Omnibus prik

Skriv som de bedste og mest produktive skribenter

Som forsker og universitetsstuderende skal du kunne formidle din viden på skrift i opgaver og forskningsartikler. Men skriveprocessen er frustrerende for mange. Den newzealandske professor og forfatter Helen Sword har studeret skrivevanerne hos 100 forskere med en særligt produktiv og talentfuld pen.

Den newzealandske professor Helen Sword delte rundhåndet ud af gode råd til at blive endnu bedre til at skrive akademisk. Selv har hun haft stor gavn af at betragte skrivningen som en social aktivitet, og så har hun ført logbog over sin skriveproduktion. Foto Lars Kruse
Foto: Lars Kruse
Ved workshoppen fik Helen Sword både studerende og forskere til at reflektere over deres egen skriveproces. Stine Lerche Øilo (nummer to fra venstre)sugede til sig, hun er netop i gang med de skriftlige eksamener, så de gode råd var kærkomne. Foto: Lars Kruse

Få det nu bare gjort. Hvor svært kan det være? Sådan har mange studerende og forskere tænkt, når de har sat sig til tasterne for at formidle viden og resultater på skrift. Men det er ofte lettere sagt end gjort.

»Mange beskriver skriveprocessen med ord som frustration, frygt, stress, pres, tøven og kamp,« fortæller den newzealandske litteraturprofessor Helen Sword.

I sit seneste forskningsprojekt har hun interviewet godt 100 dygtige og produktive akademiske skribenter i 15 forskellige lande om deres skrivevaner. Samtidig holder hun løbende workshops for forskere om at skrive akademisk. I den forbindelse lagde hun vejen forbi AU. Dels for at holde workshops for en række studerende og forskere, dels for at interviewe lektor i pædagogisk filosofi Thomas Aastrup Rømer og lektor i engelsk Tabish Khair. Interviewene med de to AU-forskere indgår i forskningsprojektet, og de to er netop valgt, fordi de publicerer hyppigt, sikkert og nyskabende.

Hvad virker for dig?

Ifølge Helen Sword tager mange af de bøger, der findes om gode skrivevaner, udgangspunkt i, hvad der har virket for den pågældende forfatter. Men gennem sine mange interviews med dygtige akademiske skribenter har hun erfaret, at det er meget forskelligt, hvad der virker for den enkelte.

»Nogle behøver stilhed, andre kan fint skrive på en café. Nogle skriver kun i hverdagene, mens andre bruger ferierne på at skrive. Der er ikke kun én måde at gøre det på.«

Én ting går dog igen.

»Noget af det, der går igen hos succesfulde skribenter, er, at de altid finder tid til at skrive. De er vedholdende.«

For hende selv har den største øjenåbner været at gøre sin skrivning til en social aktivitet.

»Vi taler alt for lidt med hinanden om skrivning. Det er noget, vi gør for os selv på vores kontor. Men det er givtigt at få feedback fra andre eller at høre om andres erfaringer.«

Frustrerede grønne akademikere

Skriveprocessen frustrerer især grønne akademikere, fortæller Helen Sword.

»Ph.d.er forbinder ofte skriveprocessen med noget negativt og finder den frustrerende. Mit råd til nye akademikere er: Følg din passion. Hvis ikke du skriver om noget, der ligger dig på sinde, vil du formentlig begynde at kede dig. Og en af de vigtigste ting, hvis man vil have succes som skribent, er at have en positiv tilgang til det, man skriver om.«

Omvendt oplever Helen Sword, at jo længere folk er i deres karriere, jo mere positive bliver de i forhold til skriveprocessen.

Kærkomne råd

Stine Lerche Øilo, der læser litteraturhistorie på fjerde semester, spidsede ører under workshoppen.

»Vi sidder midt i eksamensskrivningen, så de gode råd er meget relevante og kærkomne. Det kan være en frustrerende proces at skrive, især når man er presset på tid.«

Studiekammeraten Christian Høj er enig.

»Titlen på workshoppen »Habits of highly productive writers« appellerede til mig, for det kan godt være et problem at være produktiv. Jeg har svært ved at komme i gang, fordi jeg får mange idéer, men det kan godt knibe at finde den rigtige. Jeg vil prøve at være mere vedholdende og skrive lidt hver dag, for når jeg kommer i gang, er det fedt.«