Endegyldigt: Der kommer alligevel ikke liv i AU’s minkstalde igen – de sidste 4.000 mink i Danmark skal aflives

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Håbet om at skaffe 70 millioner kroner til et forskningsprojekt med de sidste 4.000 mink, der er tilbage i Danmark, er nu helt slukket. Minkene skal aflives, og fremtiden er uvis for minkforsker Steen Henrik Møller og hans kolleger.

04.02.2021 | Marie Groth Andersen

Der kommer alligevel ikke liv i AU's minkstalde ved Foulum igen. Et forskningsprojekt, der ville have reddet de sidste 4.000 mink i Danmark og skaffet viden om COVID-19-vacciners virkning på mink, er blevet afvist. Foto: Colourbox. Grafisk bearbejdning: Omnibus

Seniorforsker ved AU’s Institut for Husdyrvidenskab i Foulum, Steen Henrik Møller, håbede til det sidste på politisk velvilje i form af 70 millioner kroner til det forskningsprojekt, han sammen med kolleger fra Københavns Universitet beskrev i december.  

Ud over det tocifrede millionbeløb afhang projektet af de sidste 4.000 mink i Danmark, og forskerne ville kort fortalt undersøge, hvordan COVID-19-vacciner virker på mink, og hvordan smittespredning finder sted. En viden, der ifølge seniorforskeren er relevant i forhold til den nuværende pandemi, men også ved fremtidige epidemier og pandemier. 

LÆS OGSÅ: Minkforsker fra AU i kapløb med tiden for at redde sig de sidste 4.000 danske mink til nyt forskningsprojekt

Minkene skal aflives

Men der er ikke politisk opbakning til at støtte projektet. Det står klart, efter forhandlingerne om erstatning til minkavlere og følgeerhverv endte med en aftale mandag 25. januar. 

”Vi troede på det til det sidste, men i weekenden stod det klart, at projektet ikke vil blive støttet. Og der er ikke muligheder for at få finansiering andre steder fra,” konstaterer Steen Henrik Møller. 

Hvad der præcist spændte ben for projektet under forhandlingerne, kan han kun gisne om. Men flere – også minkavlere – har sat spørgsmålstegn ved behovet for minkforskning, når nu den danske minkbranche de facto er lukket. 

”Vi har forsøgt at fremhæve de faglige aspekter i projektet og understrege, hvorfor det stadig vil være relevant med denne viden. Mink lader til at være en rigtig god model for COVID-19 også i mennesker. Men det politiske er jo et spil, vi ikke kender,” siger han.

For de 4.000 mink betyder det, at de nu må lide samme skæbne som alle øvrige mink i Danmark: aflivning. For 15. januar i år trådte et midlertidigt forbud mod minkhold i kraft i Danmark. Derfor levede minkene på lånt tid, indtil det blev afklaret, hvorvidt de skulle indgå i forskningsprojektet eller ej.  

Hvad nu?

For Steen Henrik Møller og hans kolleger er fremtiden nu usikker. I alt er tre forskere, herunder Steen Henrik Møller, primært beskæftiget med mink i afdelingen ANIS Welfare; dertil kommer en forsker inden for genetik. 

”Det er endnu ikke afklaret endeligt, hvad der skal ske med os. Vi har udløb på vores projekter, størstedelen af vores eksterne midler er trukket tilbage, og vores løn er også finansieret af eksterne projekter, så vi går og er ret nervøse,” fortæller Steen Henrik Møller. 

AU har frem til 2023 rådgivningsforpligtelse nationalt og på EU-plan i regi af Referencecenter for Dyrevelfærd, når det gælder fjerkræ, kaniner og pelsdyr.

”Der vil i den forbindelse være spørgsmål, som vi i kraft af den forpligtelse skal besvare,” siger han, men understreger, at den opgave på ingen måde kan holde dem beskæftiget.  

Håber på at kunne publicere deres resultater – men finansieringen mangler 

Derimod har forskerne en masse data, de håber at få mulighed for at publicere.

”Vi vil gerne publicere de resultater, vi har, blandt andet fra mere end 10.000 besøg med velfærdsvurdering på minkfarme. Men problemet er, at kilderne til finansiering er tørret voldsomt ind. Så spørgsmålet er, om vi kan få hjælp fra universitetet til at finansiere det. Et universitets raison d’être er jo publikationerne, og det vil være absurd, hvis 10 års forskning og de publikationer, vi har i pipelinen, bliver tabt på gulvet, fordi finansieringen er væk mere eller mindre fra den ene dag til den anden,” siger Steen Henrik Møller.  

Hans håb er, at minkforskerne får mulighed for at publicere deres resultater, og at de dernæst kan blive omskolet, så de kan indgå i nogle af de andre forskningsområder i ANIS Welfare-gruppen.

Institutleder ærgrer sig over situationen

Klaus Lønne Ingvartsen, der er institutleder ved Institut for Husdyrvidenskab, er ærgerlig over, at forskningsprojektet ikke opnåede støtte fra politisk side og den situation, som det nu stiller minkforskerne fra instituttet i.

"Men også de manglende afklaringer omkring en for både mink og mennesker sikker genstart af minkproduktionen i Danmark," siger institutlederen, der i næste uge har indkaldt forskerne til et møde, hvor de skal drøfte situationen.

"Mig bekendt er der ikke noget sted i verden, der har været lige så førende på minkområdet, som vi har været Danmark. Så det er ærgerligt, at man ikke kunne finde de 75 millioner kroner til forskningsprojektet og dermed investere i den viden, som det fælles projekt fra AU og KU kunne give," siger han.

Institutlederen ser på den baggrund ikke med stor optimisme på fremtiden for forskningsfeltet.

"De store sponsorer, der har finansieret meget af forskningen, såsom Kopenhagen Fur og Pelsafgiftsfonden, falder væk. Og selve pelsbranchen er lukket. Dermed er der ikke særlig god udsigt til, at den type forskning, vi hidtil har bedrevet på området, fortsat vil være relevant, fordi den har været så produktionsorienteret, særligt inden for dyrevelfærd og management," siger han. 

Der kan dog være forskningsdata og -resultater, som kan have relevans internationalt.

"Og det er det, vi nu skal skaffe os et overblik over. Det kan jo være, at aktiviteten stiger i andre europæiske lande, nu hvor den danske pelsbranche er lukket," siger Klaus Lønne Ingvartsen. 

Fra instituttets side er der dog som udgangspunkt ingen penge i kassen til at finansiere de publikationer, forskerne havde i pipelinen.

"Der er ikke nogen af vores forskere, som ikke indgår i at skulle skaffe større eksterne bevillinger til instituttet. Men nu må vi se på, hvad der fortsat kan have relevans i en bredere vurdering og i en biologisk sammenhæng. Hvis der ikke længere er slutbrugere til forskningen, kan vi ikke forsvare at bruge vores begrænsede offentlige midler på det." 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også