Fredagsbarer står uden alkoholbevilling til semesterstart

Grafik: Astrid Reitzel

Ud af 41 fredagsbarer og festforeninger, som AU Stab og Strategi har oplistet inden sommerferien, står højest halvdelen med en alkoholbevilling i hånden til semesterstart, erfarer Omnibus. Kun 15-19 ansøgninger fra festforeninger på AU er nemlig klar til at blive vurderet, når Bevillingsnævnet mødes 4. september. Det oplyser Lars Grønfeldt fra Østjyllands Politi.

Politiet giver grønt lys for introfest

Fredagsbarer, som ikke har nået at få alkoholbevilling, behøver dog ikke frygte for semesterstartsfesten, siger Lars Grønfeldt.

»Hvis barerne søger om lejlighedsbevilling til en semesterstartsfest, vil vi være meget fleksible, så de studerende kan få en god start,« siger han.