Er Blackboard det nye sort?

2.200 undervisere på Arts, ST og Health er i dette semester blevet en del af det virtuelle undervisningsrum Blackboard, som skal være grundstenen i AU’s vision om mere it-baseret undervisning. Reaktionerne blandt underviserne spænder fra nysgerrighed til stærk skepsis.

2.200 undervisere på Arts, ST og Health er blevet ekstra udfordret på deres it-evner dette efterår. Opgaven har været at blive fortrolig med et nyt værktøj til blandt andet deling af kursusmateriale og meddelelser til de i alt 6.800 studerende tilknyttet deres kurser. 

Det nye værktøj – eller mere korrekt: Learning Management System (LMS) – hedder Blackboard, hvis nogen stadig skulle være i tvivl. Et navn og et undervisningsredskab, der i løbet af 2015 efter planen skal få alle ansatte og studerende til at glemme alt om tidligere LMSplatforme som FirstClass, AULA og Pegasus og samtidig inspirere til nye måder at undervise og lære på.

Blanding af forbehold og nysgerrighed

En af de undervisere, som har stiftet bekendtskab med Blackboard i dette semester, er lektor Steffen Krogh fra Institut for Æstetik og Kommunikation. I starten var der en række problemer, siger han. De beskeder, han sendte til sine studerende, nåede simpelthen ikke frem. Men efter det blev løst, har Steffen Krogh taget Blackboard til sig – også selvom han egentlig gerne havde fortsat med FirstClass.

»Jeg synes, FirstClass var et ganske udmærket arbejdsredskab, som jeg fint kunne få opfyldt mine didaktiske behov med. Men når vi kommer i gang med det nye system, så tror jeg bestemt, det vil fungere,« siger han.

Steffen Krogh har mærket en vis forbeholden stemning blandt nogle kolleger. Det er forståeligt nok, men man bør ikke afskrive noget, bare fordi det er nyt, mener han.

»Da man gik fra Pegasus til FirstClass, var der også folk, der var utilfredse. Men nu er der jo ikke nogen, der snakker om Pegasus længere,« siger lektoren.

Projektlederen for implementeringen af Blackboard på Arts, specialkonsulent Birthe Aagesen, har oplevet en stor nysgerrighed blandt underviserne på fakultetet.

»Det kræver selvfølgelig altid tid at omstille sig, men folk river sig ikke i håret. Tværtimod oplever vi, at supporthenvendelserne ofte er udtryk for ekstra interesse fra undervisere, der gerne vil benytte mulighederne i Blackboard endnu mere, for eksempel til at blogge,« siger hun.

Alt for mange klik

Lektor i programmeringssprog og softwareudvikling Anders Møller fra Institut for Datalogi er mere kritisk. Han mener, de mange muligheder i Blackboard forvirrer mere, end de gavner, og at både små og store arbejdsopgaver bliver mere tidskrævende, end hvad undervisere og studerende er vant til. 

»Jeg så gerne en neddroslet version af Blackboard. Det vigtigste er, at de simple funktioner er der, og at man ikke skal bruge en masse flere klik, hvor man tidligere har kunnet nøjes med et enkelt.«

Anders Møller ved, hvad han taler om. Det er ham, der har designet det nuværende LMS på Institut for Datalogi, CourseAdmin, som først skal erstattes af Blackboard fra starten af næste semester. 

Lektoren er positiv i forhold til et fælles LMS for hele AU, men han er ikke sikker på, at brugergrænsefladen og den nødvendige funktionalitet i Blackboard er klar til sidste etape af udrulningen efter nytår, der involverer godt 27.000 nye brugere på resten af AU. 

»Blackboard er ikke intuitivt,« siger han og fortsætter. 

»Men nu har man tænkt sig bare at kaste os alle sammen ud i det og så bombardere os med kurser, videoer og andet undervisningsmateriale. Hvis der er noget, brugerne gerne vil slippe for, så er det at skulle bruge tid på at tage på kursus for at lære et nyt system, når det, man er vant til, bare virker.«

AU skal toppe på it i undervisningen

Blackboard danner udgangspunkt for visionen om Educational IT, som universitetsledelsen vedtog i 2011, og som grundlæggende går ud på at lade den nyeste teknologi understøtte og fornye undervisningen. 

Ifølge specialkonsulent og ansvarlig for implementeringen af Blackboard på Health, Janne Saltoft Hansen, ville det praktisk ikke kunne lade sig gøre med de gamle LMS-systemer.

»Hvis vi vil skabe merværdi gennem elektronisk undervisning, så er vi også nødt til at lære at bruge nogle nye værktøjer, som rent faktisk giver bedre læring og ikke bare mulighed for at dele dokumenter,« siger hun.

Én af dem, hun skal overbevise om Blackboards fortræffeligheder, er lektor på Institut for Folkesundhed Ulrik Dalgas. Han er grundlæggende tilfreds med brugervenligheden i Blackboard, som han indtil nu dog kun har brugt til samme basale formål, som han brugte AULA til.

»Vi prøver på at integrere nogle af de her e-learningaspekter i vores undervisning, men jeg har ikke specifikt brugt Blackboard til det. I en travl hverdag med undervisning og forskning skal det jo ikke være noget, der er sindssygt besværligt, for så er der simpelthen ikke tid til at implementere det ordentligt. Det er nødvendigt med god support, før man kan udbygge det rigtig meget,« siger Ulrik Dalgas.


Fakta: Blackboard og Educational IT

  • Blackboard er grundstenen i AU’s satsning på it-understøttede undervisnings- og læringsaktiviteter på tværs af universitetet. Såkaldt Educational IT.
  • Educational IT skal fremme en nytænkning af de pædagogiske og didaktiske tilgange til undervisning.
  • Blackboard skal derfor ikke kun være en ”postkasse” til beskeder og undervisningsmateriale, men et forum for online-læring og studenteraktiviteter.

Kilde: medarbejdere.au.dk

Tidslinje (antal nye brugere i parentes)

  • August 2013: Blackboard bliver sat i drift på hele BSS (ca. 17.000 studerende + 2.000 ansatte)
  • August 2014: Blackboard bliver sat i drift på dele af ST, Arts og Health (ca. 6.800 studerende + 3.200 ansatte)
  • Februar 2015: Blackboard skal sættes i drift på resten af ST, Arts og Health (ca. 20.700 studerende + 6.350 ansatte)