Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne.

Omnibus kunne for nylig berette om, at en række studerende har taget initiativ til en underskriftindsamling, som udtrykker solidaritet med det palæstinensiske folk og ”ønsker, at Aarhus Universitet tager stilling til situationen og fordømmer den israelske regerings brud på menneskerettighederne”.
Desuden opfordrer underskriverne til, at AU stopper samarbejdet med virksomheden Terma, at Aarhus Universitet forpligter sig til at støtte den palæstinensisk-ledede bevægelse Boycott, Divestment, Sanctions (BDS) samt opfordrer til en akademisk boykot af Israel.

Værre er det, at initiativet også møder opbakning af en række af AU's forskere (hvilket også for nylig blev dækket i Omnibus), som åbenbart ligeledes ønsker at politisere deres eget universitet. 

Universitetet skal ikke føre udenrigspolitik

Både studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet er selvfølgelig hjerteligt velkomne til at have holdninger til politiske spørgsmål, men det er totalt misforstået, at det er en universitetsopgave at føre udenrigspolitik.
Aarhus Universitet er en forsknings- og uddannelsesinstitution. Den skal tage stilling til forskning og uddannelse. Det er ikke universitetets opgave at repræsentere hverken studerende eller ansatte eller Danmark som nation i politiske spørgsmål – den slags bør man overlade til den danske regering. 

En af initiativtagerne bag førstnævnte solidaritetserklæring gør gældende, at Aarhus Universitet indstillede forsknings- og uddannelsessamarbejder med Rusland og Belarus i forbindelse med krigen i Ukraine – og derfor bør tage lignende initiativ i den aktuelle krig mellem Israel og Hamas. Jeg mener, det var dybt misforstået, at AU i forhold til krigen mellem Rusland og Ukraine valgte at føre udenrigspolitik ved at indstille samarbejder.

Regeringen skal ikke pålægge universitetet udenrigspolitiske hensyn

AU henholder sig til, at de som universitet følger den til enhver tid siddende regerings linje, og det er selvfølgelig fuldt forståeligt. Men også regeringen har misforstået noget, hvis den pålægger de danske universiteter at standse akademiske samarbejder på grund af (udenrigs)politiske hensyn.
Vurderingen af akademiske samarbejder bør udelukkende ske på baggrund af rent forsknings- og uddannelsesfaglige hensyn – ellers bliver det hurtigt overordentligt svært at have akademiske samarbejder med andre end danske universiteter. Bør man så også indføre akademisk boykot af Kina? Singapore? Ungarn? Sydafrika? USA? Saudi-Arabien? Hvem skal bestemme, hvilke lande der er 'gode nok', til at man kan samarbejde med deres universiteter? 

Det samme gælder virksomheder. Det er ikke universitetets opgave at vurdere, hvorvidt en virksomheds virke er etisk eller ej, så længe virksomheden opererer inden for lovens rammer.
Det eneste, universitetet bør forholde sig til, er, hvorvidt det ud fra en forsknings- eller uddannelsesmæssig betragtning kan give faglig mening at have et samarbejde med en given virksomhed – og så selvfølgelig deklarere det og sørge for, at samarbejdet lever op til god videnskabelig praksis.

Korrekturlæst af Charlotte Boel