Efter to års frivilligt arbejde er studerendes hjælp til hospitaler i Tanzania nået frem
To års arbejde med at indsamle og reparere brugt hospitalsudstyr til hospitaler i Tanzania var lige ved at ende med en tilbageholdt container i havnen i hovedstaden Dar es-Salaam. Men det lykkedes de studerende bag projektet at få frigivet containeren, så udstyret nu kan gøre gavn.
I begyndelsen af april i år lukkede de to medicinstuderende Amalie Møller Fiirgaard og Freja Leonore Uhd Weldingh lågen til en container fyldt med brugt hospitalsudstyr, som de sammen med medicin- og ingeniørstuderende fra AU, KU og DTU havde brugt halvandet år på at indsamle og reparere i regi af studenterforeningen SMIT (Studentermedicinsk forening for Infektions- og Tropemedicin, red.).
Studerende indsamler og reparerer brugt hospitalsudstyr og sender det til Tanzania
Containeren blev herefter skibet fra Aalborg til Tanzanias hovedstad Dar es-Salaam, hvor den helt efter planen landede to måneder senere i slutningen af juni. Herfra skulle den efter at være kontrolleret af de lokale myndigheder fragtes videre til ét af de hospitaler, som skulle modtage udstyret. Men én ting er at have en plan, noget andet er virkeligheden, måtte de studerende sande. For containeren blev tilbageholdt i havnen i fire uger, og alt imens de studerende i Danmark febrilsk forsøgte at få den frigivet, tikkede dagbøderne ind.
”I alt løb dagbøderne op i 25.000 kroner, som vi dog heldigvis havde budgetteret med, og vi fik hjælp fra en repræsentant fra den lokale NGO Habari Tanzania til at få containeren frigivet,” fortæller Amalie Møller Fiirgaard og Freja Leonore Uhd Weldingh.
I mellemtiden var Oliver Jean Nielsen, Sarah Gharabaghi Stückler og Nicole Mistarz rejst til Tanzania for at modtage udstyret. Sarah Gharabaghi Stückler og Nicole Mistarz læser begge medicin på KU, mens Oliver Jean Nielsen er uddannet elektriker og læser elektrisk energiteknologi på AU.
”Der var ikke meget, vi kunne gøre, mens vi ventede på at få containeren frigivet, men vi tog ud til de hospitaler, der skulle modtage udstyret – og så holdt vi ellers lidt ferie,” fortæller Oliver Jean Nielsen.
Pres på tårekanalerne
Men endelig i slutningen af juli kunne Sarah Gharabaghi Stückler sende en video hjem til Danmark fra overdragelsen af udstyret til de fire distriktshospitaler.
”De var glade for udstyret og havde store forhåbninger til brugen. Det bliver set som en kæmpe hjælp og gave, for det er svært at få ressourcer til hospitalerne, og alene senge er dyre for dem at anskaffe. Så med det her udstyr kommer de et skridt tættere på at opnå deres mål om at tilbyde bedre hjælp til landbefolkningen,” fortæller Sarah Gharabaghi Stückler.
”Det er en stor lettelse, at udstyret rent faktisk kom frem. Vi har hele tiden troet på det, men der har været mange ting, som vi ikke vidste noget som helst om på forhånd, som told og spedition, som vi har måttet sætte os ind i sideløbende med vores studier,” fortæller Freja Leonore Uhd Weldingh.
”Da vi fik videoen fra Sarah, kom der lige pres på tårekanalerne,” smiler hun.
Amalie Møller Fiirgaard nikker:
”Ja, det var et næsten utopisk projekt. Men vi har mødt mange vildt hjælpsomme mennesker – og det har været fedt at møde al den goodwill omkring projektet. Men vi er også trætte.”
Kaotisk container
Men her stoppede problemerne ikke. For da containeren endelig blev frigivet og leveret til det ene hospital, kunne Oliver Jean Nielsen konstatere, at der enten havde været høj søgang på rejsen – eller at containeren var blevet endevendt i havnen.
”Det lignede, at udstyret var blevet smidt ind i containeren, så de første dage gik med at sortere udstyret, så det kom til de rette hospitaler,” fortæller Oliver Jena Nielsen, der dernæst gav sig til at skifte stik på det elektriske udstyr, så det passer til tanzaniske stikkontakter.
Og så var der lige mødet med african time:
”Den har vi mærket på egen krop – altså når vi havde lavet en aftale kl. 9, blev den nogle gange 11, og andre gange blev aftalen helt glemt,” fortæller Oliver Jean Nielsen.
Har lært af tanzaniernes kliniske blik
I Tanzania har Sarah Gharabaghi Stückler og Nicole Mistarz undervist personalet i, hvordan de kan bruge udstyret, som blandt andet tæller stetoskoper, specialiserede kateter, inhalationstrænere til patienter med nedsat lungefunktion og ultralydsapparat.
Og de tager også læring med sig hjem til trods for, at sundhedspersonalet på distriktshospitalerne i Tanzania arbejder uden de muligheder for at teste og screene, som er helt basale i den danske sundhedssektor.
”Jeg har lært meget af den måde, de gør tingene på og deres kliniske blik. De har en helt anden vinkel på diagnostik og behandling, hvor de må basere deres beslutninger på de symptomer, de ser. Fordi de ikke har det udstyr, som vi i Danmark i høj grad baserer vores diagnostik på,” fortæller Sarah Gharabaghi Stückler.
SMIT står løbende for at sende danske medicinstuderende på klinikophold i Østafrika, herunder Tanzania, og vil derfor også løbende kunne hjælpe med at bringe reservedele til hospitalerne, hvis der er brug for det for at sikre, at udstyret fortsat er fuldt funktionsdygtigt.
De studerende er enige om, at projektet har været langt mere krævende, end de havde forestillet sig, da de gik i gang for snart to år siden. Men det har også været meningsfyldt og givende at være en del af.
Mandag 6. oktober holder studenterforeningen SMIT foredrag, hvor flere af de studerende vil dele deres erfaringer med at gå fra idé til handling i afviklingen af globale udviklingsprojekter.
