Aarhus Universitet er i dag det eneste universitet i landet, hvor studerende kan tage en translatør- og tolkeuddannelse. En gruppe studerende, som har henvendt sig til Omnibus, frygter dog, at danske translatører og tolke kan gå hen og blive en mangelvare i fremtiden. Som konsekvens af sammenlægningen af erhvervssprogene på BSS og kultursprogene på Arts har de studerende hverken på BSS eller Arts kunnet få et klart svar på, om uddannelsen fortsat har en fremtid på AU. Det samme gælder for landets eneste videreuddannelse til konferencetolk, som Institut for Erhvervskommunikation i januar proklamerede, den ville starte i 2017/2018.

LÆS OGSÅ: Fremtiden for Institut for Erhvervskommunikation er forhandlet på plads

LÆS OGSÅ: Sproguddannelser på Arts og BSS lægges sammen

Overvejer udlandet i stedet

”Translatør- og tolkeuddannelsen er grunden til, at jeg er kommet hertil fra København. Det er det eneste sted i landet, man har den specifikke profil. Jeg ved godt, at jeg ikke var garanteret, at valgfagene blev oprettet, men jeg havde da håbet på det. Jeg kan ikke vente på, at man finder ud af, om man vil oprette fagene eller ej, for jeg skal snart have taget stilling til, om jeg vil på udveksling for at prøve at dække det ind et andet sted eller ej,” forklarer Astrid Neergaard. 

Hun er i gang med det første semester af sin cand.ling.merc.-uddannelse i fransk, og hun frygter, at hun ikke kommer til at kunne bryste sig med titlen ’uddannet translatør’, når hun engang får sit eksamensbevis fra AU. For at kunne kalde sig ’uddannet translatør’ kræver det nemlig, at du har bestået to specifikke valgfag: ’Juridisk Oversættelse’ og ’Tolkning’. 

Erhvervssprogene er små studier, og i studienævnet har det flere gange været en diskussion, om der var nok tilmeldte studerende til at oprette de to valgfag. Det fortæller Isabella Møller, som for nylig forsvarede sit speciale og nu kan kalde sig cand.ling.merc. i spansk fra AU. I fire og et halvt år har hun været studenterrepræsentant i studienævnet, og hun er frustreret over ledelsens manglende svar. 

Kilde: AU Uddannelse, Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Analyse og Indberetning. Opgjort pr. 1. oktober 2015

Studerende kan ikke få svar fra ledelsen

”Når vi spørger institutledelsen eller studieledelsen, er der ingen, der ved, hvad der kommer til at ske. Vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal gå hen for at sikre, at uddannelsen som translatør og tolk bliver opretholdt,” fortæller Isabella Møller og tilføjer, at det samme gælder for videreuddannelsen til konferencetolk.

Sprogfagene på Institut for Erhvervskommunikation rykker fra årsskiftet fra BSS til Arts, men Astrid Neergaard og de øvrige nuværende studerende får lov til at færdiggøre deres uddannelse på BSS. De studerende har flere gange forgæves forsøgt at rykke underviserne og ledelsen for et svar på, om de to valgfag bliver oprettet. Først da Omnibus kontakter institutleder Christa Thomsen, får Astrid Neergaard en indikation på, om hun kan få de fornødne fag.

I en mail til Omnibus skriver Christa Thomsen:

 ”Beslutningen er, at de nuværende studerende skal færdiggøre deres uddannelse på Aarhus BSS. Vedrørende de to translatør-fag, du nævner, så vil de blive oprettet med forbehold for et tilstrækkeligt antal tilmeldinger, minimum tre.” (Institutlederen retter 27/10 antallet af tilmeldinger fra fire til tre, red.)   

Hun tilføjer, at vurderingen af, om valgfagene bliver oprettet, træffes på baggrund af det samlede antal tilmeldinger til de forskellige sprog.

Mangel på danske tolke i EU

Det er imidlertid ikke kun de studerende, der er bekymrede for tolke- og translatøruddannelsens fremtid. Lene Meyer er chef for Europa-Parlamentets danske tolkeafdeling. Hun er ikke overraskende enig med de studerende i, at Danmark har brug for tolke og translatører i fremtiden.

”Vi oplever en skrigende mangel på tolke. Hver uge må vi sige nej til at deltage i møder, fordi vi ikke er tolke nok. Kommissionen, Parlamentet og Domstolen råder hver over en lille gruppe fastansatte tolke, men er henvist til den samme pulje af freelance-tolke, som vi på det nærmeste slås om, da der er så få af dem,” fortæller Lene Meyer.

Siden 2014 er seks danske tolke gået på pension, og mange af de ansatte har ifølge Lene Meyer overskredet pensionsalderen.

”Tidligere har vi været 20 i afdelingen, lige nu er vi syv. Fra årsskiftet går yderligere to fra, blandt andet mig selv. Puljen af freelancetolke var før på 50, nu er vi nede på 25. Det er ikke ret mange tolke, og det er et stort problem,” fastslår tolkechefen.

Siden Copenhagen Business School (CBS) i 2009 valgte at nedlægge sine tolke- og translatøruddannelser, er der i Danmark ikke blevet uddannet tolke, som har de faglige kompetencer til at arbejde i de europæiske institutioner, fortæller hun.

”Cand.ling.merc.erne kan ikke tolke på et niveau, hvor vi kan bruge dem, og vi kan ikke tage kandidater op til vores tolkeprøve, hvis de ikke har papirerne til det,” siger Lene Meyer som forklaring på, hvorfor der er behov for en videreuddannelse til konferencetolk på AU.

Translatørloven afskaffet

Også Benjamin Holst Kjeldsen, der er formand for Translatørforeningen, ser med bekymring på uddannelsens usikre fremtid.

”Det er et kæmpe problem for Danmark. Politisk arbejder man i øjeblikket på en national sprogstrategi, hvor man kigger på hele fødekæden for sprogfagene. Men der er meget få rene sproguddannelser tilbage, hvilket, mener jeg, er en følge af at politikerne har satset på de naturvidenskabelige uddannelser og sendt signaler til sprogfagene om, at de ikke er så vigtige,” siger formanden med henvisning til politikernes beslutning om at ophæve translatørloven, der ellers gjorde translatør til en beskyttet titel og oversættelser fra disse juridisk gældende. Dermed bliver aftagere ringere stillet, fordi de ikke er garanteret en vis kvalitet i uddannelsesniveauet.

”Translatørerne har udført opgaver på statens vegne siden 1635. Indført af Christian 4., og afskaffet af Henrik Sass Larsen. Uden at drage yderligere paralleller mellem de to.”

Dekan til studerende: Afvent og kryds fingre

Om fremtidige studerende får mulighed for at tage translatør- og tolkeuddannelsen på Arts, og om den planlagte videreuddannelse til konferencetolk har en fremtid på det nye fakultet, savner de studerende også et klart svar på.

Dekanen på Arts, Johnny Laursen, forstår godt, at de studerende er frustrerede over uvisheden:

”Der er ingen tvivl om, at vi på nationalt plan har brug for en kapacitet på tolkeområdet. Som universitet er vi dog nødt til at fastholde, at der skal være et finansierings- og forskningsgrundlag til stede.

Cand.ling.merc.-uddannelserne er ikke truede, men vi kan desværre endnu ikke sige noget sikkert om de translatør- og tolkefaglige specialiseringer.”

Dekanen tilføjer:

”Vi er i god dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser om spørgsmålet, og der er ikke noget endegyldigt resultat af drøftelserne endnu. Ambitionen er helt klart at fremtidssikre området, men det afhænger af den langsigtede bæredygtighed, både fagligt og økonomisk.”

Dekanen understreger, at der fra alle sider bliver arbejdet på en hurtig afklaring. Hans råd til de studerende er derfor at afvente situationen og krydse fingre for, at det lykkes at videreføre specialiseringen.