»Det bekymrer mig, når folk siger: Sådan må jeg ikke gøre for min vejleder. Eller: Sådan må vi ikke gøre inden for mit felt. At være akademiker handler netop om at udfordre konventionerne,« lyder det fra den newzealandske forfatter og litteraturforsker Helen Sword.

Det gælder også konventionerne om, hvordan man skriver en god videnskabelig artikel. Helen Sword har i den forbindelse indledt en klapjagt på tunge, dårligt formidlede akademiske tekster, hvor lange sætninger, passive verber, selvkonstruerede begreber og indskudte bemærkninger tynger teksten og gør den uforståelig for læseren.

»Hvorfor er det, at akademikere tror, de kun skal imitere de kedelige ting i andres tekster? Find i stedet artikler, der er velskrevne, og overvej, hvorfor du synes, de er gode, og lad dig inspirere af det.«

Universiteterne har et ansvar

Ifølge Helen Sword er det et paradoks, at universiteter ikke bruger mere tid på at lære studerende og ansatte at blive bedre til at formidle på skrift, når det fylder så stor en del af det at være forsker – og også spiller en rolle for universiteternes økonomi.

Arrangøren af workshoppen for de studerende, Mads Rosendahl Thomsen, der er uddannelsesleder og lektor i litteraturhistorie, er enig.

”Vi skal integrere træning i at skrive i undervisningen. Det nytter ikke noget, hvis de studerende først arbejder med deres akademiske skriftlighed, når det gælder til eksamen. Så er det jo for sent, derfor skal vi sørge for, at der er skriftlige opgaver undervejs i undervisningsforløbet, ikke mindst, fordi det også støtter den faglige læring.”