”Institutterne er i centrum af vores undersøgelse. De står centralt i alle de forandringer, vi har været igennem, og de står centralt i relation til basisproduktionen; forskningen og undervisningen. Så det er naturligt, at vi har et stort fokus på dem,” siger professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi, der er formand for ekspertgruppen.

Alle institutledere interviewes

Ekspertgruppen har som noget af det første samlet fire institutledere dels for at ”få et overblik over situationen”, som Torben M. Andersen udtrykker det, dels for at forberede de spørgsmål, som vil blive stillet under interviews med samtlige institutledere på AU.

”De fire institutledere repræsenterer forskellige typer af institutter og forskellige typer af fag. Der er meget stor forskel på, hvordan man er blevet påvirket af de forandringer, der er sket i forbindelse med omlægningerne, så den forskellighed er en vigtig vinkel for os,” fortæller Torben M. Andersen.

Han forklarer videre, at ekspertgruppen især var interesseret i at høre de fire institutlederes syn på, hvordan samspillet mellem dem og de administrative enheder fungerer, og hvordan de håndterer den interne organisation, efter at flere institutter er blevet meget store enheder.

Ekspertgruppen har ikke til opgave at lave en analyse af hele den faglige udviklingsproces, da problemanalysen ”alene omhandler de organisatoriske og administrative forhold, da der er planlagt en internationalt uafhængig evaluering af hele den faglige udviklingsproces i 2016,” som det er formuleret i kommissoriet.

Se på midler, ikke målene

”Man kan lidt firkantet sige, at ledelsen satte nogle mål for den faglige udviklingsproces, og den valgte nogle midler for at nå dem. Vi skal se på midlerne, men vi er ikke blevet bedt om at forholde os til målene.”

Hvad mener du om, at I ikke er blevet bedt om at analysere målene, når det samtidig er ekspertgruppens opgave at sikre ”en forankring af den faglige udviklingsproces i organisationen”? 

”Det er jo et klart mål i den faglige udviklingsproces, at for eksempel tværfagligheden skal styrkes. Vi kan godt lave nogle indikatorer på det punkt, men man kan reelt ikke tage stilling, fordi der er gået for kort tid. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan se på nogen ting af den type i vores analyse. Ledelsen har jo givet nogle klare begrundelser for organiseringen af for eksempel det administrative og det organisatoriske område i relation til udviklingsprocessen,” siger Torben M. Andersen.

Er det hensigtsmæssigt?

Om ledelsens begrundelser i forhold til det administrative uddyber professoren:
”Man har for eksempel sagt, at institutlederen kun skal koncentrere sig om den faglige ledelse. Er det det, der er sket? Og er det realistisk i de rammer, der er sat? Man kan også spørge: Hvor hensigtsmæssigt er det, at den faglige ledelse er adskilt fra den administrative ledelse? Svarene på de spørgsmål har selvfølgelig betydning for, hvad forskerne kan levere af forskning.”

Tværfagligt samarbejde?

Torben M. Andersen forklarer videre om ledelsens begrundelser for størrelsen af institutterne efter reorganiseringen:

”Man kan spørge, om det kun var en smuk tanke, at store institutter fordrer tværfaglighed. Man kunne jo forestille sig, at det skaber så stor fremmedgørelse, at man søger mod den meget snævre gruppe i den store enhed. Det er et af de aspekter, vi allerede har fået øje på efter interviewet med de fire institutledere, som vi formodentlig vil bygge ind i det spørgeskema, vi vil sende til forskerne.”

Han fortsætter:

”Jeg tror helt sikkert, at vi vil få meget forskellige svar, for vi ved allerede, at forandringerne har haft vidt forskellige konsekvenser på forskellige områder. Man kunne ud af APV’en se, at der var en meget tæt sammenhæng mellem, hvordan forskerne var blevet påvirket af udviklingsprocessen, og om de vurderede den positivt eller negativt.”

Torben M. Andersen konkluderer:

”At se på alt dette er ikke det samme som at tage stilling til de overordnede strategiske mål i den faglige udviklingsproces som sådan. Det er at tage stilling til, om den administration og den organisation, man har opbygget, rent faktisk understøtter målene. Hvis ikke det er tilfældet, er det selvfølgelig et problem.”

Rektor ser et par håndfulde problemstillinger

Rektor Brian Bech Nielsen vil ikke pege på, hvilke problemer han finder er de største i forhold til at få orkestret til at spille bedre på AU. Men i den lytterunde, han var ude på kort før, han fik rektorkæden om halsen, opfangede han ”et par håndfulde problemstillinger”, som han alle kan se adresseret i kommissoriet.

Ekspertgruppen skal 1. juni aflevere en rapport til analysepanelet, som består af repræsentanter for medarbejdere og studerende på AU. Analysepanelet har derefter til opgave at kommentere ekspertgruppens rapport, inden panelet sender den til universitetsledelsen.

”Jeg forventer, at vi får et rigtig godt beslutningsgrundlag,” siger rektor Brian Bech Nielsen.

Ekspertgruppen skal ikke komme med deciderede forslag til løsninger på problemerne. Hvordan skal det egentlig forstås?

”Vi har som ledelse en forpligtigelse til at komme med et udspil, og det, vi så kommer med, har vi selvfølgelig tænkt os at sende i høring på universitetet.”

Men kan ekspertgruppen pege på løsninger på problemerne – foreslå, at man kunne gøre A, eller man kunne gøre B?

”Ja, og det er jeg da også sikker på, at den vil gøre, ellers skulle det da være første gang, en ekspertgruppe ikke benytter lejligheden til at komme med forslag,” griner Brian Bech Nielsen. Han fortsætter mere alvorligt:

”Ekspertgruppen skal, for nu at sige det ligeud, ikke ende med en ny 9. marts-rapport, for det kan vi ikke holde til som organisation. Vi er nødt til i første omgang at se på, hvordan vi får repareret vores maskine. Og først når den er repareret, giver det mening at gennemføre en international evaluering af målene med den faglige udviklingsproces. Derfor bliver det en proces i to trin.”

Hvor drastisk vil I gå til værks med ændringer inden for de rammer, som I har udstukket for ekspertgruppens interne analyse? 

”Vi har problemer, som gør ondt og skal løses, og der vil blive taget de nødvendige midler i brug. På nuværende tidspunkt vil jeg ikke lægge mig fast på noget som helst, men jeg vil se meget omhyggeligt på det, der kommer fra ekspertgruppen.” 

Hvornår er universitetsledelsen klar med sine beslutninger?

”Vi vil bestræbe os på at melde ud efter sommerferien. Det er muligt, at der er nogle beslutninger, der skal konfirmeres i bestyrelsen, så det skal også passe sammen med dens kalender.

Jeg skal først lige drøfte med analysegruppen, hvornår og hvordan ekspertgruppens rapport skal offentliggøres,” siger Brian Bech Nielsen på et spørgsmål om, hvorvidt medarbejdere og studerende får mulighed for at læse ekspertgruppens rapport med analysegruppens kommentarer. Han fortsætter:

”Men jeg vil da finde det naturligt, at rapporten følger med som bilag i forbindelse med høringsprocessen.”

Alle medarbejdere og studerende får spørgeskemaer kort efter påske

Ekspertgruppen spørger kort efter påske både studerende og medarbejdere om specifikke forhold knyttet til det organisatoriske og det administrative. Alle vil blive spurgt, men alle vil ikke få det samme spørgeskema. Gruppen er lige nu ved at finde ud af, hvilke spørgsmål den finder relevant at stille de forskellige målgrupper ud fra interviews med udvalgte repræsentanter for grupperne.

Hvordan ser det hele ud fra din pind? 

”Vi lægger stor vægt på åbenhed, så alle er mere end velkomne til at skrive til os,” siger professor Torben M. Andersen. Flere har allerede sendt en mail til ekspertgruppen.

”Vi finder det ekstremt nyttigt at få mails, fordi det giver os et indtryk af, hvilke problemer der er generelle. Man må gerne skrive om meget konkrete ting, for det kan godt fortælle os noget om strukturelle problemer som for eksempel: Hvordan er det, systemet responderer på problemer? Hvad er det, medarbejderne står med, som de ikke aner, hvordan de skal få løst?

Når vi afleverer vores rapport, vil det aldrig komme til at fremgå, hvem der har skrevet til os, så man skal ikke være bange for at blive genkendt som afsender af et budskab i den endelige rapport, siger Torben M. Andersen.”

Ekspertgruppens mail: ekspertgruppen@au.dk

Ekspertgruppen skal koncentrere sig om tre problemområder:

• Nærværende ledelse.
• Medarbejderes og studerendes mulighed for at blive inddraget i beslutninger.
• Den administrative understøttelse af universitetet.

Se ekspertgruppens kommissorium

Læs også: Præsentation af analysepanel og ekspertgruppe i Omnibus nr. 1/2014