Underviser laver med succes kortfilm til sine studerende

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Efter et forår hvor hun var ved at gå helt kold i onlineundervisning, sætter studerende Pernille Brams nu stor pris på de timer, hun har på campus. Underviser Byurakn Ishkhanyan har helt droppet forelæsningerne dette semester og producerer nu korte videoer til sine studerende.

29.10.2020 | Marie Groth Andersen

Byurakn Ishkhanyan er videnskabelig assistent på Institut for Kommunikation og Kultur, hvor hun underviser på uddannelsen Cognitive Science. Hun havde i foråret stort set ingen erfaring med onlineundervisning. Her i efterårssemesteret laver hun kortfilm til sine studerende. Foto: Privat

Pernille Brams studerer Cognitive Science på tredje semester. Foto: Privat

Ny rapport: Undersøgelse af onlineundervisning og eksamen forår 2020

Hovedpointer fra rapporten:

  • Undervisningen havde karakter af nødundervisning: Det var svært at gennemføre undervisning af høj kvalitet pga. nedlukningen. Underviserne skulle omlægge undervisningen med kort varsel. Halvdelen af underviserne følte sig ikke klædt på til onlineundervisning før nedlukning; kun en femtedel har svaret, at de i høj grad eller meget høj grad følte sig klædt på til onlineundervisning. Der skete en positiv udvikling i løbet af semesteret, og i dag føler tre fjerdedele af undervisere sig bedre klædt på til opgaven.
  • Studerendes motivation og engagement var lav i forårssemesteret. Det gælder for størstedelen af de studerende – og mest udtalt blandt bachelorstuderende. Det skyldtes bl.a. mangel på struktur i hverdagen og manglende interaktion med andre.
  • 7 ud af 10 studerende oplevede at få lidt eller meget mindre udbytte af undervisningen.
  • Kun 1/3 af underviserne har benyttet sig af pædagogisk support eller it-support. I stedet har mange selv prøvet sig frem og har sparret med kolleger. 

Rapporten peger på følgende begrænsninger ved onlineundervisning:

  • Det er svært for underviserne at aflæse de studerende og vurdere de studerendes læringsudbytte.
  • Der sker et tab af fællesskabsfølelse.
  • Det har været svært at afvikle praksisbaseret undervisning, f.eks. undervisning, som skulle foregå i laboratorier og klinik.

Rapporten identificerer følgende kendetegn for god onlineundervisning:

  • Der skal sættes klare rammer for den planlagte onlineundervisning, så studerende kender spillereglerne. 
  • Underviserne skal sætte tid af til spørgsmål fra de studerende.
  • Der skabes variation ved hjælp af forskellige digitale værktøjer, som bidrager til at aktivere de studerende. Det kan også være musik og smalltalk.
  • Brug af breakout rooms, hvor de studerende kan mødes online med andre studerende i forbindelse med undervisningen.
  • Desuden er en stabil it-understøttelse væsentlig for både studerende og undervisere. Teknikken skal være på plads. 

Læs hele rapporten

”Onlineundervisning, som det foregik i foråret, har meget lidt med uddannelse at gøre”. Sådan lød overskriften på et debatindlæg skrevet af AU-studerende Pernille Brams efter et forårssemester, der rent ud sagt hang hende langt ud af halsen. Nedlukningen af universitetet og dagligdagen foran skærmen sled på hendes lyst til at lære, og den ellers så engagerede studerende gik pludselig med overvejelser om at skifte studie, fordi hendes motivation for at studere nærmede sig et nulpunkt.  

”Jeg var ret hårdt ramt mod slutningen af forårssemesteret. Jeg manglede som førsteårsstuderende et mål med studiet. Når man ikke kan bringe de ting, man lærer, i spil, bliver det hurtigt meningsløst. Jeg sad tit med følelsen: Hvorfor skal jeg læse alt det her?!” fortæller Pernille Brams, der læser Cognitive Science på tredje semester og indtil nedlukningen var glad for sit studie. 

7 ud af 10 studerende oplevede ringere fagligt udbytte

Og Pernille Brams er langt fra den eneste studerende, der føler, at forårssemesteret har været en bitter pille at sluge – og en pille, som er blevet skyllet ned med lige dele frustration og dalende motivation. 

Det viser den undersøgelse af medarbejderes og studerendes erfaringer med forårets onlineundervisning og -eksamen, som AU har fået lavet. Her kan man blandt andet læse, at størstedelen af de studerende har haft svært ved at finde motivationen til at studere, hvilket især gjaldt bachelorstuderende. Og 7 ud af 10 studerende oplevede, at deres faglige udbytte af forårets onlineundervisning var ringere end ved undervisning på campus. 

Undervisere følte sig ikke klædt godt nok på

Også blandt underviserne har forårets onlineundervisning givet anledning til rynker i panden, viser rapporten. En stor del af underviserne oplevede ikke, at de forud for nedlukningen var tilstrækkeligt klædt på til at gennemføre onlineundervisning. Mange undervisere oplevede også, at det var svært at aflæse de studerende og vurdere deres udbytte af undervisningen, når de ikke befandt sig i det samme lokale.

Det billede kan Byurakn Ishkhanyan nikke genkendende til. Hun er videnskabelig assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur og underviser i fagene ’Experimental Methods III’ og ’Social Cognition’ på uddannelsen Cognitive Science.

”Det var ret hårdt, og jeg følte mig ret presset i begyndelsen af nedlukningen,” siger hun og fortsætter:

“Jeg brugte stort set al min tid på at planlægge mine forelæsninger, hvilket efterlod mig med meget lidt tid til min forskning. Og jeg fandt hurtigt ud af, at en forelæsning på halvanden time ikke fungerer på Zoom. Så jeg skar mine forelæsninger ned til en time og supplerede med en aktivitet, som relaterede sig til forelæsningen.”

Byurakn Ishkhanyan deltog i efteråret 2019 i et underviserforløb, hvor hun var blevet introduceret til forskellige digitale virkemidler, som kunne bruges i undervisningen. Men bortset fra det havde hun ingen erfaring med at undervise online.

”Jeg underviste 60 studerende online, men følte, at jeg talte til mig selv. Og det var svært for mig at vurdere, om det, jeg forklarede i løbet af min forelæsning, gav mening for de studerende. Jeg anede ikke, om de lyttede eller ej.”

Byurakn Ishkhanyan brugte chatfunktionen i Zoom til at skabe interaktion og en mulighed for, at studerende kunne stille spørgsmål live. Og hun supplerede også med forskellige øvelser. 

”Og da vi kom til maj, følte jeg, at jeg havde luft til at forsøge mig med forskellige digitale øvelser på mit hold og kunne eksperimentere mere.”

Dette er også i tråd med AU-rapporten, der viser, at flere undervisere oplevede en positiv udvikling i løbet af semesteret. 

Forberedelse til corona-semester nr. 2

Både Pernille Brams og Byurakn Ishkhanyan har brugt erfaringerne fra foråret til at forberede sig på efteråret. Pernille Brams brugte sommeren på at samle energi til et nyt semester i coronaens skygge. 

”Jeg tog et valg om at blive på studiet. Og har også kunnet forberede mig mentalt hen over sommeren på det, der ventede på en anden måde end i foråret.”

Og mens Pernille Brams krydsede fingre for at kunne vende tilbage til campus i september, forberedte Byurakn Ishkanyan sig på at skulle underviser endnu et semester, som ville blive præget af usikkerhed. 

”Mens forårssemesteret pludselig ændrede sig i marts på grund af corona, vidste jeg, at efterårssemesteret ville blive påvirket af pandemien. Men jeg var selvfølgelig ikke klar over hvordan. Og jeg forsøgte at forberede mig på en måde, så min undervisning ikke ville lide for meget under det, uanset hvad der ville ske.”

Ud med forelæsningerne, ind med kortfilm

Hun besluttede helt at droppe sine forelæsninger og i stedet erstatte dem af korte videoer, øvelser og opgaver. Suppleret med holdundervisning på campus. 

”Ingen studerende skal straffes for at have en dårlig internetforbindelse eller for at blive syg i løbet af semesteret. Jeg ville gerne give de studerende lige mulighed for at deltage i undervisningen,” siger hun. 

“Videoerne er korte og præcise og på nogle måder bedre end live-forelæsninger, fordi de studerende kan se dem mere end en gang, hvis de har brug for det. Jeg har også lavet et forum på Blackboard, hvor de studerende kan stille mig spørgsmål, og det har fungeret rigtig godt.” 

Byurakn Ishkhanyan understreger, at hun er i en privilegeret situation, fordi hendes kæreste er filmmager. Derfor har de professionelt udstyr ved hånden, ligesom han står for at redigere videoerne. Samtidig har hun haft mulighed for at trække på materiale, som en kollega står bag.

”Og jeg håber, jeg vil kunne bruge videoerne i de kommende år.”

Ja tak til kortfilm 

På den anden side af skærmen sidder Pernille Brams, som er godt tilfreds med, at forelæsningen på Zoom er afløst af korte videoer. 

”Det fungerer så godt! Forelæsningen er ligesom delt op i korte videoer, og Byurakn Ishkanyan udfordrer os med opgaver mellem videoerne, som kræver, at vi deltager aktivt. Den slags aktiviteter var en mangelvare på sidste semester,” siger Pernille Brams, der også nyder, at Byurakn Ishkanyans videoer er professionelt produceret.

”Det betyder noget, at der er brugt en god mikrofon og et godt kamera, så der er noget at møde op til. Og indholdet i videoerne er afstemt, så det passer til ugens pensum. Nogle føler måske, det er styret for meget. Men for mig er det rart, at jeg ikke bare er overladt til mig selv og min egen selvdisciplin. Jeg får rigtig meget ud af det her format og kunne sagtens forestille mig, at man kunne bruge det – også efter corona.”

Men Pernille Brams understreger, at der fortsat er flere ting i efterårssemesterets undervisning, der ikke fungerer optimalt.

”Der er sket forbedringer, men det er stadig ikke på niveau med fysisk undervisning på campus,” siger hun.

Har taget undervisningen for givet

Når det er sagt, nyder Pernille Brams, at en del af undervisningen og arbejdet i studiegrupper igen kan foregå på campus, selvom det sker med krav om øget afstand og brug af mundbind på gangene. 

“Det er helt vildt, så stor glæde jeg har ved de timer, der foregår på campus. Det er noget, jeg har taget for givet før. Men det at have rutiner i hverdagen er med til at gøre en glad.”

Hvad, hvis det hele lukker ned igen?

Men glæden er blandet med en frygt for, at det hele lukker ned igen. Og at hun og hendes medstuderende bliver stemplet som ’årgang corona’. 

”Hvis det fortsætter sådan her længe, kan jeg godt være bekymret for, om vi nu får nok med i vores uddannelse – om vi bliver begrænset af at have siddet så meget for os selv. Men man må omvendt også lære noget af at have befundet sig i sådan en nødsituation som coronakrisen – vores virtuelle ilddåb i foråret må have lært os et eller andet brugbart.”

Og selvom Byurakn Ishkhanyan personligt er kommet fint igennem coronakrisen indtil nu, glæder hun sig til mere normale tilstande. 

”Jeg er fra Armenien og har oplevet værre ting end dette – jeg lærte at skrive i skæret fra stearinlys.”

Hun tilføjer dog:

”Det, jeg elsker mest ved at undervise, er det sociale aspekt. Og onlineundervisning uden mulighed for at møde de studerende live på campus fjerner det sjove ved at undervise,” lyder det fra Byurakn Ishkhanyan.  

Ny rapport: Undersøgelse af onlineundervisning og eksamen forår 2020

Hovedpointer fra rapporten:

  • Undervisningen havde karakter af nødundervisning: Det var svært at gennemføre undervisning af høj kvalitet pga. nedlukningen. Underviserne skulle omlægge undervisningen med kort varsel. Halvdelen af underviserne følte sig ikke klædt på til onlineundervisning før nedlukning; kun en femtedel har svaret, at de i høj grad eller meget høj grad følte sig klædt på til onlineundervisning. Der skete en positiv udvikling i løbet af semesteret, og i dag føler tre fjerdedele af undervisere sig bedre klædt på til opgaven.
  • Studerendes motivation og engagement var lav i forårssemesteret. Det gælder for størstedelen af de studerende – og mest udtalt blandt bachelorstuderende. Det skyldtes bl.a. mangel på struktur i hverdagen og manglende interaktion med andre.
  • 7 ud af 10 studerende oplevede at få lidt eller meget mindre udbytte af undervisningen.
  • Kun 1/3 af underviserne har benyttet sig af pædagogisk support eller it-support. I stedet har mange selv prøvet sig frem og har sparret med kolleger. 

Rapporten peger på følgende begrænsninger ved onlineundervisning:

  • Det er svært for underviserne at aflæse de studerende og vurdere de studerendes læringsudbytte.
  • Der sker et tab af fællesskabsfølelse.
  • Det har været svært at afvikle praksisbaseret undervisning, f.eks. undervisning, som skulle foregå i laboratorier og klinik.

Rapporten identificerer følgende kendetegn for god onlineundervisning:

  • Der skal sættes klare rammer for den planlagte onlineundervisning, så studerende kender spillereglerne. 
  • Underviserne skal sætte tid af til spørgsmål fra de studerende.
  • Der skabes variation ved hjælp af forskellige digitale værktøjer, som bidrager til at aktivere de studerende. Det kan også være musik og smalltalk.
  • Brug af breakout rooms, hvor de studerende kan mødes online med andre studerende i forbindelse med undervisningen.
  • Desuden er en stabil it-understøttelse væsentlig for både studerende og undervisere. Teknikken skal være på plads. 

Læs hele rapporten

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også