I slutningen af august præsenterede regeringen sit finanslovsforslag for 2023, der blandt andet lægger op til at tilføre forskningsbudgettet 1 milliard kroner mere end sidste år. Men det er et andet punkt, der har fået universiteterne til at spærre øjnene op.

Taxameterløftet – det årlige tilskud til humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser – på cirka 300 millioner kroner er nemlig ikke nævnt med ét ord i finanslovsforslaget. Taxameterløftet er blevet givet hvert år siden 2010, hvor en rapport viste, at de nævnte uddannelsesområder er underfinansieret.

Udeladelsen har vakt kritik og harme blandt Danske Universiteter og en række fagforbund.

Rektor på AU og formand for Danske Universiteter, Brian Bech Nielsen, anser det som en besparelse.

”Det er alvorligt for både studerende og ansatte. Vi taler om halvdelen af vores studerende, som kommer til at opleve besparelser på deres uddannelser. Den nedprioritering af uddannelseskvaliteten står vi uforstående overfor”, udtaler han i en pressemeddelelse fra Danske Universiteter.

Regeringen maner til ro

Med til historien hører, at regeringen tilbage i januar sammen med Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik en aftale om en række reformer, herunder at gøre taxameterløftet permanent.

I aftalen står der, at partierne er enige om at prioritere cirka 300 millioner kroner årligt til taxameterløftet, og at en ekspertgruppe i slutningen af oktober 2022 vil aflevere sine anbefalinger til en sanering af erhvervsstøtten, som skal frigive pengene til taxameterløftet.

”Regeringen vil på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger indkalde aftalepartierne til forhandlinger om sanering af erhvervsstøtten og den konkrete udmøntning”, står der i aftalen.

Ifølge regeringen foregår alt altså efter planen.

”Regeringens politik er uændret. Vi har anvist finansiering – men jo uden for finansloven”, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) på Twitter med henvisning til, at det ville være en dobbeltudgift, hvis posten allerede blev tilføjet finanslovsudspillet.

Når ekspertgruppen har fundet finansieringen, kan taxameterløftet tilføjes finansloven, lyder det på Twitter fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersens særlige rådgiver Søren Andersen i et svar på et tweet fra Radikale Venstres Stinus Lindgren om, hvorvidt partierne skal forhandle igen.

”Nej I skal ikke forhandle pengene ind igen. Vi har jo allerede lavet en aftale i forbindelse med DKM1 (reformaftalen 'Danmark kan mere I', red.). Der sidder et ekspertudvalg, som snart kommer med sine anbefalinger til sanering af erhvervsstøtten. Derefter kommer pengene på FFL23 (finanslovsforslaget 2023, red.)”, skriver Søren Andersen.

Flertal bag aftale kan være væk

Det er ikke alene den grund, at pengene endnu ikke er fundet, der gør universiteterne og fagforbund nervøse. Det, der gør situationen særlig, er, at det snævre flertal på 90 mandater, som indgik aftalen i januar, nu ser meget usikkert ud.

I mellemtiden er Dansk Folkeparti nemlig gået fra 16 til 6 folketingsmedlemmer, hvoraf en del er hoppet over til Danmarksdemokraterne, der håber at komme i Folketinget ved næste valg. Samtidig bidrog Kristendemokraterne med ét mandat til aftalen gennem sit på det tidspunkt eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, men han er nu trådt ud af partiet og genopstiller ikke ved næste valg.

Således er der nu tvivl om, hvorvidt der stadig er et flertal til at stemme loven igennem.

Det er en helt legitim bekymring, vurderer professor i statskundskab på Aarhus BBS, Helene Helboe Pedersen.

”Problemet er, at de her aftaler ikke er juridisk bindende. Det er jo politiske aftaler, så de er altid et produkt af det politiske miljø og den politiske situation. Og derfor er det ikke urimeligt at blive usikker om aftalens gyldighed, når de politiske vilkår har ændret sig,” siger hun.

"I og med at finansieringen ikke er fundet, og vi ikke kender flertallet bag den finansiering, så er der den risiko, som er forbundet med en politisk usikker situation. Jeg kan godt forstå, at folk, der er afhængige af de penge, er nervøse for det."

”I og med at finansieringen ikke er fundet, og vi ikke kender flertallet bag den finansiering, så er der den risiko, som er forbundet med en politisk usikker situation. Jeg kan godt forstå, at folk, der er afhængige af de penge, er nervøse for det,” siger Helene Helboe Pedersen.

Professoren forklarer, at der er tale om en sjælden omstændighed, fordi ændringer i flertallet typisk skyldes et valg, men i denne folketingssamling er der sket ændringer i partiernes mandattal på grund af partiskift og løsgængere.

Selv om flere af medlemmerne af DF i mellemtiden er gået over til Danmarksdemokraterne, vil de stadig skulle tage stilling til aftalen om taxameterløftet, når finansieringen skal findes.

”De vil jo være nødt til at forholde sig til det, hvis det bliver til en afstemning. Når man finder finansieringen, har man brug for et konkret flertal til at udmønte det,” siger Helene Helboe Pedersen.

Lektor: Aftalen er usikker

Flemming Juul Christiansen er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC og har især viden om politiske forlig i Folketinget.

Han understreger, at der intet odiøst er i, at regeringen ikke har taget taxameterløftet med i finanslovsudspillet. Så længe man stadig leder efter finansieringen gennem en allerede indgået aftale, ville det være en dobbeltudgift også at skrive det i finansloven.

Men han stiller sig tvivlende overfor, om det overhovedet er muligt at nå at blive enige om finansieringen, hvis anbefalingerne fra ekspertgruppen først kommer i slutningen af oktober.

Og så kalder han det ”meget usikkert”, om der stadig er et flertal for aftalen.

”Hvis det hele er bundet op på, at den her aftale skal gå igennem, så er den usikker. Både fordi der er en reel risiko for, at det flertal, der egentlig skulle være bag aftalen, ikke længere er til stede i folketingssalen. Og fordi det efter et valg – hvis man ser meningsmålingerne – kan se ud, som om den her gruppe af partier vil have svært ved at fastholde et flertal. Så det er formentlig kun de dele af aftalen, der allerede er gennemført i lovgivningen, som man kan være sikker på,” siger Flemming Juul Christiansen.

Dansk forligskultur rækker ud over valg

Det kommende folketingsvalg, som sandsynligvis er nært forestående, giver altså endnu en dimension til spørgsmålet om, hvorvidt aftalen om taxameterløftet bliver gennemført.

Forligskulturen i dansk politik er opbygget sådan, at en indgået aftale også strækker sig videre end det næste valg. Dermed kan forlig sagtens leve videre, selv om mandatfordelingen ændrer sig.

Men ser man for eksempel på Danmarksdemokraterne, kan partiet potentielt komme i Folketinget med flere af de tidligere DF’ere, som var med til at indgå aftalen med regeringen i januar. Og her er det ikke sikkert, at formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, ønsker at videreføre taxameterløftet. Partier er bundet af aftaler, men det er mandaterne ikke, og de kan som bekendt skifte.

”Hvis et flertal efter et valg siger, at den her aftale ønsker vi ikke, så falder den bare væk. Der kan være dele af aftalen, som allerede er omsat til lovgivning, og de gælder selvfølgelig,” siger Flemming Juul Christiansen.  

Ifølge Flemming Juul Christiansen kan man for eksempel forestille sig en situation med valg i efteråret, som afstedkommer et blåt flertal, hvilket vil kunne udskyde finansloven til næste år. Det skete for eksempel i 2001, hvor magten skiftede ved valget i november. Det betød, at finansloven først kom på plads i marts 2002.

Han påpeger, at der fortsat er den mulighed, at flertallet bag aftalen fra januar kan samles, inden finansloven skal på plads, og dermed kan stemme finansieringen igennem, ligesom der også er en mulighed for, at et potentielt blåt flertal efter et valg beslutter sig for at videreføre taxameterløftet. Det er dog indtil videre alt sammen spekulation.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.