Fremtiden for Institut for Erhvervskommunikation er forhandlet på plads
Inden sommerferien var parterne uenige om Institut for Erhvervskommunikations fremtid. Nu har dekan Thomas Pallesen og medarbejderne i Sektion for Virksomhedskommunikation forhandlet sig frem til de vilkår, der skal gælde, hvis bestyrelsen siger god for dekanens ønske om at flytte sektionen ind under Institut for Virksomhedsledelse og dermed nedlægge Institut for Erhvervskommunikation.
Sagen opsummeret
AU’s bestyrelse vedtog i juni BSS- og Arts-dekanernes plan om at flytte erhvervssprogene fra Institut for Erhvervskommunikation på BSS over til kultursprogene på Arts.
BSS-dekan Thomas Pallesen ønskede samtidig at flytte instituttets resterende medarbejdere i Sektion for Virksomhedskommunikation over på Institut for Virksomhedsledelse. Som konsekvens heraf ville Institut for Erhvervskommunikation ophøre med at eksistere som selvstændigt institut.
Sektion for Virksomhedskommunikation og de studerendes fagråd, Communication Council, argumenterede i breve til bestyrelsen for at bevare instituttet. Bestyrelsen valgte at udskyde beslutningen om, hvad der skulle ske med sektionen.
Dekanen bad herefter medarbejderne om at opliste deres ønsker til, hvordan sektionen kunne organiseres som en sektion under Institut for Virksomhedsledelse. At forblive et selvstændigt institut var ifølge dekanen ikke en mulighed.
På baggrund af medarbejdernes ønsker og input fra de studerendes fagråd har Thomas Pallesen sammen med institutlederne på Erhvervskommunikation og Virksomhedsledelse forhandlet sig frem til de vilkår, der skal gælde for sektionen, hvis bestyrelsen godkender planen om at flytte sektionen over til Institut for Virksomhedsledelse.
Sker det, kommer følgende blandt andet til at gælde for Sektion for Virksomhedskommunikation fra årsskiftet:
• Status som sektion med egen sektionsleder på Institut for Virksomhedsledelse med fysisk placering på Fuglesangs Allé i forbindelse med fakultetets rokade i foråret/sommeren 2017.
• Eget studienævn med egen studienævnsformand.
• Egen studieleder med ansvar for udviklingen af uddannelserne og bemanding af fagene i tæt samarbejde med sektionslederen.
• Sektionen fastholder sit aftagerpanel, og dekanatet vil arbejde for, at der hurtigst muligt etableres eget censorkorps for sektionen.
• Institut for Virksomhedsledelse sikrer fortsat støtte til de studerendes fagråd, Communication Council, som også får stillet et lokale til rådighed.
• Eget ph.d.-program forsætter i en forsøgsperiode på tre-fem år, hvorefter ordningen evalueres af fakultetsledelsen.
• Et årligt tilskud på en million kroner i fem år til udvikling af samarbejde med de øvrige sektioner på instituttet og eksterne parter.
Se de endelige aftalevilkår her
Et selvstændigt studienævn, en prøveperiode med eget ph.d.-program og et årligt tilskud på 1 million kroner i fem år til udvikling af samarbejde med de øvrige sektioner på instituttet og eksterne parter.
Det er nogle af de vilkår, som medarbejderne fra Sektion for Virksomhedskommunikation under Institut for Erhvervskommunikation med institutleder Christa Thomsen i spidsen har fået forhandlet på plads med BSS-dekan Thomas Pallesen. Vilkårene træder i kræft, hvis AU’s bestyrelse på sit møde den 27. oktober siger god for dekanens ønske om at rykke Sektion for Virksomhedskommunikation over på Institut for Virksomhedsledelse. Det vil betyde, at Institut for Erhvervskommunikation nedlægges, idet bestyrelsen allerede har truffet beslutning om, at den øvrige del af instituttet, som beskæftiger sig med erhvervssprog, skal lægges sammen med kultursprogene på Arts.
LÆS OGSÅ: Sproguddannelser på Arts og BSS lægges sammen
LÆS OGSÅ: Skilsmissen, der endelig kom
Institutleder: Bedst mulige aftale inden for rammerne
”Min vurdering er, at vi – inden for de givne rammer, som er udstukket af dekanen – har fået så god en aftale, som vi kunne, nu hvor det ikke var muligt at bevare vores eget institut,” siger Christa Thomsen.
Ifølge institutlederen imødekommer de aftalte vilkår ikke alle medarbejdernes ønsker. De ville gerne have haft økonomisk autonomi i forhold til de uddannelser, de tager med over på Institut for Virksomhedsledelse, men det kunne ikke lade sig gøre, blandt andet fordi instituttets økonomi er skruet anderledes sammen. Christa Thomsen hæfter sig dog ved, at Virksomhedskommunikation får sin egen sektion og sektionsledelse og kan tage studielederen for uddannelserne med over på det nye institut.
Selvstændig sektion
Dekan Thomas Pallesen fremhæver på samme måde den aftalte status som en selvstændig sektion som noget af det, der skal imødegå medarbejdernes bekymring for, at deres fagområde vil drukne på et nyt, stort institut. Han fremhæver også, at sektionen får sit eget studienævn, og instituttets ph.d.-skole kan forsætte i en prøveperiode på tre til fem år, fortæller han.
”Det vil være lidt særligt for et institut at have to ph.d.-skoler, og det kan godt være, vi skal fortsætte med det. Grunden til, at vi ikke har sagt, det skal være sådan i tid og evighed, er, at det også koster kræfter at udbyde kurser. Måske ser det hele anderledes ud om fem år,” siger Thomas Pallesen, og tilføjer, at ph.d.-skolens evne til at tiltrække og uddanne dygtige ph.d.-studerende bliver afgørende for en eventuel videreførelse.
Situationen var fastlåst
Thomas Pallesen vedgår, at situationen inden sommerferien var fastlåst, men han glæder sig over, at dialogen om vilkårene for Virksomhedskommunikations overflytning til Virksomhedsledelse har været åben og konstruktiv.
”Aftalen har været forbi LSU (det lokale samarbejdsudvalg, red.), Institutforum, de studerende og fakultetet, og der er opbakning til indholdet hele vejen rundt. Det er positivt, når man tænker på, hvor vi kom fra i foråret,” siger Thomas Pallesen, som understreger, at aftalen møder bred opbakning blandt de berørte parter.
Foretrækker medarbejderne ikke stadig at forblive et selvstændigt institut?
”Jeg forholder mig til og er glad for, at der er støtte til den aftale, der nu er lavet.”
Medarbejdere: Fornuftige aftalevilkår
Omnibus har været i kontakt med flere af medarbejderne for at få en kommentar til de vilkår, der er forhandlet på plads for sektionens fremtid. Ingen har ønsket at stå frem med en personlig udtalelse, og de henviser som samlet gruppe til de kommentarer, medarbejderrepræsentanter er kommet med i det lokale samarbejdsudvalg og i Institutforum.
I referatet fra det seneste møde i det lokale samarbejdsudvalg er lektor Birte Asmuß citeret for følgende:
”… Grundlæggende er medarbejderne i sektionen for virksomhedskommunikation af den opfattelse, at det er et udmærket udkast, som der er udarbejdet, og at indholdet af aftalevilkårene er fornuftige. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne fortsat sikres indflydelse på processen og ligeledes sikre, at de aftalte vilkår også implementeres.”
En vis form for autonomi
De studerendes fagråd, Communication Council, er også blevet hørt og er kommet med input i forbindelse med udarbejdelsen af aftalevilkårene. I fagrådet er de studerende i dag udmærket tilfredse med de vilkår, der er forhandlet på plads, fortæller fagrådsformand Rasmus Schou Laursen.
”Sektionen kommer til at ligne et institut i sin opbygning. Vi får en vis form for autonomi med et selvstændigt studienævn og en sektionsleder, som fortsat kommer til at have tæt kontakt til de studerende. Det har været vigtigt for os, at kontakten til ledelsen ikke rykkede et trin længere op,” fortæller Rasmus Schou Laursen.
Studerende foretrækker stadig et selvstændigt institut
Fagrådet skrev inden sommerferien et brev til bestyrelsen, hvori de studerende argumenterede for at bevare Institut for Erhvervskommunikation som et selvstændigt institut. Budskabet står stadig ved magt, men fagrådet valgte at indgå i dialogen om en aftale, fordi situationen var gået i hårdknude.
”Vi blev nødt til at mødes et sted på midten, ellers ville processen have trukket endnu længere ud. Vi har ikke ændret holdning, men vi regner ikke med, at vi kan få lov til at fortsætte som et selvstændigt institut. Det ville i vores øjne være det bedste for os, men med de aftalte vilkår kommer vi så tæt på som muligt,” forklarer han.