DEBAT: Selvfølgelig skal AU tage stilling til menneskeliv

Det er langt fra kun et spørgsmål om (udenrigs)politik, når mere end 1.000 studerende og medarbejdere i en underskriftsindsamling opfordrer universitetet til at fordømme den israelske regerings brud på menneskerettighederne. Det handler om menneskeliv og etik – og det kalder på stillingtagen fra AU, skriver Nis Pagh, der studerer psykologi ved Aarhus Universitet.

Nis Pagh studerer psykologi ved Aarhus Universitet. Foto: Foto: Privat/Grafik: Cecilie Kalbakk

Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne.

I en underskriftsindsamling har 1.064 studerende og ansatte på AU erklæret støtte til, at AU bør fordømme den israelske regerings brud på menneskerettighederne. Den 5. december bragte Omnibus et debatindlæg af Emil Karlebjerg, hvor han kommenterer på denne underskriftsindsamling og argumenterer for, at det ikke er en universitetsopgave at føre udenrigspolitik.

Mere end udenrigspolitik

Først og fremmest er jeg ikke enig i den præmis, som Karlebjerg opstiller; at det at tage afstand fra brud på menneskerettigheder, mulige krigsforbrydelser og et muligt folkedrab kan reduceres til ”(udenrigs)politiske hensyn”. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Euro-Med Human Rights Monitor er mere end 23.000 palæstinensere, heraf over 9.000 børn, blevet dræbt af Israels angreb. Amnesty vurderer, at Israel systematisk har begået alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne mod palæstinenserne i årtier. Amnesty og andre menneskerettighedsorganisationer vurderer, at flere af Israels angreb er mulige krigsforbrydelser. Menneskerettighedseksperter fra FN advarer om, at det snart kan være for sent at undgå folkedrab på palæstinensere.

I en akut humanitær nødsituation som denne mener jeg, at der – før noget som helst andet – bør være tale om hensyn til menneskeliv.

Også et spørgsmål om jura og videnskabelige idealer

Karlebjerg argumenterer for, at det ikke er en universitetsopgave at repræsentere Danmark som nation i politiske spørgsmål. Men at tage afstand fra brud på menneskerettigheder er også et juridisk spørgsmål og handler også om at repræsentere idealer for videnskab og uddannelse. Med objektivitetsstræbende, evidensbaserede analyser er videnskaben et afgørende redskab til at forstå globale kriser og sikre menneskers sikkerhed og helbred. Skal universiteter ikke netop repræsentere dette?

I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine udtalte AU’s rektor, at det, han kaldte ”en rå og uprovokeret russisk aggression mod Ukraine”, ”strider fundamentalt mod vores demokratiske værdier og er et direkte angreb på vores grundtanke om fredelig sameksistens trods forskelligheder”. Men hvorfor vil ledelsen ikke på samme måde repræsentere disse værdier, når den israelske regering bryder menneskerettigheder?

AU må gøre sig etiske overvejelser om samarbejdet med Terma

I underskriftsindsamlingen opfordres også til, at AU stopper samarbejdet med virksomheden Terma, som bl.a. udvikler de lukkemekanismer på F-35-fly, der slipper bomber – den flytype, der blandt andet benyttes af Israel i angrebene på Gaza. Karlebjerg argumenterer modsat for; at det ikke er ”universitetets opgave at vurdere, hvorvidt en virksomheds virke er etisk eller ej, så længe virksomheden opererer inden for lovens rammer”.

Jeg er uenig i dette. Som formuleret i AU’s investeringspolitik er det også universitetets officielle holdning, at det bør foretage etiske vurderinger af de virksomheder, det investerer i, og søge at påvirke dem ”til at reducere negative effekter på samfundet af deres virke". Hvis en sådan holdning gælder i forhold til universitetets investeringer, bør den vel også gælde universitetets øvrige samarbejder? Etiske overvejelser er afgørende for videnskabelig integritet; selvfølgelig skal AU praktisere etiske overvejelser ved valg af samarbejdspartnere.

Med hensyn til, om Terma opererer inden for lovens rammer, har juridiske eksperter i dagbladet Information erklæret, at danske myndigheder handler ulovligt ved ikke at have vurderet risikoen for bl.a. krigsforbrydelser forbundet med eksport til F-35-programmet. Termas eksport til israelsk militær er altså muligvis ulovlig, mens en repræsentant for Amnesty i Information også har opfordret til, at Danmark stopper eksporten.

Når AU ikke stopper sit samarbejde med Terma, mener jeg – ligesom over 100 studerende i et åbent brev har formuleret det – at universitetet støtter de mulige krigsforbrydelser, som Terma muliggør ved at udvikle den nødvendige teknologi.

Emil Karlebjerg, det handler om menneskeliv, ikke blot udenrigspolitik.

AU, jeg beder jer tage stilling og stoppe samarbejdet med Terma.

Korrekturlæst af Charlotte Boel