Sproguddannelser på Arts og BSS lægges sammen

I sidste uge sagde AU’s bestyrelse god for Arts og BSS’ plan om at flytte erhvervssprogene engelsk, tysk, fransk og spansk fra BSS til Arts, hvor kultursprogene i forvejen holder til. Det betyder, at nye studerende fra næste år kun kan læse sprogfag på ét fakultet. Processen omkring sammenlægningen af AU’s sprogfag har stået på længe, og dekanerne på Arts og BSS, Johnny Laursen og Thomas Pallesen, glæder sig over, at der nu er truffet endelig beslutning om sprogfagenes fremtid.

LÆS OGSÅ: Skilsmissen, der endelig kom

Sammenlægning skal vende ulmende krise

”Jeg er meget glad for resultatet, for det betyder, at universitetet løfter en opgave med at uddanne kandidater, der er meget brug for i samfundet, og at vi forhåbentlig får vendt den ulmende krise, der – i hvert fald rent økonomisk – har været på sprogfagene,” siger Johnny Laursen.

Thomas Pallesen er enig:

”På erhvervssprogene tysk, spansk og fransk har der været en relativt begrænset søgning. Vi håber, at vi ved at samle sproguddannelserne kan styrke både det faglige miljø og studiemiljøet og gøre det mere attraktivt at søge uddannelserne.”

Sprogfagene på landets universiteter har i de senere år haft det svært på grund af lavere søgning, dimensionering og økonomiske besparelser. På AU kan studerende ikke længere blive optaget på Italiensk, og KU valgte i april at lukke kultur- og sprogfagene indonesisk/sydøstasienstudier, finsk, tibetologi, thai/sydøstasienstudier og indologi samt sammenlægge en række andre fag. 

Medarbejdere vil bevare instituttet

Det er imidlertid ikke alle på Institut for Erhvervskommunikation, som fra årsskiftet skal rykke til Arts. Den del af instituttets medarbejdergruppe, som beskæftiger sig med virksomhedskommunikation, forbliver en del af BSS. Kun sprogfolkene skal flytte fakultet. Dekanatet på BSS lægger op til, at Erhvervskommunikation bliver en sektion på Institut for Virksomhedsledelse. Det vil de facto betyde, at Institut for Erhvervskommunikation ophører med at eksistere som et selvstændigt institut. Medarbejderne og Communication Council, de studerendes fagråd på instituttet, foretrækker, at instituttet bevares, og bestyrelsen valgte på sit møde at udskyde beslutningen.

Thomas Pallesen tolker beslutningen som et udtryk for et ønske om, at parterne sammen finder frem til en mere enig platform at gennemføre sammenlægningen på.

”Man har ikke villet – så at sige – vælge mellem den ene eller anden i den her sammenhæng,” siger Thomas Pallesen.

Dekan: Instituttet bliver for lille

Dermed er en ny etape sat i gang, hvor parterne skal finde frem til en løsning, som møder bredere opbakning. Thomas Pallesen mener fortsat, at instituttet med fordel kan fusioneres med Institut for Virksomhedsledelse, og han henviser til, at flere af BSS-fakultetets øvrige medarbejdere og ledere i høringsfasen har givet udtryk for, at de ikke mener, at Erhvervskommunikation bør opretholdes som et selvstændigt institut.

”Man ville få et institut, der er meget lille, og så ville der måske også være nogle andre fagligheder, hvor det var lige så velbegrundet med et lille institut, og sådan en type proces ønsker man fra fakultetets side ikke at fremme. Det har jeg taget til efterretning,” siger Thomas Pallesen.

Dekanen er imidlertid indstillet på, at medarbejderne kan få lov til at få noget af det med sig, som er med til at definere deres faglighed, for eksempel studienævnet eller et aftagerpanel. Han håber, at der kan ske en snarlig afklaring på spørgsmålet, så universitetsbestyrelsen forhåbentlig kan behandle det på sit møde den 20. oktober.

Overgangsordning for nuværende studerende

Sprogfolkene på Institut for Erhvervskommunikation bliver fra 1. januar 2017 en del af Arts, men for de studerende, der i øjeblikket læser på en af BSS’ sproguddannelser eller starter på én efter sommerferien, bliver der lavet en overgangsordning. De forbliver på BSS-studieordninger og vil efter endt uddannelse få et eksamensbevis, hvor der står BSS på.

”Deres uddannelse fortsætter uændret, og hvis der sker ændringer, skal det, som det plejer, tages op i studienævnet. Og her er de studerende også repræsenteret,” fastslår Thomas Pallesen.

Stadig to forskellige sprogprofiler

I forhold til fremtidens sproguddannelser på Arts regner Johnny Laursen i udgangspunktet med, at der bliver separate optag, og at uddannelserne vil bevare deres nuværende beskæftigelsesprofil, så der stadig vil være en cand.mag.- og en cand.ling.merc.-profil at finde på AU. Men der vil komme en stor fællesmængde af undervisning inden for de pågældende hovedsprog. Præcist hvor meget, ønsker dekanen endnu ikke at sætte et tal på:

”Jeg synes, det vil være lidt utidigt, hvis jeg begynder at lægge mig fast på det nu. Nu går der et arbejde i gang med at udforme de enkelte uddannelser, hvor både studienævn – også med deltagelse af de studerende – går i gang med at lave de studieordningsændringer, som er nødvendige. Men det ligger fast, at der bliver et større element af sprogkompetencer på cand.ling.merc.en, end der hidtil har været. De vil fremover få lige så meget sprog som cand.mag.erne,” fastslår Johnny Laursen.

Hvordan vil I sikre, at cand.ling.merc.erne kan bevare deres merkantile profil, når de kommer over på Arts?

”Vi overtager jo hele medarbejdergruppen, så allerede dér har vi sikret forskningsgrundlaget og den uddannelseserfaring, som er der. Og vi vil bevare et tæt samarbejde med Erhvervskommunikation, som forbliver på BSS,” fortæller Johnny Laursen.

Der følger penge med

Sammen med medarbejderne, der skal flytte fra BSS til Arts, følger også en pulje penge. Universitetet har over de næste syv år sat 28 millioner kroner fra sin strategiske pulje af til omorganiseringen, og fra BSS til Arts bliver der permanent overført 10 millioner kroner i basisforskningsmidler.

”Vores fælles økonomifunktion har gået alle poster på instituttet igennem, og når man kigger på indtægter og udgifter, udgør sprog i næsten alle tilfælde 40 procent af instituttet, mens kommunikation udgør 60. Derfor overføres 40 procent af instituttets basisforskningsbevilling også til Arts,” fortæller Thomas Pallesen.

Kan ikke hugge medarbejdere midt over

Som svar på spørgsmålet om, hvad overflytningen til Arts kommer til at betyde for de administrative medarbejdere og deres arbejdsopgaver, fastslår dekanen, at den administrative tilrettelæggelse af uddannelserne stadig skal ske, uanset om medarbejderne sidder på BSS eller Arts. Udgangspunktet er, at personen følger opgaven, også når det gælder de administrative funktioner.

”På det administrative center vil der måske være nogle medarbejdere, som har haft betjeningen af de nuværende BCOM som deres hovedarbejdsområde eller en del af deres opgaver. Når det er tilfældet, kan man naturligvis ikke hugge vedkommende midt over. Det skal vi have fundet en løsning på, og det er noget, administrationscheferne også kigger på,” siger Thomas Pallesen.

Omnibus følger op på sagen i næste uge med kommentarer fra medarbejdere og studerende.