Hun færdes blandt kolber, reagensglas og mikroskoper, og der står lektor og forsker i medicinsk biokemi på visitkortet. Men der er ikke meget støvet videnskabsmand over Mette Madsen, som hun sidder der for enden af mødebordet i en gråsort kjole og leder mødet med sin forskningsgruppe med et krus dampende te foran sig. Ord som ”primer”, ”mastermix” og ”plasmider” fyger hen over bordet, mens hun fritter gruppen bestående af studerende, laboranter, ph.d.-studerende og en postdoc for resultaterne af den seneste uges forsøg i laboratoriet. I takt med at hun er steget i graderne, tilbringer hun mindre og mindre tid i laboratoriet og udfører de færreste af forsøgene selv.

”Det er et valg fra min side. Hvis du gerne vil søge forskningsmidler, skrive artikler, undervise, vejlede studerende og forske, så er døgnets timer hurtigt brugt,” fortæller hun.

”Og når jeg ikke længere laver laboratoriearbejde til daglig, så bliver jeg også dårligere og dårligere til det, så efterhånden vil de andre i gruppen gøre meget for at undgå, at jeg for eksempel skal ind og passe cellerne,” griner hun.

Resultatjunkie

Selvom hun sjældent selv fører pipetten, så driver en udpræget resultathunger hende ofte til at gå de ti skridt fra kontoret og hen til laboratoriet for at opsnuse seneste nyt.

”Jeg er nok lidt afhængig af resultater, og det ved resten af gruppen godt. Jeg ringer hele tiden, når jeg ikke er på kontoret eller i laboratoriet for at høre, hvordan det går med det og det.”

Det er udfaldet af de mange forsøg og tests, der til daglig holder blusset tændt under hende som forsker.

”Du kan ikke bare vente på det store gennembrud. I dagligdagen er den store fornøjelse de små resultater, og når et forsøg lykkes. Det kan godt være, at det ikke lige viste det, som du havde regnet med, men så må du jo se på, hvad du så kan bruge det til,” siger Mette Madsen. Den indstilling til forskningen prøver hun også at formidle videre til sine studerende.

Gennembrud

Men faktisk er der et mindre videnskabeligt gennembrud under opsejling i laboratoriet. Mette Madsen er stadig ydmyg og hemmelighedsfuld omkring det, for hun er kun lige ved at lægge sidste hånd på artiklen, hvor hun præsenterer sine forskningsresultater.

Den skal sendes til bedømmelse hos et internationalt videnskabeligt tidsskrift inden jul. Indtil videre er det kulminationen på et af de forskningsprojekter, som hun har haft mulighed for at igangsætte, efter at hun i 2010 modtog en millionbevilling fra Det Frie Forskningsråds karriereprogram Sapere Aude for talentfulde yngre forskere.

En bevilling, der også gjorde det muligt for hende at sammensætte en forskningsgruppe, der for tiden foruden Mette Madsen tæller fire bachelor- og kandidatstuderende, to laboranter, to ph.d.-studerende og en enkelt postdoc.

”Vi må se, hvordan det går. Måske får vi et slag over fingrene og får den retur. Men det er en god historie.”

Mette Madsen er dog ikke i tvivl om, at gruppen er på sporet af noget vigtigt.

Fokus på modermærkekræft

Mette Madsen forsker i nogle af kroppens allermindste byggesten, nemlig de proteiner, der sidder på overfladen af en celle, de såkaldte membranreceptorer, der kan transportere elementer fra cellens omgivelser ind i cellen eller kan aktivere forskellige mekanismer, for eksempel celledelinger.

Mette Madsens forskningsgruppe undersøger blandt andet, om cellereceptorer, der ikke normalt vil findes i et raskt modermærke, pludseligt kan påvises i et modermærke, hvis der sker genetiske forandringer i modermærket for eksempel som følge af solskoldning. Og her har de gjort en spændende opdagelse.

”Fra vores samarbejde med patologer på Aarhus Universitetshospital har vi erfaret, at de ikke rigtigt har nogle markører til afgørende at kunne skelne de ondartede modermærker fra de godartede. Lige nu baserer man vurderingen af et modermærke på andre faktorer, og problemet med modermærkekræft er, at hvis man ikke får fjernet det, før det når at sætte fjernmetastaser, så er der stort set ingen behandling, der virker” forklarer hun og fortsætter:

”Så jeg tænkte: Kunne man være så heldig at finde en sådan markør, der kan fremme den vigtige bedømmelse af et modermærke, og som kan medvirke til, at lægerne kan skelne afgørende mellem de godartede og de ondartede modermærker?”

Meget tyder på, at Mette Madsens gruppe har taget et afgørende skridt i den retning.  

”Vi har opdaget, at nogle af de proteiner, som vi kigger på, er forskelligt udtrykt i ondartede og godartede modermærker.”

Dermed er Mette Madsen og resten af forskningsgruppen muligvis på vej med en opdagelse, der på længere sigt kan betyde, at man kan udvikle et værktøj, der forbedrer mulighederne for at stille diagnose og prognose for modermærkekræft.

Vigtigt for karrieren

Karrieremæssigt er opdagelsen også vigtig for Mette Madsen.

”Det er et projekt, jeg har begyndt på baggrund af den Sapere Aude-bevilling, jeg fik i 2010. Det har taget tid at få den rigtige vinkel, det rigtige væv og de rigtige kontakter. For første gang er det noget, der kommer helt selvstændigt ud af min gruppe, og hvor man kan sige, at jeg har taget forskningen om receptorer et nyt sted hen baseret på mine interesser. Så på den måde er det et breakthrough i min karriere. Den idé, jeg fik, lykkedes faktisk.”

Størst er fornøjelsen dog, når hun har lejlighed til at dele sine resultater med lægerne ude på hospitalerne – eller ”ude i frontlinjen”, som hun kalder det.

”En af mine vigtigste opgaver er at koble vores forskning til det, der foregår ude på hospitalerne. For det er fint nok at lave grundforskning, men der skal være en grund til, at vi finder ud af det. Det skal kunne bruges til noget.”

En fornøjelse at lære fra sig

Livet som forsker er dog meget andet end forskningsresultater og gennembrud. Når Mette Madsen ikke skriver på artikler og ansøgninger eller vejleder de studerende i sin gruppe, underviser hun også medicinstuderende i biokemi: Forelæsninger og holdundervisning hvert semester plus den skriftlige eksamen ved semesterets afslutning samt vejledning på medicinernes 6.-semester-bacheloropgave.

”Jeg kan godt lide at undervise og kan godt lide at lære fra mig og fortælle historier om videnskabelig viden på en måde, så de studerende forstår det.”

”Det er da også en fornøjelse, at det, man selv som forsker har fundet ud af, senere bliver så signifikant viden, at det bliver en del af lærebøgerne og noget, som medicinstuderende all over skal vide.”

Men selv om Mette Madsen trives bag katederet, så er det forskningen, der vinder, hvis hun kunne vælge.

”Det er hundrede procent derfor, jeg er her. Jeg kan også godt lide at undervise og har stor glæde af det. Men det er ikke derfor, jeg er her.”

Hvad laver en forsker?

• 8.30-10.30: Møde med laboratoriegruppen, som består af laboranter, studerende, ph.d.-studerende og en postdoc
• 10.30-12.00: Artikelmøde med ph.d.-studerende
• 12.00-12.30: Frokost
• 13.00-14.30: Formulering af eksamensopgaver til dette semesters eksamen
• 12.30-16.30: Artikelskrivning, fondsansøgninger m.v.
• 16.30: Hente børn
• Aften: Læse og skrive artikler, kigge på ansøgninger eller forberede undervisning

Blå bog: Mette Madsen

• 39 år
• Ph.d. og lektor i medicinsk biokemi ved Institut for Biomedicin på Health, Aarhus Universitet
• Forskningsgruppeleder og uddannelsesansvarlig
• Har bl.a. modtaget Lundbeckfondens Talentpris 2003, Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris 2005 og er udnævnt til Sapere Aude-forskningsleder 2010 (Det Frie Forskningsråd)
• Har i november modtaget en bevilling på 500.000 kr. fra AU IDEAS