Er det sværere at læse naturvidenskab end humaniora?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Det er en myte, at det er sværere at læse naturvidenskab end humaniora. Men på Arts skal man være bedre til at hjælpe de studerende med at skabe struktur i studierne, lyder det fra uddannelseseksperter fra Arts og ST.

23.03.2018 | Miriam Brems

Når man ser på de studerendes skemaer, kan man nemt få indtryk af, at de er hårdere spændt for på ST end på Arts. Men så simpelt kan det ikke stilles op, mener båder uddannelseseksperter og studerende. Grafik: Astrid Reitzel.

Emil Ravn læser tilvalg i matematik på fakultetet Science and Technology (ST) og har hovedfag i nordisk litteratur og sprog på Arts. Og forskellen mellem de to uddannelser kan ses, hvis man kigger på hans studieskema.

På Matematik byder en uge på 12 timers forelæsning samt 8 timers instruktorundervisning, og der skal afleveres en længere opgave i 3 forskellige fag hver uge. I det ene fag skal de 8 af 12 afleveringer godkendes, for at man kan gå til eksamen, i de andre 2 er det 10 ud af 10 og 10 ud af 14.

På bacheloren på Nordisk bød en typisk uge på mellem 12 og 17 undervisningstimer og en enkelt gruppeaflevering eller et oplæg for de medstuderende pr. semester.

Det kan med andre ord nemt se ud som om, at der skal en større indsats til på ST end på Arts. Men sådan kan man ikke stille det op, lyder det fra Tina Bering Keiding, der forsker i undervisningskvalitet og er en del af Udvalget om bedre universitetsuddannelser, som netop har udgivet en rapport med 37 anbefalinger til bedre kvalitet i uddannelserne.

ST's timer er mere synlige

Ifølge Tina Bering Keiding er ST’s timer mere synlige, fordi de bliver skemalagt i laboratorieøvelser og teoretiske øvelsestimer.

”De timer, de studerende på Arts bruger på for eksempel fælles tekstlæsning, peer-feedback og mindre opgaver, er usynlige, fordi de ikke er lagt ind i en organisatorisk struktur. Hvis du skal forberede et oplæg, er det for eksempel ikke lagt ind i et skema, at det skal du gøre onsdag fra 14 til 18, som det ville være, hvis du skulle i laboratorie.”

AU’s studielivsundersøgelse fra 2017, som viser, at studerende på Arts bruger 8 1/2 time mindre om ugen på studiet end de studerende på ST, mener hun også, at man skal se på med forbehold.

”Selvfølgelig skal vi tage det alvorligt, hvis det ser ud til, at de studerende bruger få timer på deres studie. Men det er uklart, hvad de studerende tæller med i deres ’studietid’.”

LÆS OGSÅ: Fortæl mig, hvad du studerer, og jeg skal sige dig, hvem du er

Højere minimumskrav på ST

Emil Ravn er enig i, at man ikke kan sige, at det ene studie er sværere end det andet, og han lagde også selv cirka lige så mange timer i nordisk, som han gør i matematik. Men der er stor forskel på, hvor store krav uddannelserne stiller til de studerende i løbet af semestret, siger han:

”Det minimumsantal af timer, man skal lægge for at komme igennem studiet, er væsentligt højere på matematik. Det er klart, at man principielt kan lægge lige så meget tid i det på Nordisk, men jeg vil vove den påstand, at man skal lægge mere tid i matematik for at bestå kurserne end på Nordisk.”

Ifølge Emil Ravn hænger det sammen med det, der ifølge ham er den største forskel mellem de to uddannelser: strukturen på ugen.

Hver uge får han på Matematik en seddel, som genopfrisker, hvad de gennemgik i sidste uge, hvad forelæsningerne handler om denne uge, hvilke øvelser de skal lave med instruktorerne, og hvilke opgaver de skal aflevere til godkendelse. Til en instruktortime om ugen skal hver studiegruppe melde sig til at gennemgå en øvelse på tavlen for de andre.

”På Nordisk står man ikke på samme måde til ansvar i løbet af ugen. Det gør man først til eksamen.”

Mere plads til fordybelse på Arts

De mange øvelser på Matematik betyder ifølge Emil Ravn, at man kommer godt omkring hele pensum. Til gengæld er der bedre plads til fordybelse på Nordisk.

”Hvis man ikke hele tiden skal stå til ansvar i løbet af semestret, er der bedre plads til at dykke ned i en niche af pensum og til at nørde med det stof, jeg synes er fedt. Det er der ikke plads til i en studiegruppe, hvor man har et ansvar for komme igennem en vis mængde stof, som vi har på Matematik. ”

Efter Emil Ravns mening har begge dele fordele og ulemper.

”Som udgangspunkt kan jeg godt selv lide at bestemme, hvad jeg bruger min tid på, men det er også sundt at få et spark bagi og blive mindet om, at det ikke kun er det, man selv synes er spændende, der er vigtigt.”

LÆS OGSÅ: Skjortedyr med spidse albuer, filosofiske kunstnertyper, sundhedsfreaks og søde nørder

Der skal mere rammesætning til på Arts

Annika Büchert Lindberg, der er specialkonsulent i Science and Technology Learning Lab, kan godt genkende forskellen mellem de to fakulteters rammesætning af studiet.

”På ST har man en tradition for at holde de studerende mere til ilden. Det er sværere at glide ud på ST, fordi det er meget synligt, hvis man ikke afleverer sine ting. Det betyder noget, at du hele tiden bliver holdt op på, at du skal forberede noget til laboratoriet, til øvelserne og til forelæsningerne.”

Tina Bering Keiding medgiver, at Arts måske har haft en mindre tradition for at sætte eksplicitte krav undervejs. Men det mener hun er ved at ændre sig nu, efter studieordningerne på Arts de sidste par år er blevet gået igennem. Her har især deltagelse i løbet af semestret været på dagsordenen.

”Vi bruger så meget tid på at registrere og øge tilstedeværelsesundervisning. Vi skal også interessere os for tiden mellem undervisningstimerne, hvor mange af studietimerne ligger. Hvis studerende ikke er aktive nok, er det typisk, fordi de ikke ved, hvad de skal med alle de timer, de har til rådighed.”

Ansvar for egen læring - men ikke for egen undervisning

Tina Bering Keiding forsker i undervisningskvalitet og er en del af Udvalget om bedre universitetsuddannelser, som netop har udgivet en rapport med 37 anbefalinger til bedre kvalitet i uddannelserne.

Tina Bering Keiding siger, at man på Arts blandt andet arbejder med at give de studerende specifikke øvelser og arbejdsopgaver til teksterne, som skal løses og lægges op på Blackboard. På den måde vil Arts også komme til at minde mere om ST, fordi tiden mellem undervisningen tænkes ind i en samlet helhed.

”Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal fratage de studerende ansvaret for selv at være proaktive. Undervisning er et delt ansvar mellem studerende og underviser. Men der er forskel på ansvar for egen læring og ansvar for egen undervisning. På de første semestre har de studerende ikke nødvendigvis ansvar for alle de timer, der ikke er konfrontationstimer.”

Studerende skal have mere hjælp i starten

Annika Büchert Lindberg er enig i, at de studerende skal have mere hjælp til at lære at studere i starten af uddannelsen.

”Man skal tænke i progression. De første år skal man rammesætte hårdere, for eksempel ved at hjælpe de studerende med læsestrategi.”

På Molekylærbiologi eksperimenterer de med såkaldte ’pre-tests’ før undervisningen. Den skal vise de studerende, om de har forberedt sig godt nok til forelæsningerne, men også gøre underviseren opmærksom på faglige problemer.

Samtidig er de på ST begyndt at bruge løbende bedømmelse af de studerende som eksamensform. Her laver de opgaver eller prøver undervejs, der tæller som en del af eksamenskarakteren, men hvor de også får feedback, så de kan forbedre sig undervejs i semestret.

”Resultatet er, at de studerende er mere aktive end før, fordi de er godt forberedt. Samtidig giver det mulighed for at spotte de studerende, der er fagligt udfordret eller har forkerte læsestrategier, og forsøge at hjælpe dem med problemerne.”

Annika Büchert Lindberg er specialkonsulent i Science and Technology Learning Lab.

O.k. med rammer - men ikke for faste

Selvom Emil Ravn lærer meget af øvelsestimerne og opgaverne på Matematik, mener han ikke, at man uden videre kan overføre den læringstankegang med øvelser og afleveringer til Arts.

”Det kan godt være, at det skurrer lidt i ørerne, men jeg mener ikke, det er et problem, at der er et lavere minimumskrav på Arts. For det er det, der giver friheden til, at man kan fordybe sig i det, man synes er fedt. Det er selvfølgelig en chance at tage, og det er op til den enkelte at administrere den frihed.”

Derfor mener han, at der er andre tiltag på ST, man hellere burde søge inspiration i, end øvelser, der skal afleveres.

”Jeg vil hellere have en blødere form for rammesætning som det, vi kalder ’Matlab’ på Matematik. Det er en frivillig lektiecafé, hvor man kan få hjælp af en instruktor. Det kunne man for eksempel bruge som hjælp i fortolkningsarbejdet forud for en undervisningsgang på Nordisk.”

Man behøver ikke sidde bøjet over en bog

Selvom man på begge fakulteter arbejder på at gøre det lettere for de studerende at engagere sig i deres studier, mener Tina Bering Keiding også, at man skal passe på, at det ikke tager overhånd.

”Vi går for meget op i tid. Den kognitive refleksion og bearbejdningsfasen er også vigtig. Nogle gange når jeg skal forstå noget, der er rigtig svært, går jeg en tur rundt om søen. Nogen kunne måske finde på at sige ”Hvorfor er du ikke på arbejde?”, men jeg går faktisk og tænker over mit arbejde. Det er i mine øjne også en vigtig del af studietiden. Der ligger også noget læring uden for de meget formaliserede rammer, som vi måske glemmer.”

Drop at tælle timer, se på resultaterne

Derfor mener hun også, at man skal gå mindre op i at tælle studietimer og se mere på, hvad de studerende kan.

”Hvis vi sætter nogle ambitiøse læringsmål og laver god undervisning, og de studerende er så brillante, at de kan gøre det på et vist antal timer, samtidig med at de laver lidt frivilligt, relevant arbejde, så lad dem da være i fred. At tælle timer er en samlebåndstænkning, hvor det rigtige antal timer er det rigtige for alle.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også