Fremtidens SU-system til debat hos tænketanken DEA: "Mangler ambition”, ”rammer studieskiftere” og ”en fuldstændigt rigtig prioritering”
Med regeringens nye SU-reform som springbræt mødtes politikere og en række interesseorganisationer tirsdag eftermiddag for at diskutere fremtidens SU-system – og hvorvidt reformen rammer plet.
”Er det her starten på yderligere reformer? Lever SU’en ikke op til sit formål? Burde man have kigget mere grundigt på området før en reform?”
Administrerende direktør i LIFE Fonden, Stefan Hermann, var tirsdag moderator ved en vidensalon om fremtidens SU-system. Forud for debatten tegnede han et kort historisk rids af statens uddannelsesstøtte, som først var en almisse. Siden blev den en ret. En ret, som efterhånden tilfaldt så mange studerende, at Thornings SRSF-regering i 2013 indførte fremdriftsreformen for at få studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. De seneste ti år har ingen politikere rørt ved SU’en. Men det gjorde den nye SMV-regering op med i sit regeringsgrundlag – og kort før jul landede regeringen så en aftale om en SU-reform, som blandt andet sløjfer muligheden for det sjette SU-år.
REGERINGEN OPSIGER SU-FORLIG OG BANER VEJEN FOR AT FJERNE DET SJETTE SU-ÅR
SNUBLETRÅDE
Dagens første panel bestod af Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Camilla Gregersen, forperson for DM, Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, og Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA.
Sidstnævnte åbnede diskussionen ved at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt SU’en faktisk sikrer den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Hun refererede til undersøgelser, som har vist, at det i højere grad er forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, som spiller en rolle i forhold til unges studievalg, end økonomi, køn eller kognitive færdigheder målt på karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelserne.
”SU har været et rigtigt, rigtigt godt instrument, og vi er kommet virkelig langt. Men der er meget andet end økonomi, som kan være usynlige snubletråde. Er det den rigtige måde at bruge 20 milliarder på den måde, hvis alle skal kunne udføre en uddannelse uanset baggrund?” spurgte hun.
Til det svarede Esben Bjørn Salmonsen fra DSF, at nedskæringer på SU’en ikke er den rigtige vej at gå.
”Reformen sætter flere snubletråde op, og konkret kommer denne her SU-reform til at betyde, at der er en snubletråd, hvis du ikke kan gøre din universitetsuddannelse færdig på normeret tid”, lød det.
DEA: "VI HAR BRUG FOR EN GENNEMGRIBENDE ANALYSE AF HELE SU-SYSTEMET, INDEN VI REFORMERER"
REFORMEN VIL RAMME STUDIESKIFTERNE
Camilla Gregersen, forperson for DM, kritiserede reformen for i højere grad at ramme studerende, der skifter studie, end studerende, der eksempelvis bliver forsinket på grund af udskydelse af fag.
”22 procent af alle studerende på en videregående uddannelse skifter studie undervejs i deres uddannelsesforløb. 34 procent af de studerende på læreruddannelsen har læst noget andet før. Og det er et problem, for der er en social slagside. Der er flere med en knap så uddannelsesstærk baggrund, som er studieskiftere. Jeg synes faktisk, det er rigtigt tarveligt”, lød det.
Desuden argumenterede hun for, at udgifterne til uddannelsesstøtten fremstår høje, fordi der har været så mange besparelser på det øvrige uddannelsessystem, at uddannelsesstøtten nu proportionelt virker større. Besparelser, som ifølge Gregersen altid vil føre til forringelser af kvalitet i uddannelserne.
”DER MANGLER AMBITION”
Også Mikkel Haarder fra Dansk Industri kritiserede, at den nye reform forringer de studerende muligheder for at vælge studie. Konkret så han gerne en ændring i meritgrundlaget, så det bliver nemmere for studerende at skifte studie. Og så efterlyste han større ambitioner med reformen.
”Kunne vi dog ikke lave en løsning, hvor vi også kunne gøre noget for erhvervskandidaterne? Kunne vi bruge noget af provenuet til at tilskynde flere udenlandske studerende til at læse i Danmark? Understøtte, at studerende vælger uddannelser, der fører til beskæftigelse?” lød det.
”EN FULDSTÆNDIGT RIGTIG PRIORITERING”
Forsvarere og modstandere af reformen fra det politiske niveau var også repræsenteret ved debatten i form af uddannelsesordførerne fra henholdsvis Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, Rasmus Stoklund og Sofie Lippert. De indtog scenen i eftermiddagens andet panel.
Stoklund gik i rette med, at reformen er et brutalt indgreb i studerendes vilkår.
”Den præmis anerkender jeg overhovedet ikke. Vi har det mest generøse system i verden. Balancen er skæv, for vi bruger lige så meget på støtte som på selve uddannelserne. Vi tager pengene for at bruge dem et andet sted i uddannelsessystemet, og det er en fuldstændigt rigtig prioritering. Vi skal måske bruge dem i folkeskolen og ikke hos dem, der er kommet godt i gang med en bacheloruddannelse – de skal nok klare sig”, sagde han.
Sofie Lippert, som forlod reformforhandlingerne, da det ifølge hende stod klart, at aftalepartierne ikke stod til at rykke på beslutningen om det ekstra SU-år, indvendte, at det har en betydning for de studerendes trivsel, at muligheden for at skifte eller blive forsinket undervejs i sit studie, fjernes.
”De her ting får betydning for de unges studievalg. Jeg oplever en stor usikkerhed blandt de studerende omkring deres studievalg, som klart forstærkes af økonomiske incitamenter”, lød det.
SLUT MED REFORMER FOR NU
Ligesom Stina Vrang Elias og Camilla Gregersen kaldte Sofie Lippert på en undersøgelse af SU-systemet. Og Rasmus Stoklund gjorde det da også klart, at en sådan undersøgelse er indtænkt som et led i reformen.
”I er enige om, at der er brug for mere viden. Tror I også, at vi kommer til at reformere området løbende de næste 5-10 år?” spurgte Stefan Hermann de to ordførere.
Hertil svarede Stoklund, at han ikke forventer flere reformer på området i den nærmeste fremtid.
”Nu skulle der gerne være ro, mens de gode aftaler bliver implementeret”, var hans svar.
Lippert stemte i.
”Det er godt, at der har været ro på SU-området de sidste ti år, fordi det gav en sikkerhed for de studerendes levevilkår. Jeg håber, at Rasmus’ ord holder, og at det ikke bliver en sten, der begynder at rulle, fordi vi har prikket hul på bylden”.
I sin afrunding af eftermiddagens vidensalon undrede Stina Vrang Elias sig over den rækkefølge, regeringen vil udføre henholdsvis reform og undersøgelse i.
”Det havde da været bedre at lave en analyse først og så en reform i stedet for reform efterfulgt af analyse”, konstaterede hun.
Korrekturlæst af Charlotte Boel