigvis også skal være acceptabelt på et universitet. Chikane mod jødisk studerende har været med til at ændre hendes holdning. Men det kan være et problematisk holdningsskifte, påpeger professor Rune Stubager, mens AU-rektor henviser til, at AU har et ordensreglement, der allerede beskytter mod chikane.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) besøgte i november Roskilde Universitet ovenpå begivenhederne med gruppen RUC Intifada, graffiti og utryghed blandt jødiske studerende. Nu er en antichikane-politik på vej for alle danske universiteter. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har det seneste år ændret sin holdning til, hvad der er okay at ytre eller gøre på et dansk universitet. 

Det fortalte hun på et samråd i Folketinget 3. december, som handlede om jødiske studerendes tryghed på landets universiteter. Her kom det også frem, at universiteterne og Egelund er i gang med at udforme fælles retningslinjer for nultolerance over for chikane og anden form for intimiderende adfærd. 

”Mit eget udgangspunkt var, at hvis noget ikke er ulovligt, så må det da også være okay at ytre på universitetet. Når man så bliver ramt af virkeligheden – for eksempel et hagekors – så synes jeg pludselig, at der gælder noget andet,” sagde ministeren blandt andet.

Hun henviste til en episode på Københavns Universitet i november 2023, hvor en jødisk studerende i et undervisningslokale var blevet mødt af et hagekors på tavlen. Hagekors er ikke ulovlige i Danmark, men ministeren forklarede, at hun i dag ikke tror, at nogen er i tvivl om, at det ikke er okay at tegne et hagekors på universitetet. 

Men det er der nu alligevel. En af dem, der ikke mener, det er så sort-hvidt er professor i statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager, som har været medlem af Ytringsfrihedskommissionen, der blev nedsat af Folketinget i 2017 og i 2020 afleverede sin betænkning om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark. 

Rune Stubager fortæller, at det kommer an på konteksten og en individuel vurdering, hvad der er acceptabelt eller ej, men at der bør være vide rammer for, hvad man må, så længe det er inden for loven. 

”Vi kan ikke have, at man for eksempel ikke kan invitere en erklæret nazist til et møde i en studenterforening. Så længe vedkommende – og det står vedkommende selv på mål for – i øvrigt overholder loven i sine udtalelser. Har vedkommende lyst til at tegne et hagekors på tavlen, så synes jeg, at man må tage det med. Tilsvarende kan det heller ikke være sådan, at man ikke kan kritisere Israel eller argumentere for, at landet bør nedlægges,” siger Rune Stubager og tilføjer et men: 

”Men jeg vil godt være med til at diskutere, om det er acceptabelt, hvis en studerende i pausen i en forelæsning, der handler om et eller andet helt andet, tegner et hagekors på tavlen velvidende, at der sidder en jøde i lokalet” siger han. 

”DET HAR ALDRIG VÆRET SÅDAN, AT MAN GROFT KUNNE CHIKANERE MEDSTUDERENDE”

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har takket nej til at medvirke i denne artikel. Det har derfor ikke været muligt at spørge ministeren, hvad hun konkret ikke længere mener skal være acceptabelt på et universitet, hvad der konkret har fået hende til at ændre holdning, og hvordan man i så fald skal kunne debattere frit i alle tilfælde på universitetet. 

Minister lytter til jødiske studerende og vil implementere nultolerance over for chikane på universiteterne

Ifølge Rune Stubager er det opsigtsvækkende, hvis ministeren har rykket sig på spørgsmålet om, hvad der er acceptabelt. Det skyldes især, at der på de enkelte universiteter findes ordensreglementer i henhold til universitetsloven. Omnibus ville gerne have spurgt ministeren, om hun har taget højde for universiteternes ordensreglementer. For eksempel står der i ordensreglerne på Aarhus Universitet, at ”de studerende skal under deres studier ved universitetet optræde hensynsfuldt og ordentligt af hensyn til universitetets uforstyrrede funktion,” og at ”de studerende har således pligt til at tage hensyn til andre studerende og ansatte og til universitetets ejendom”. Overtrædelser kan alt efter grovheden medføre advarsler, bortvisning og politianmeldelse.

”Rykker vi ind i undervisningen, grupperum og lignende på universitetet, er vi inde under ordensreglementet. Man kan ikke bare – uden at det har noget formål i forhold til undervisningen eller forskningen – fylde tavlen med hagekors for at genere sine jødiske medstuderende. Der kan man diskutere, om vi bevæger os over i noget, der nærmer sig hetz. Hvordan man trækker grænsen, det kommer an på formålet med det. Men her taler vi om, at institutionen skal kunne fungere, og alle skal behandles med respekt,” siger Rune Stubager.  

Der er altså allerede regler for, hvordan man må opføre sig på et universitet. Og derudover gælder loven som i resten af samfundet. Professoren stiller sig derfor undrende over for, hvad universiteterne og ministeren nu skulle mene var anderledes, hvis de har rykket sig inden for det seneste år. 

”Det har aldrig været sådan, at man frit under påberåbelse af ytringsfrihed groft kunne chikanere medstuderende”, siger Rune Stubager.  

”UNIVERSITETET KAN IKKE VÆRE ET HOLDNINGSMÆSSIGT SAFE SPACE"

Når man ellers holder sig inden for de rammer, som loven trods alt sætter, kan ministerens udtalelser ifølge professoren tolkes som om, der er ting, man ikke må sige i universitetets lokaler, og det er bekymrende, lyder det.  

”Hvis det er det, hun mener, så synes jeg, det er et meget stort problem. Universitetet kan ikke være et holdningsmæssigt safe space, og respektfuld behandling er ikke det samme som, at man ikke kan blive udsat for synspunkter, man er uenig med,” siger Rune Stubager. 

Der skal være højt til loftet på et universitetet, og idealet i det er, at det, der kan opfattes som skøre synspunkter, i så fald kommer frem og kan blive diskuteret og modsagt, forklarer han. 

Han betegner ministerens udtalelse som en mulig glidebane. 

”Argumentet, som ministeren fremfører det, rummer en glidebane. For hvad kan vi så næste gang ikke sige, og i hvilken sammenhæng kan man ikke sige det? De færreste i Danmark bryder sig om nazisme, men hvem ved, hvad der ellers kunne være af ting, som folk ikke bryder sig om. Og måske endda særligt i visse universitetsmiljøer. Hvordan vil man for eksempel stille sig, hvis man på et institut når frem til, at hos os må man ikke sige, at der kun er to køn? Skal man så acceptere det, fordi nogen vil opleve det som meget krænkende, hvis man sagde det?”

Rune Stubager understreger, at hans udtalelser er formet af arbejdet i Ytringsfrihedskommissionen, men at der er tale om egne holdninger. 

REKTOR: ”OVERVEJER, OM DER ER BRUG FOR AT UDBREDE KENDSKABET TIL VORES ORDENSREGLER”

Rektor på AU Brian Bech Nielsen fortæller, at beretninger fra jødiske studerende på danske universiteter har gjort ”dybt indtryk”. Han henviser til, at AU har ordensregler, der som tidligere nævnt foreskriver, at studerende optræder ordentligt og hensynsfuldt. 

”På ministerens foranledning har rektorer fra danske universiteter haft samtaler med repræsentanter for Jødisk Ungdom og i anonymiseret form fået et indblik i jødiske studerendes oplevelser efter terrorangrebet mod Israel sidste år og den efterfølgende krig i Gaza. Det gjorde et dybt indtryk, og ingen i rummet kunne være i tvivl om, at mange jødiske studerende har været udsat for ytringer og handlinger, der har gjort dem utrygge i deres daglige gang på universiteterne. Det gælder desværre også for jødiske studerende på AU. Et sundt samfund og et sundt universitet værner om sine mindretal. Vi har alle en forpligtigelse til at optræde hensynsfuldt og udvise ordentlighed og respekt. Truende eller chikanerende adfærd hører ingen steder hjemme. Det fremgår i øvrigt også af vores ordensregler på AU.”

Rektoren henviser desuden til AU’s ytringsfrihedserklæring og forklarer, at AU ikke har rykket sig i forhold til den. Erklæringen sikrer studerende og medarbejderes ret til fri tale, også selv om den kan støde andre. 

”Jeg har ikke skiftet holdning til vores erklæring om ytringsfrihed på AU. Den frie debat, hvor man fremfører sine synspunkter og lytter til modpartens synspunkter, er helt grundlæggende for universitetet, men som det også understreges i vores erklæring, så har alle ”et ansvar for at bidrage til at opretholde en ordentlig omgangstone”. Mødet med ministeren og repræsentanterne for Jødisk Ungdom har fået mig til at overveje, om der er brug for en fornyet indsats for at udbrede kendskabet til vores ordensregler samt behov for at skabe mere klarhed over, hvor man trygt kan henvende sig, hvis man får behov for hjælp.”

AU HAR HAFT EN ENKELT SAG

Ministerens kommentarer kom som tidligere nævnt på et samråd om jødiske studerendes sikkerhed på de danske universiteter. Her blev det blandt andet diskuteret, hvordan flere studerende har oplevet det utrygt at være på Roskilde Universitet eller Københavns Universitet på grund af pro-palæstinensiske aktioner. I den forbindelse har Omnibus spurgt Aarhus Universitet, om det har fået henvendelser om utryghed siden 7. oktober 2023. Universitetet har kunnet søge en enkelt sag frem. 

Den stammer fra november sidste år, hvor en studerende med jødisk baggrund skrev til fakultetet Arts, at vedkommende siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023 har følt sig ”mere fremmedgjort på Arts og går hver dag i skole med en lille knude i maven”. Henvendelsen til fakultetet skete på baggrund af, at studenterforeningen Arabar afholdt fredagsbar på arabisk- og islamstudier med overskriften 'LiBARate Palestine’.

”Jeg har talt med et par andre jødiske studerende på Arts, der generelt føler, at jøder ikke har noget safe space for tiden, og at Nobelparken i særdeleshed ikke er et trygt og rart sted at være,” skrev den studerende, der også nævnte, at Israels flag var blevet malet over på en opslagstavle. 

Det bemærkes i et referat fra et møde i institutforum på Institut for Kultur og Samfund 30. november sidste år, at ”studerende med jødisk baggrund føler sig meget alene og uvelkomne”. 

RUC OG KU TAGER AFSTAND TIL PROPALÆSTINENSISKE AKTIONER 

På RUC har ledelsen i november meddelt, at den propalæstinensiske studentergruppe RUC Intifada i fremtiden skal anmelde sine demonstrationer til både RUC og politiet, og at gruppen ikke må benytte RUC’s lokaler til møder eller andre aktiviteter. RUC-ledelsen tager i meddelelsen afstand fra det graffiti, der er blevet malet på universitetets mure med hadefulde budskaber mod Israel og jøder, som universitetet beskriver det. 

”Det er dybt beklageligt, at nogle få individer har skabt utryghed på Roskilde Universitet,” skriver RUC.

Omvendt har en række forskere og undervisere på RUC i et debatindlæg i Politiken forsvaret RUC Intifadas ret til at demonstrere. 

På KU har det mødt kritik fra blandt andre lektor Jakob v. H Holtermann i Uniavisen, at gruppen Studerende mod Besættelsen i slutningen af november blev bedt om at forlade campus under en demonstration, mens en gruppe studerende, der på samme tidspunkt demonstrerede mod udflytning af et fakultet, ikke fik at vide, de skulle flytte sig. KU’s rektor, Henrik C. Wegener, har oplyst, at universitetets tålmodighed med aktioner, ”der relaterer til Israel og Palæstina, og som i høj grad påvirker øvrige dele af universitetsbefolkningen,” er ved at være opbrugt. Men det er ikke et gyldigt argument, mener Holtermann, der dog også henviser til, at de studerende skal overholde KU’s ordensregler. Her kan det nævnes, at Uniavisen 3. december har bragt et debatindlæg fra en bachelorstuderende, der skriver, at Studerende mod Besættelsen forstyrrer hans specialeskrivning, når de demonstrerer, mens han sidder i læsesalen. 

ANTROPOLOG: "NOGLE TING TRÆDER MEGET TYDELIGT FREM  NU MED ET LIDT ANDERLEDES FORTEGN"

Lektor i pædagogisk antropologi ved DPU på Aarhus Universitet, Gritt B. Nielsen, forsker blandt andet i studenteraktivisme. Hun finder det interessant, at Egelunds kommentarer på samrådet imødekommer den bevægelse, der især de seneste 5-10 år blandt en gruppe studerende og akademikere har kaldt på større fokus på for eksempel tryghed, inklusion og diversitet. Gritt B. Nielsen forklarer, at bevægelsen netop har påpeget, at der er ord og handlinger, som kan virke ekskluderende på særlige grupper af studerende. Bevægelsens idéer er af andre meningsdannere, akademikere og politikere tidligere blevet kritiseret for at være en trussel mod ytringsfriheden og blev set som et udtryk for, at studerende var blevet for krænkelsesparate, forklarer hun. 

”Vi har her at gøre med nogle studerende, som oplever, at det kan være utrygt at være på universitetet. For år tilbage affødte det diskussioner om safe spaces, hvor det især blandt borgerlige meningsdannere og visse akademikere meget kraftigt og kategorisk blev fremhævet, at universitetet ikke kan være et safe space, mens andre, blandt andre mig selv, sagde, at vi har brug for en mere nuanceret forståelse af, hvad tryghed overhovedet betyder,” siger Gritt B. Nielsen. 

Egelunds kommentarer peger på et politisk ryk væk fra et mere snævert fokus på ytringsfrihed og de amerikanske chicagoprincipper, mener Gritt B. Nielsen. 

”Det, ministeren siger, er noget af det, som nogle af de studerende, som har kæmpet for antidiskrimination og inklusion og så videre, også har sagt. Nu kommer det så ind på en anden måde med afsæt i en anden minoritetsgruppe på universitetet. De jødiske studerende siger jo også, at det er chikane mod alle studerende, der skal undgås. Det tænker jeg, er vigtigt at holde fast i. Det gælder for alle, lige meget hvilken minoritetsgruppe, det drejer sig om,” siger Gritt B. Nielsen og uddyber:

”Der er nogle ting, der træder meget tydeligt frem nu, med et lidt anderledes fortegn. Men det er debatter, der har været der i årtier. Den her konflikt har måske vist noget, som mange har sagt tidligere: Vi har brug for at grounde de her diskussioner, og der er en virkelighed og en hverdag på universitetet, hvor vi har nogle særlige formål, og det er i det, vi skal have indlejret og udviklet vores praksisser om demokrati, ytringsfrihed, retfærdighed, inklusion og så videre,” siger hun. 

Samtidig påpeger hun ligesom AU’s rektor Brian Bech Nielsen og professor Rune Stubager, at der allerede findes ordensregler på universitetet. 

”Der er allerede rammer for de her ting. Der er noget, der er decideret ulovligt, hvor politiet involveres. Og vi har lokale regelsæt for adfærd. Det virker til, at nogen politisk set presser på for en dagsorden. Hun (Egelund, red.) taler om, at universiteterne skal have egne værdier. Ja, men er det ikke universiteterne selv, der skal udvikle det? Og så kommer hun ind på, hvad der er acceptabelt. Det er enormt uspecifikt. Jeg ved ikke, hvor meget vi skal lægge i det. Jeg tænker, at universiteterne er godt polstret til selv at udvikle de her ting og igangsætte dialog blandt studerende og medarbejdere om universitetets rum og formål. Det bør udvikles og forankres bredt i institutionen, fra undervisningslokalet og studentercaféen til studienævnet og bestyrelsesrummet,” siger Gritt B. Nielsen.

Christina Egelunds udtalelser fra samråd 3. december om sin ændrede holdning til, hvad der må ytres på et universitet:

”Og generelt vil jeg sige i forhold til den her situation, at da jeg startede dialogen med ledelserne for alle universiteterne for et år siden, omkring hvad der gælder i forhold til, hvad der er okay at ytre, hvad gælder så på et universitet? Udgangspunktet var, og det var også mit eget udgangspunkt, at hvis en ytring ikke er ulovlig i samfundet, så er den også lovlig inde på universitetet. Der har jeg flyttet mig, og det har de også, skal jeg lige hilse og sige.

For et år siden var der en hændelse på KU, hvor en ung, kvindelig jødisk jurastuderende mødte ind til undervisning på KU til et hagekors på tavlen. Hagekors er ikke ulovligt i Danmark. Det må man gerne tegne. Betyder det så, at det automatisk er acceptabelt på universiteterne? Nej, det synes jeg ikke, det er, selv om det ikke er ulovligt.

Derfor er det bygget op over det seneste år, at man på universiteterne er nødt til at have sine egne værdier for, hvad der er okay, og hvad man vil acceptere inden for rammerne på universiteterne, også selv om det ikke nødvendigvis er ulovligt i samfundet. I dag tror jeg ikke, nogen er i tvivl om, hvorvidt det er okay at tegne et hagekors på universitetet, også selv om det er lovligt udenfor.”

(...)

”Så er der sådan nogle lidt større ting, som er af mere strukturel karakter: Som jeg var inde på før: Man – vi – skal være tydelige om, hvilke værdisæt der gælder. Jeg har selv i dette forløb været på lidt af en rejse i forhold til, hvad der gælder af regler på universitetet, når det handler om det her. Mit eget udgangspunkt var, at hvis noget ikke er ulovligt, så må det da også være okay at ytre på universitetet. Universitetet skal være et sted for åndsfrihed og akademisk frihed og den frie, oplyste debat. Det skal det være, og det har det altid været. Det er en kæmpe værdi og en hjørnesten i et ægte demokrati. Når man så bliver ramt af virkeligheden – for eksempel et hagekors – så synes jeg pludselig, at der gælder noget andet. Det tror jeg er nummer et, at man ikke selv er i tvivl om sit eget værdisæt. Hvad gælder her? Det skal ledelserne have i sit eget blod. Hvad er det for et værdikompas, vi som ledelse navigerer efter, når vi bliver ramt af den her bevægelse. Det tror jeg er helt ekstremt vigtigt.”

Kilde: Samråd i Folketinget 3. december om jødiske studerendes tryghed på danske universiteter