Der er blevet længere mellem dem, der forbryder sig mod eksamensreglerne. Der er i hvert færre, som bliver taget i det, og AU Uddannelse, der behandler sagerne, mener ikke, det kan skyldes, at flere slipper afsted med snyd.

Fra 2014 til 2016 er der hvert år blevet indberettet flere end 200 sager om eksamenssnyd, men i 2017 var der kun 163 sager. Og ifølge AU Uddannelse flugter niveauet for 2018 med det lavere niveau i 2017.

Bente Lynge Hannestad er funktionschef for den enhed i AU Uddannelse, der behandler snydesagerne, og hun peger på flere forklaringer på faldet. Først og fremmest en teknikalitet. Indtil begyndelsen af i år var det sådan, at det blev klassificeret som snyd, hvis en studerende – der skulle møde op til en eksamen på universitetet – loggede på systemet hjemmefra for at registrere, at vedkommende ville aflevere blankt. Men sådan er det ikke i dag.

Ændringen af proceduren kan forklare omkring tyve sager årligt, men der er stadig sket et markant fald i antallet af indberettede sager fra 223 sager i 2016 til 163 sager i 2017.

Gisninger om forklaringer

”Mit indtryk er, at især to ting gør sig gældende. Dels ved de studerende, at vi i højere grad bruger hjælpemidler til at opdage plagiering.  Og det kan gøre, at færre forsøger at snyde,” siger Bente Lynge Hannestad fra AU Uddannelse.

Navnet på det vigtigste hjælpemiddel kender du sikkert allerede. Det er onlinesystemet Urkund, der nemt og hurtigt kontrollerer, om der er tale om plagiat i en eksamensopgave. Og kontrolsystemet bliver brugt flittigt på alle fakulteter i dag, modsat for bare få år siden, hvor det var en sjældenhed på nogle af fakulteterne. Ifølge Bente Lynge Hannestad er de studerende formentlig blevet mere opmærksomme på AU’s brug af Urkund, og det har afholdt nogle fra at forsøge sig med at snyde.

Den anden tænkelige forklaring drejer sig om de studerende, der har været uvidende om, hvad der var snyd og af den grund er faldet i snydekategorien.

”Der har været et generelt øget fokus på plagiering, hvilket kan betyde, at færre snyder utilsigtet,” uddyber Bente Lynge Hannestad.

Hun mener, de studerende har mulighed for at få mere vejledning på universitetet i dag. Hun peger dernæst på Det Kgl. Biblioteks kurser om plagiering, at udenlandske studerende får en brochure om eksamenssnyd ved ankomst til AU, og at flere undervisere informerer blandt andet om grænsen for samarbejde mellem studerende.

Grafik: Astrid Reitzel.

Når hammeren falder

Uanset hvad faldet i snydesagerne skyldes, bliver der trods alt stadig behandlet langt over hundrede sager hvert år på AU. De fleste drejer sig om plagiering helt uden eller med en delvis kildeangivelse. Dernæst følger forseelser, hvor den studerende har haft et lidt for tæt samarbejde med en anden eller har brugt forbudte hjælpemidler til eksamen.

Konsekvensen for de fleste af snyderne er, at de må tage prøven om eller modtage en advarsel. Men for nogle få andre går det knap så nemt. De bliver bortvist fra universitetet midlertidigt og må først genoptage deres uddannelse efter et eller flere semestre uden for de gule mure. Nogle bliver også bortvist for bestandigt. Sidstnævnte er der dog langt imellem. Der er gennemsnitligt kun tale om nul eller én enkelt om året.

Hvad straffen for eksamenssnyd bliver, afhænger af mange faktorer, fortæller Bente Lynge Hannestad:

”Det afhænger af omfanget, og om der er formildende omstændigheder. Det kunne for eksempel være, at det ikke har været tydeligt, at man ikke måtte arbejde sammen. Er det meget afskrift eller kun en lille smule? Og hvis det er gentagne tilfælde, så straffes man hårdere.”

Det er aldrig givet på forhånd, hvad straffen bliver.

”Det er altid en skønssag. Vi kan ikke sige, at hvis du gør sådan, så sker det her,” siger Bente Lynge Hannestad.

Grafik: Astrid Reitzel.