»Et stort fakultet forhaster sig ikke. For så bliver det først dyrt. Der er jo tale om en langsigtet opgave. Desuden har vi som det bredest ramte fakultet ønsket en faglig dialog om blandt andet studiepladsreduktionerne.«

Sådan lyder svaret fra dekan på Arts, Johnny Laursen, på spørgsmålet om, hvorfor Arts i modsætning til ST og Aarhus BSS endnu ikke har præsenteret en konkret model for, hvordan fakultetet vil imødegå dimensioneringen og det betydelige tab af indtægter, som den ventes at føre med sig.

Arts er det fakultet på AU, der rammes hårdest af dimensioneringen. I alt skal 440 bachelorpladser skæres væk. Og det anslås, at fakultetet, der har et budget på 1 milliard kroner, kan miste mere end 60 millioner kroner om året frem mod 2023 i manglende STÅ-indtægter (studenterårsværk – det beløb, universiteterne får, hver gang en studerende består en eksamen, red.).

I foråret satte Johnny Laursen derfor gang i det såkaldte uddannelseseftersyn på institutterne for at skabe en faglig dialog om – og sikre et fælles svar på – dimensioneringen. Og på baggrund af det arbejde er flere tiltag i støbeskeen.

Omkostninger skal sænkes – og uddannelser samles

Overordnet vil fakultetet sænke sine omkostninger og styrke uddannelsesøkonomien, fortæller dekanen.

»For eksempel ser vi på mulighederne for at sammenlægge uddannelser. Der er initiativer til et tættere samarbejde om sproguddannelserne. Og blandt andet på arkæologi overvejer vi at sammenlægge visse uddannelser eller enkelte fag.«

Derudover er der nu nedsat arbejdsgrupper, der skal se på tilvalg, sidefag, specialer, bedre udnyttelse af lokaler, reduktion i mængden af prøveformer og studieordninger.

Fyringer forude?

Når fakultetet vil ændre i uddannelsesudbuddet og sænke sine omkostninger, er det nærliggende at frygte, at det vil resultere i afskedigelser blandt administrative medarbejdere og/eller undervisere. Den præmis ønsker dekanen ikke at gå ind på:

»Vi har en vis omsætning af stillinger, og tilpasningen til de nye vilkår er langsigtet. Men der kan over tid være stillinger, som ikke vil blive genopslået.«

Hvad med uddannelseskvaliteten?

Uddannelseskvaliteten vil heller ikke lide under besparelserne og effektiviseringerne, mener dekanen.

»Jeg kan ikke se tegningen til, at uddannelserne skulle blive forringet. Der er et stort fokus på uddannelsernes kvalitet, og det vil ikke blive svækket.«

Og heller ikke det faktum, at samkøring af uddannelser vil føre til større hold, giver ham anledning til bekymring.

»Større hold i den begrænsede størrelsesorden, vi her taler om, forbedrer efter min mening studiemiljøet. Det går tværtimod ud over de studerende, hvis miljøerne bliver små,« siger Johnny Laursen.

Hvad der er sparet, er ikke tjent

Så er det fristende at spørge, om dimensioneringen så faktisk har været en fin proces at gå igennem for Arts. Måske ligefrem et udtryk for økonomisk rettidighed, når nu det kan lade sig gøre at imødegå et indtægtstab på 60 millioner kroner om året uden afskedigelser eller nævneværdige forringelser i uddannelseskvaliteten.

Det afviser Johnny Laursen.

»Fakultetet har længe før dimensioneringen udvist stor tilbageholdenhed med udvidelse af optaget på bacheloruddannelserne. De ressourcer, vi sparer ved de forskellige tiltag, ville vi langt hellere have brugt på faglig udvikling og styrkelse af uddannelserne. Desuden har dimensioneringen faglige omkostninger, blandt andet i form af forringet internationalisering og mindre mobilitet.«

Dimensioneringen gør det derfor svært for universiteterne at konkurrere på kvalitet og stækker internationaliseringen af uddannelserne, forklarer dekanen.

Vi kan komme langt

Johnny Laursen betragter dimensioneringen som en stor faglig og økonomisk udfordring for Arts.

»Men jeg anser fakultetet for at være i stand til at komme langt med at løfte opgaven.«

Han fortsætter:

»Der har i forårets diskussioner været stor beslutsomhed om at tackle udfordringerne i samarbejde. Vi har rimelige overslag frem til 2019, og inden for den periode kan vi alt andet lige komme langt.«

Fremdriftsreformen  – et risikomoment

Han erkender dog, at der heller ikke er plads til større overraskelser.

»Dimensioneringen presser os. I en grad, så andre risikomomenter såsom fremdriftsreformen kan få betydning. Derfor kommer vi til at fastholde forventningerne til de studerende i forhold til deres gennemførselstid på studiet.«

Som følge af fremdriftsreformen er AU forpligtet til at reducere de studerendes studietid med 4,6 måneder frem mod 2020. Lever AU ikke op til det mål, bliver universitetet straffet økonomisk.

Dimensioneringen på AU

AU skal i alt skære 650 bachelorpladser over de næste fire år.

ST var ikke overraskende hurtigt ude med en plan for, hvordan de kun 38 studiepladser, som skal dimensioneres væk på fakultetet, fordeler sig.

På Aarhus BSS valgte daværende dekan, Svend Hylleberg, sidste år at lukke for optaget på bacheloruddannelserne arabisk og kommunikation, International Communication and Multimedia, international virksomhedskommunikation og europæiske studier. Derudover er Institut for Erhvervskommunikation i gang med at reducere uddannelsesudbuddet.

Dimension-hvad-for-noget?

Den foregående regering står bag planen for dimensioneringen af uddannelser på landets universiteter. Daværende forsknings- og uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, forklarede udspillet med, at vi som samfund ikke kan være bekendt at uddanne studerende til arbejdsløshed. Ministeriet står derfor bag en model, der reducerer antallet af studiepladser – og dermed mindsker optaget – for uddannelsesgrupper med stor ledighed.

Når ministeriet skærer i antallet af studiepladser, skærer de samtidig i universitetets STÅ-indtægter, som er det beløb, universiteterne modtager, når studerende består en eksamen.