»Er det nyt, skal det prøves«

For det første er der ikke tale om sko. Men om tennissokker i åbne sandaler. Og for det andet er Per Thorsens øvrige påklædning det udtrykte billede på den let støvede, klassiske lektormodel i et par løsthængende cowboybukser med sidelommer, groftvævet skjorte med opsmøgede ærmer og en neutral stålbrille, der indrammer et par intelligente øjne.

Jubilæumsfondens pædagogiske hæderspris

Men da Omnibus en mandag morgen har sat sig på bagerste række til en forelæsning i Peter Bøgh Andersen Auditoriet på Ingeniørhøjskolen på Katrinebjerg i Aarhus, går der ikke lang tid, før det står klart, hvorfor Per Thorsen netop har modtaget Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris blandt meget andet for sin it-didaktiske tilgang til undervisningen.

Eller hvorfor lektoren, da han bliver spurgt om, hvad der er den røde tråd i hans liv, uden et sekunds tøven svarer:

»Er det nyt, skal det prøves.«

Få tager noter

De ca. 200 studerende, der denne morgen fylder auditoriet, sidder næsten alle med hver deres bærbare pc.

Men kun få af dem lader fingrene løbe over tastaturet for at tage noter under lektorens hastigt fremadskridende forelæsning i elektronikfaget Indledende Kredsløbsteknik.

Videoer på YouTube

»Nej, for de ved, at de efterfølgende kan se de videoer, jeg lægger op fra denne og alle andre forelæsninger. Så de behøver ikke bruge tid på at tage noter under konfrontationen,« forklarer Per Thorsen senere over en kop kaffe på sit kontor på Ingeniørhøjskolen.

Optager korte sekvenser

Han sørger for at optage konfrontationen i auditoriet i overskuelige sekvenser, så de studerende får en række korte indslag i stedet for én lang video. Hvilket sparer de studerende for at bruge en masse tid på at søge frem og tilbage for at finde de punkter, som de gerne vil have genopfrisket fra konfrontationen.

Skal kende stoffet forud

Også inden forelæsningen har Per Thorsen lagt videoer op på You-Tube, hvor de studerende kan sætte sig ind i emnet for de kommende 2 gange 45 minutter. De studerende er også blevet udstyret med en pdf-lærebog.

»Jeg kræver derfor også, at de studerende er bekendt med stoffet, og derfor gennemgår jeg beregningerne i relativt højt tempo,« siger lektoren.

Og selv om der at dømme fra udkigsposten på bagerste række i auditoriet bliver tjekket opdateringer på Facebook og læst nyheder på diverse netmedier, følger de studerende tilsyneladende med i Per Thorsens beregninger.

Nogen spørgsmål?

Lektoren ser spørgende ud over de studerende, da han er færdig med gennemgangen bag pulten.

»Nogen spørgsmål?«

»Ja, hvad skal vi bruge det til?« spørger en studerende forrest i auditoriet.

Per Thorsen ser glad ud, for det er lige sådan et spørgsmål, han gerne vil have fra de studerende. På den korte bane for at sikre sig, at de studerende har forstået teorien.

»Kan du følge regningen isoleret set?« spørger han den studerende.

Da den studerende nikker, forklarer Per Thorsen, at holdet om eftermiddagen gennem øvelser skal prøve teorien af i praksis.

Ikke en fribillet

Per Thorsen gør meget ud af at inddrage de studerende ved flere gange at spørge, om de har spørgsmål til stoffet. Og han giver sig god tid til at svare dem. Men hans pædagogiske fremgangsmåde er ikke en fribillet, som de studerende kan bruge til at fralægge sig ansvaret for egen læring.

Forstå, hvad du ikke forstår

»Når de spørger, fordi der er noget, de ikke kan finde ud af, skal de kunne forklare mig, præcis hvor kæden hopper af enten i videoen, de har set, eller ved at pege på den linje, de ikke forstår i lærebogen. Jeg vil, at de skal gøre sig klart, hvad de forstår, og hvad de ikke forstår,« siger Per Thorsen. Han fortsætter:

»Og ved at insistere på, at de studerende helt konkret indkredser det, de ikke forstår, oplever jeg gang på gang, at de i den proces selv finder frem til svaret på deres spørgsmål.«

Løbende pædagogiske diskussioner

Også på den lange bane er et spørgsmål som det, den studerende stillede i auditoriet, for Per Thorsen et væsentligt input i de løbende pædagogiske diskussioner blandt lektorerne på Ingeniørhøjskolen.

Det emne forlader vi sammen med Per Thorsens kollega, lektor Tore Arne Skogberg, der for en stund må gå fra de to lektorers fælles kontor. Vi vender tilbage til emnet, når Tore Arne Skogberg kommer tilbage til kontoret. Han spiller nemlig en rolle i den del af historien.

Pc med touchskærm

Per Thorsens vigtigste teknologiske redskab i konfrontationstimerne er en pc med touchskærm. Han slutter via et stik i pulten pc’en til den elektroniske storskærm i auditoriet. Og tegner med sin pen på pc’ens lille skærm, mens de studerende ser med på storskærmen.

Kræver lidt tilvænning

»Det tager lige lidt tid at vænne sig til at bruge pennen, når man er vant til kridtet. Men man kommer hurtigt efter det. Jeg har dog fået hug af mine studerende, fordi de ikke kan skelne mine m’er og n’er fra hinanden. Men jeg er jo også fra tiden med skråskrift,« griner lektoren.

Må ikke være besværlig

At han søgte om midler til at købe en pc med touchskærm, hænger sammen med kongstanken om, at det ikke må være besværligt at bruge ny teknologi.

Og Per Thorsen oplevede hurtigt, at det blev for omstændeligt at bruge de storskærme, som findes i flere af auditorierne i de moderne bygninger, som huser Ingeniørhøjskolen.

»Det er for kompliceret, og der er for meget bøvl ved brugen af dem. Jeg kan jo kun udtale mig for mig selv, men det er min erfaring med dem,« siger Per Thorsen.

Undervisningsmateriale i dogmestil

Også når det kommer til at lave undervisningsmateriale, er Per Thorsen tilhænger af, at det skal være let at gå til.

Han stiller nemlig det krav til sig selv, at han kun må genbruge sit materiale i de situationer, hvor han kan stå inde for, at det ikke har indflydelse på de studerendes oplevelse af undervisningen.

At falde i fælden

»Som underviser skal man passe på med ikke at bruge for meget tid på videoerne, for så risikerer man at falde i den fælde, at man ikke er villig til at lave om på sit undervisningsmateriale. Så det skal være ægte, håndholdt dogmevideo. Det er vigtigt, at det, de studerende bliver præsenteret for, ikke er videoer fra forelæsninger fra sidste år," siger Per Thorsen.

Et spejl af en samtale

Om baggrunden for den indstilling forklarer han:

»Når jeg konfronteres med de studerende, kan jeg lide, at det, jeg lægger op til dem, er et spejl af den samtale, jeg har haft med lige netop de her studerende.«

Per Thorsen fortsætter med et smil:

»Tusser og bjæf kommer også med, så på den vis skal man vænne sig til at være en offentlig person. Men det gør ikke noget, at jeg også siger noget sludder, bare jeg får det rettet.«

Derimod genbruger Per Thorsen de videoer, han har lavet med sig selv, hvor han forklarer et emne for de studerende, da de her skal have fortalt det samme fra år til år.

Praksis før teori

Da Tore Arne Skogberg igen viser sig på kontoret, når han knap at sætte sig på sin stol bag skrivebordet, før Per Thorsen spørger:

»Er det ikke rigtigt, at du også i år har besluttet at tage praktiske øvelser først – og teorien bag dem senere?«

Tore Arne Skogberg nikker. Han kunne, på grund af koks i lokaleplanlægningen sidste år, ikke komme til at gennemføre sin undervisning på sædvanlig vis, hvor de studerende først får den teoretiske forståelse, inden de bliver kastet ud i praktiske øvelser.

»Da jeg brokkede mig over det til Per, foreslog han, at jeg bare tog øvelserne først og efterfølgende satte de studerende ind i teorierne,« fortæller Tore Arne Skogberg.

Tore Arne Skogberg fulgte rådet og erfarede, at de studerende fik en rigtig god forståelse for stoffet.

Abstrakt og konkret

Per Thorsen er næsten helt elektrisk af iver, da han tager over efter Tore Arne Skogberg.

»I dag er der en tendens til, at vi tager en abstrakt indgangsvinkel i stedet for en praktisk indgangsvinkel. Og det er godt for dem, der har let ved at forstå abstrakte sammenhænge. Men der er også studerende, som kan drive det meget vidt inden for et felt, som først lige skal have hånden på kogepladen, før de forstår, at den er varm.«