Fredagsbarer med fyldt floor – er hyggeøllen efter ugens sidste forelæsning en uddøende art?

Flere fredagsbarer oplever i stigende grad, at de studerende kommer senere, drikker igennem og danser, indtil de bliver sendt hjem. Siddepladserne byttes ud med beer pong-borde, og brætspillene ligger på hylderne og samler støv. Særligt Nobelparken er blevet et festmekka, hvor studerende shopper mellem de forskellige fredagsbarer og deres dansegulve.

Foto: Roar Paaske

Mørket er for længst faldet på her lidt i otte i Nobelparken i Aarhus. Det er fredag, og det betyder én ting: fredagsbarer. Står man på den lille asfalterede vej mellem bygningerne, får man en forsmag på festlighederne indenfor. Vinduesparti efter vinduesparti sender blinkende lys i grønne og røde nuancer ud på de parkerede cykler. Unge kroppe bevæger sig rundt om hinanden til dunkende basgange, og selvom det tyder på, at festen først lige er begyndt, kommer en kvinde ud fra en af bygningerne støttet af sin veninde og fremstammer ”Ej, jeg tror altså, at jeg skal kaste op”.

Nobelparken er en slags epicenter for fredagsbarerne på Aarhus Universitet. Her ligger ti barer tæt side om side – og derfor er Nobelparken ofte med på ruten, når der er barcrawls. Nobelparken er efter sigende det sted, man tager hen, når aftenen peaker, og det er ofte også der, aftenen slutter. Forperson Manuela Thomasen fra Broca's Bodega (fredagsbaren på Cognitive Science, red.) vurderer, at det blandt andet er barernes interne tætte placering, der gør Nobelparken til et af fredagsfestens knudepunkter på Aarhus Universitets campus i Aarhus:

”Hvis man for eksempel ikke lige er til floor, så skal man bare lige gå 60 meter længere ned af gangen for at finde en bar, der kan noget andet,” siger hun.

Kommer sent, går sent

I forbindelse med at Omnibus har anmeldt fredagsbarerne på AU, har vi observeret, at barerne i Nobelparken og andre steder på campus i Aarhus typisk ikke er særligt besøgte om eftermiddagen, og meldingen fra barerne er, at det først er senere på aftenen, der kommer rigtigt gang i den.

Det indtryk deler Anne Westergaard Hansen, der er AC-fuldmægtig i bygningsservice på Arts og i dialog med de frivillige baransvarlige om driften af fredagsbarerne i Nobelparken. Flere af barerne i Nobelparken har ofte åbent til enten midnat eller til klokken to. Hvilket er forholdsvis nyt, forklarer hun:

”Tidligere var det gængse, at der maks. var én lang fredagsbar per bar i Nobelparken om måneden. De øvrige barer sluttede kl. 18, 20 eller 22, hvor vi nu har flere barer med lange åbningstider. Det er et klart indtryk, at fredagsbarerne i Nobelparken er blevet mere fest end fyraftensøl,” siger hun.

Ifølge Anne Westergaard Hansen er det naturligt, at fester ofte udvikler sig efter midnat. Og tendensen med, at flere fredagsbarer lukker senere, kan derfor ses som et udtryk for, at studerende i højere grad bliver i fredagsbarerne, hvor man før i tiden tog videre i byen.

Denne fredag aften er det også først, efter uret har vist 20, at folk begynder at komme i større flokke og fylder lokalerne og dansegulvene op. Det er langt fra ualmindeligt ifølge Tilde Søndergaard, der er frivillig i historisk fredagsbar Fred:

”Folk kommer senere og senere. I 2019 husker jeg for eksempel, at der altid var liv fra starten af. Men nu har jeg lagt mærke til, at det nærmest ikke længere giver mening at have åbent før kl. 21. Måske er det, fordi de studerende på grund af corona ikke er blevet kørt ordentligt ind i rutinerne og kulturen,” siger hun.

Den oplevelse deler Simone Moth Jensen, der er kasserer i nordisk og lingvistiks fredagsbar KOMMAbar:

”De første to timer har der nærmest ingen været. Der har været nogle få ryk af mennesker, som så er gået igen. Så vi frivillige her i baren har faktisk stået og spillet Meyer i starten af åbningstiden. Det er specielt til vores festbarer, at folk naturligt tager hjem, inden de kommer herop. Det er lidt ærgerligt, at det tit er sådan. Det med brætspil og en enkelt øl er gledet lidt ud for tiden. Fredagsbarer er sådan lidt blevet en erstatning for at gå i byen,” siger hun.

Udbrændt af corona?

Simone Moth Jensen har ligesom Tilde Søndergaard en fornemmelse af, at corona har påvirket folks adfærd, når det gælder fest og andre sociale sammenhænge. Flere studerende har brug for en pause mellem fredagens undervisning og fredagsbar:

”Det er, som om folk er blevet mere udbrændte efter corona. Jeg kender det da også selv. Man har lige brug for at lade op og sidde lidt i sit nattøj derhjemme. Folk er ikke lige så sociale og er mere tilbøjelige til at sige nej til arrangementer og så videre,” siger hun.

Men når de studerende så får hevet sig op af sofaerne derhjemme, krænger nattøjet af og begiver sig mod campus, stopper trangen til afslapning tilsyneladende og byttes ud med lysten til at slå sig løs. For Sébastien Tutenges, der er docent i sociologi og antropologi på Lunds universitet, blev coronanedlukningen et klart bevis på, hvor meget unge mennesker har brug for at mødes fysisk og indgå i samhørige fællesskaber:

”Under nedlukningen blev vi alle påbudt at holde fysisk afstand. Det førte til stor frustration hos rigtigt mange mennesker. Vi så en stigning i såkaldt hudsult og fik et billede af det, sociologien længe har peget på: at vi mennesker har en helt basal trang til at stimle sammen, pumpe energierne op og dele følelser. Når vi ikke kan stå tæt, synge sammen, omfavne hinanden eller på anden vis forbinde os intimt, er der mange, som vil opleve depression, angst og andre negativer effekter,” fortæller han.

Og ifølge Sébastien Tutenges har festen og fredagsbaren været et oplagt sted for unge at udleve denne trang til at føle sig forbundet med andre efter genåbningen:

”Festen er et af de fora, hvor man kan opleve den intense kollektive samhørighed. Unge er en gruppe, der særligt har brug for rigtigt meget fysisk nærvær med andre, og fredagsbaren er et af de steder, hvor man let kan udleve den trang. Når man fester intenst med store mængder alkohol, destabiliserer man sin krop. Man prøver bevidst at ændre på sin bevidsthed og søger mere spektakulære ændringer, uforudsigelighed og eventyr.”

Og den trang til samvær med andre menneske mærker de fleste barer rundt om i Nobelparken. I både KOMMAbar, Fred og Broca's Bodega har der været diskussioner om, hvorvidt barernes åbningstider skulle laves om for at matche kulturen bedre. I KOMMAbar har de valgt at rykke sluttidspunktet for festerne fra kl. to til et om natten for at lette den tunge oprydningsbyrde for de frivillige, der ikke kunne komme i gang med oprydningen før efter lukketid, fordi barens gæster blev hængende til det sidste. I både Fred og Broca's Bodega har de vendt og drejet, om de skal åbne senere, fordi de første åbningstimer er så stille:

”Det er ikke, fordi vi har mange, der kommer og lige sætter sig og hygger med en øl i starten af barens åbningstid. Omvendt kan vi godt mærke, når de andre barer lukker kl. 24, og kunderne rykker herover. De bliver hængende, og tit er vi nærmest nødt til at smide folk ud kl. to, fordi der stadig bare er propfyldt,” beskriver Manuela Thomasen fra Broca's Bodega.

Den flydende fest

De mange barer tæt på hinanden gør Nobelparken til et centrum for store migrationer af studerende, der shopper rundt mellem barerne, alt efter hvilket humør de er i.

”Vi har jo nogle vidunderligt store åbne bygninger, som er rigtigt, rigtigt svære at holde fester i, for festerne flyder. Og når der er ti fester på én gang for eksempel her i Nobelparken, kan det give anledning til pubcrawl. Vi taler meget med fredagsbarerne om, hvordan de kan få afgrænset festerne, for det bliver hurtigt en meget voldsom opgave for dem med rengøringen,” fortæller Anne Westergaard Hansen.

I efteråret 2021 fik fredagsbarerne i Nobelparken et gult kort fra fakultetsledelsen ved Arts, netop fordi der gentagne gange var problemer med rengøringen efter fredagsbarerne. Ledelsen besluttede derfor som forsøgsordning at skære to timer af barernes åbningstid, så de alle skulle lukke senest kl. 24. Det vakte utilfredshed hos flere af barerne, som klagede over beslutningen. Siden blev der indført en prøveperiode, hvor barerne kunne bevise, at de havde styr på rengøringen, og åbningstiden er nu igen udvidet til kl. 2.

Et møde med floor-pigerne

Inde i Fred sidder fire piger med et spil kort og varmer op til senere. De betegner sig selv som loyale kunder i fredagsbarerne i Nobelparken og kommer næsten hver fredag. Og det er ikke hyggeøl og brætspil, de er kommet for:

”Du snakker nok med nogle floor-piger,” siger den ene historiestuderende Zofia, mens de andre griner og giver hende ret.

”Vi kommer sent, blandt andet fordi vores skemaer gør, at vi synes, det er rart lige at komme hjem først og stille rygsækken og spise aftensmad,” fortsætter Zofias medstuderende Amalie.

Adspurgt om, hvor man finder Nobelparkens bedste floor, peger de selvudnævte fredagsbar-connaisseurer enstemmigt på Esperanto, som ifølge pigerne opfylder de gyldne krav om at have god plads, mange mennesker og vigtigst af alt: gang i den.

Og der er ganske rigtigt godt gang i Esperanto. One Directions 'What Makes You Beautiful' brager ud af højttalerne, og for hvert minut vokser gruppen af dansende ben sig større. Mere opsigtsvækkende er dog de lange rækker af beer pong-borde, der nærmest ligner et regulært mesterskab i disciplinen. Studerende famler febrilsk rundt i knæhøjde for at generhverve de små hvide bolde fra det fedtede gulv. For et kort øjeblik kunne man forveksle stedet og stemningen med en aften på Guldhornene, Bodegaen eller Der Kuhstall nede i centrum. 

Hvad så med hyggeøllen?

Men hvad så med hyggeøllen efter ugens sidste forelæsning – er den en uddøende art?

Ifølge Sébastien Tutenges er den største forskel på hyggeøllen og festen, at hyggeøllen til dels kun ændrer på humøret og knap så meget ændrer på kroppen og bevidstheden i den grad, som festen gør det.

”Hvis det er eventyret, udskejelsen og intens fysisk kontakt, der er målet, bliver det næppe ved en enkelt hyggeøl i en lille, sluttet flok. Så vil de fleste søge mod mere intense rum med flere mennesker, mere indtag, højere musik og mere bevægelse,” siger han.

Men tendensen kan også tolkes som et udtryk for ansvarlighed fra de studerendes side. Og unge udviser ifølge forskningen mere mådehold end tidligere, pointerer han. 

At studerende derfor er mere tilbøjelige til at smutte hjem og stille deres computer, få noget aftensmad, tage ud og fyre den af et par timer og så på hovedet hjem i seng igen, giver derfor også god mening for ham:

”Hvis man vil modstå fristelsen til at drikke for meget, kan strategien med at gå hjem i seng være ganske effektiv. Det giver mindre alkoholindtag, færre tømmermænd og mulighed for, at dagen derpå bliver produktiv, og mange unge sætter netop produktiviteten og helbredet højt.”

Men man kan stadig finde eftermiddagshyggen over en kold flaskeøl på AU’s campus. Barerne i Nobelparken har på trods af diskussionerne om senere åbningstiderne valgt at holde fast i at åbne allerede om eftermiddagen.

”For der skal også være plads til den stille og rolige opstart om eftermiddagen,” mener Manuela Thomasen.

Dansegulvet er også langt fra trækplaster i alle fredagsbarer. I Alkymia (fredagsbaren for kemiske studier, red.) har man eksempelvis netop satset på at have mange borde og siddepladser samt fadølsanlæg, og baren er ofte velbesøgt i løbet af hele åbningstiden.

Og da Omnibus en fredag eftermiddag lægger vejen forbi i forbindelse med en anmeldelse, er det netop den stemning, nogle af gæsterne var kommet for at finde.

”Vi er stukket af fra Umbi (medicinernes fredagsbar, red.).”

”Man kan godt føle sig lidt som sild i en tønde derovre.”