Dekanerne tilbage på hovedområderne

Dekanerne skal fremover være mere synlige som ledere af deres respektive hovedområder. Rektor Brian Bech Nielsen fritager dem derfor fra ledelsen af de tværgående bånd. Dekanerne vil fortsat være en del af universitetsledelsen, men får altså frigjort mere tid til at fokusere på ledelsen af hovedområderne.

Hvorvidt dekanerne rent fysisk skal flytte tilbage til deres hovedområder, vil rektor ikke gøre sig til dommer over. Det må være op til den enkelte dekan at vurdere, hvad der giver mest mening. 

"Indtil videre sidder de heroppe (rektoratet, Nordre Ringgade, red.), men for mig at se er det ikke det afgørende. Man skal sidder der, hvor det giver mest mening, at man sidder, så jeg har ikke tænkt mig at give ordre om, hvorvidt dekanerne skal sidde det ene eller det andet sted. Grunden til, at vi har lavet den strukturelle ændring, er  for at give dekanerne en bare nogenlunde fair mulighed for at være mere nærværende på hovedområderne."

Fra fire til to tværgående bånd   

Universitetsledelsen oprettede i forbindelse med den faglige udviklingsproces fire tværgående bånd med det formål at sikre samarbejde på tværs af hovedområderne inden for de strategiske områder forskning, uddannelse, talentudvikling og videndeling.

Rektor og den øvrige universitetsledelse har nu besluttet, at reducere de fire bånd til to, ét for forskning og ét for uddannelse. Forskningsbåndet skal fremover ledes af rektor, mens uddannelsesbåndet skal ledes af en prorektor for uddannelse. En ny stilling, som slås op hurtigst muligt.

Læs mere: Stærkere ledelse af uddannelsesområdet

Første justeringer

Brian Bech Nielsen har tidligere understreget, at der ikke bliver tale om en tilbagerulning af den faglige udviklingsproces, men åbner altså op for justeringer i organiseringen af hovedområderne. Udover at dekanerne skal knyttes tættere til hovedområderne, reorganiseringen af de tværgående bånd og ansættelsen af en prorektor for uddannelse, har universitetsledelsen også taget initiativ til et analysepanel og en ekspertgruppe, der til sommer skal pege på løsninger på AU’s administrative og organisatoriske problemer. Denne proces køres sideløbende med opfølgningen på APV’en.

Læs også: Endnu mere snak – eller endelig handling?

Markant kritik

Den faglige udviklingsproces er af både studerende og medarbejdere blevet kritiseret for at føre til en endnu mere centralistisk styring af universitetet og for at mangle involvering af studerende og ansatte. Senest fik universitetsledelsen en markant kritik fra de ansatte i den psykiske arbejdspladsvurdering (APV) fra februar. Kun 14 procent af medarbejderne, der besvarede APV’en, oplever, at universitetsledelsen er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter.

Som universitetsledelsen selv formulerer det i særudgaven af nyhedsbrevet, der blev udsendt fredag 15/11, så gav APV’en ”(…)et signal om, at hovedområderne har brug for tættere kontakt til deres øverste ledelse.”

Læs universitetsledelsens nyhedsbrev særudgave 15/11

Fakta: Reorganisering af AU i 2011 - hvordan var det nu lige det var?

Den faglige udviklingsproces betød, at ni fakulteter blev til fire hovedområder, og at 55 institutter blev til 28. Dekanerne blev en del af universitetsledelsen og blev sammen med dekanaterne fysisk flyttet væk fra hovedområderne og placeret ved rektoratet på Ringgaden i Aarhus. Dekanerne blev samtidig ledere af de fire tværgående bånd for henholdsvis forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling.

Hvad tænker du om universitetsledelsens nye tiltag?

- Giv dit besyv med i debatfeltet nedenfor.