Minkforsker fra AU i kapløb med tiden for at redde sig de sidste 4.000 danske mink til nyt forskningsprojekt

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seniorforsker på AU, Steen Henrik Møller, krydser i disse dage fingre for, at politikerne vil kaste 70 millioner kroner efter det forskningsprojekt, han sammen med kolleger fra Københavns Universitet i lyntempo har beskrevet. Projektet afhænger nemlig af de sidste 4.000 mink, der er tilbage i Danmark. Og senest på fredag skal de aflives.

10.01.2021 | Marie Groth Andersen

Der er kun godt 4.000 mink tilbage i Danmark – og dem vil forskere fra AU og KU meget gerne have fingrene i og bruge i et nyt forskningsprojekt. Foto: Colourbox

For bare et par måneder siden levede der millioner af mink på farme rundt om i Danmark. Og den danske minkforskning, som blandt andet finder sted ved AU’s Institut for Husdyrvidenskab i Foulum, var verdensførende.  

Men efter regeringen den 4. november fremsatte krav om, at samtlige mink i Danmark skulle aflives for at bekæmpe spredning af smitte med COVID-19 og den muterede Cluster 5-variant, måtte AU aflive samtlige af de 6.350 mink, der ellers havde dannet grundlaget for universitetets minkforskning og myndighedsrådgivning. Og dermed grundlaget for en stor del af seniorforsker Steen Henrik Møllers faglige virke. 

LÆS OGSÅ: Alle mink på Aarhus Universitets forsøgsfarm i Foulum aflivet. Og 35 års forskning "hældt ned ad brættet"

Et kapløb mod tiden

Steen Henrik Møller, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab

Trods det nærer seniorforskeren sammen med kolleger fra Københavns Universitet et håb om, at minkforskningen i Danmark vil bestå. For det er ikke alle danske mink, der er døde. Endnu.

”Vi ved, at der er knap 4.000 mink tilbage i Danmark, og dem håber vi på at kunne få mulighed for at købe og benytte i et nyt forskningsprojekt,” fortæller Steen Henrik Møller. 

Men forskerne er i kapløb med tiden, for senest på fredag 15. januar skal alle mink i Danmark være aflivet. Her træder et midlertidigt forbud mod at holde mink i Danmark frem til 31. december i år nemlig i kraft. 

”Men vi er også afhængige af et hurtigt svar, da der kun er én foderproducent tilbage; alle andre har lukket produktionen, efter at minkbranchen blev lukket ned,” siger Steen Henrik Møller. 

Kunne aflivning have været undgået?

Den nye lov om det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark undtager mink, der indgår i forskningsprojekter, fra aflivning. Men den nye lov blev først fremsat 10. november, da det stod klart, at der ikke var lovhjemmel til at kræve aflivning af mink, som ikke var smittet. Den 10. november var også dagen, hvor de sidste af AU’s avlsmink blev aflivet. Loven blev først underskrevet 29. december 2020. 

Betyder det, at aflivningen af AU’s mink kunne have været undgået? 

”I princippet kunne man nok have undtaget forsøgsfarmens dyr fra aflivning, hvis man havde kendt muligheden på det tidspunkt, men det er jo mest af historisk interesse nu,” siger Steen Henrik Møller.

Mink minder om mennesker, når det gælder udvikling af symptomer 

Forskerne beder konkret om 70 millioner kroner til et 3-årigt projekt om forebyggelse og kontrol af mink, som er inficeret med COVID-19 (SARS-CoV-2).

”Vi vil undersøge, hvordan vaccinen virker på mink, og hvordan smittespredning finder sted. Det er relevant viden i forhold til den aktuelle pandemi, men også i forhold til fremtidige epidemier. Viden om smittespredning og forebyggelse vil også kunne overføres til fjerkræ og andre husdyr. Men også humanlæger har vist interesse for projektet, fordi mink er et godt modeldyr i forhold til at blive klogere på COVID-19 i mennesker,” siger Steen Henrik Møller.  

Han refererer til, at mink i højere grad end andre forsøgsdyr tilsyneladende bliver smittet med COVID-19 på samme måde som mennesker. 

”I nogle af de tilfælde, hvor der sidste år blev fundet smitte på minkfarme, ved vi ikke, hvordan smitten er blevet overført til dyrene på farmene. Med resultaterne fra dette forskningsprojekt kan vi være bedre forberedte, næste gang en epidemi rammer, fordi vi så vil have viden om, hvordan man kan forebygge og forhindre spredning af smitte mellem besætninger,” siger Steen Henrik Møller. 

Forskerne samarbejder i forsøget med Københavns Universitet og Statens Seruminstitut. Og Steen Henrik Møller understreger, at den vaccine, der vil blive brugt i forsøgene, er nogle af de første såkaldte batches af vacciner, der er blevet fremstillet i forbindelse med udvikling og test af vacciner til mennesker. Der er derfor ikke tale om vacciner, som ville kunne blive brugt til mennesker.   

Håber på liv i minkstaldene på Foulum igen

Steen Henrik Møller vedstår, at han da også ser forskningsprojektet som en mulighed for at bevare sit forskningsfelt. 

”Det er med til at sikre, at vi bevarer ekspertisen, og det er vigtigt, fordi vi fortsat har forpligtelsen til at levere myndighedsrådgivning på pelsdyrområdet både på nationalt og europæisk plan; også selvom vi ikke længere har vores egne forsøgsdyr,” siger han.

Hvis forskningsprojektet bliver en realitet, vil der komme liv i minkstaldene i Foulum igen, fordi de 4.000 dyr i så fald ville skulle installeres her og på tre øvrige, sikrede farme. 

Afhænger af politisk velvilje

Hvorvidt forskningsprojektet bliver en realitet, afhænger nu af politikernes velvilje. Forskerne har drøftet projektet med Fødevarestyrelsen, som i første omgang bad dem om at revidere projektet fra et 5-årigt til et 3-årigt projekt. Og ansøgningen om de 70 millioner kroner indgår nu i de politiske forhandlinger om vilkårene for erstatning og ekspropriation til minkavlerne. 

”Set i lyset af, at politikerne sidder og drøfter erstatning og ekspropriation i størrelsesordenen 10-20 milliarder kroner, er 70 millioner kroner jo ikke mange penge, og jeg håber, de også kan få øje på de faglige muligheder i projektet,” siger Steen Henrik Møller. 

”Det er lidt ligesom at spille på en lottokupon, men vi er jo de eneste, der spiller den kupon lige nu,” siger Steen Henrik Møller, der beskriver situationen som meget mærkelig.

”Det har den været siden pressemødet (hvor statsministeren sagde, at alle mink i Danmark skulle slås ned, red.), og nu er erhvervsministeren sygemeldt. Og hvis forhandlingerne trækker ud over den 15. januar, hvad gør vi så?” spørger seniorforskeren.

Usikkert, om der kommer minkproduktion i Danmark igen

Steen Henrik Møller fortæller, at projektet ikke har noget at gøre med at genstarte minkproduktionen i Danmark. Og han mener også, at det er tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre.

”Man kan nogenlunde fordoble antallet af avlsdyr hvert år, men i den periode, man gør det, har man færre indtægter. Med de mink, der er tilbage nu, vil det tage 8 til 9 år at nå op på det niveau, vi var på før nedlukningen af branchen. Det vil kræve meget store investeringer,” siger han og fortsætter:

”Problemet er jo også, at alle fodercentraler, undtagen en, er lukket. Det samme gælder følgeindustrien og dyrlæger med minkspeciale. Kopenhagen Fur lukker, alle minkkonsulenterne lukker ned. Så hele branchen er lukket ned,” siger Steen Henrik Møller.

Han vurderer dog, at op til et par hundrede avlere vil kunne være interesseret i at medvirke til at genoptage produktionen, hvis der igen bliver mulighed for det.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også