Uigennemsigtigt, udemokratisk og mangel på retfærdighed. Sådan beskriver lektor i psykologi på DPU, Henrik Skovlund, processen bag, at han og syv andre medarbejdere på DPU er blevet varslet fyret uden at kunne få nærmere indsigt i, hvorfor det lige er dem, ledelsen har peget på.

De fyringsvarslede har nemlig ikke krav på at få indsigt i ledelsens bedømmelse af dem ud fra de fire udvælgelseskriterier, ledelsen har lagt til grund, fordi afskedigelserne sker som led i en sparerunde.

Ekspert: Det er ledelsens skøn

Det stadfæstede Højesteret i 2006 med en dom i en lignende sag om fyring af en offentligt ansat i forbindelse med en større besparelse. Højesteret slog fast, at en uddybning af myndighedens vurdering af den fyringsvarslede medarbejder i forhold til andre medarbejdere ligger uden for partshøringskravet i forvaltningslovens paragraf 19. Myndigheden behøver blot, som tilfældet er på DPU, at informere den fyringsvarslede om, at vedkommende er udpeget som følge af en sparerunde, og hvilke kriterier der har været anvendt ved udvælgelsen. 

Det forklarer Mette Søsted Hemme, der er ph.d., adjunkt på Juridisk Institut på AU og forsker i forvaltnings- og ansættelsesret.

”Dommen har fastslået det ret klart. Du har ikke krav på at få at vide, hvordan du er vurderet i forhold til dine kolleger. Så kan man stille spørgsmålet: Hvad har man så krav på? Hvis der for eksempel ligger klager eller en anden kritik på personalemappen, som medarbejderen ikke kender til, så forekommer det mig meget rimeligt, at medarbejderen får mulighed for at forsvare sig mod det. Men det er uafklaret, da man ikke har taget klart stilling til det i retspraksis," siger Mette Søsted Hemme. 

Men som flere DPU-medarbejdere siger: Hvad er meningen så med en partshøring og aktindsigt? Hvordan skal de kunne argumentere for, at det ikke burde være dem, når de ikke kender den konkrete baggrund for, at det netop er dem, der er udpeget?

”Det hænger – for mig at se – sammen med, at når vi taler afskedigelsesrunder, er der et meget vidt skøn fra arbejdsgiverside: Hvem kan jeg bedst undvære? Det er ledelsens skøn at vurdere, hvilke medarbejdere der er i toppen og i bunden,” siger hun og understreger, at det er forudsat, at afskedigelserne sker efter det, der beskrives som saglige og relevante kriterier. 

Intet bebrejdelsesværdigt

Ifølge Mette Søsted Hemme skal man holde sig for øje, at der er forskel på at blive afskediget på grund af besparelser og at blive afskediget på grund af bestemte forhold, for eksempel at man ikke udfører sit job korrekt. Der er således forskel på, om afskedigelsen handler om den ansattes forhold eller institutionens forhold.

”I en situation som denne, hvor det handler om besparelser, er der et meget vidt skøn for, hvem ledelsen kan undvære. Og i den situation er retten til partshøring dét mindre. Det er ikke for at beskytte myndigheden – partens rettigheder er bare ikke lige så stærke i den her situation, fordi myndigheden jo skal vælge nogen, der skal afskediges.Og man har selvfølgelig ret til at vide, at det sker efter saglige og relevante kriterier. Men jeg medgiver, at man ikke har så stærke redskaber til at efterprøve det skøn. Man skal kunne påvise et eller andet urent trav fra ledelsens side," siger Mette Søsted Hemme. 

Institutleder troede, han kunne give de varslede mere indsigt

De varslede fik beskeden 29. november og har frem til 13. december – i høringsperioden – haft mulighed for at gøre indsigelser. 

Men blandt de fyringsvarslede medarbejdere på DPU er flere gået ud i offentligheden med deres kritik af, at man som varslet har så lidt indsigt i, hvorfor man er blevet udpeget.

Inden fyringsvarslingerne kom, havde de ansatte på DPU fået at vide, at de kunne få indblik i, hvordan ledelsen havde bedømt dem ud fra kriterierne, fortæller en af de fyringsvarslede, lektor Henrik Skovlund. Senere fandt DPU ud af, at de alligevel ikke skal udlevere det.

”Jeg troede længe, at de (de varslede medarbejdere, red.) kunne få deres egen score udleveret, men det er HR-juridisk efter bogen, at den ikke udleveres”, sagde institutleder Claus Holm til Berlingske 3. december.

Fyringsvarslet lektor: Lovparagraffer bliver til styringsredskaber for ledelsen

Nogle, herunder to af de fyringsvarslede, DPU-lektorerne Henrik Skovlund og Thomas Aastrup Rømer, har spekuleret i, om ledelsen har brugt fyringsrunden til at komme af med ansatte, der har været kritisk over for den. Henrik Skovlund kalder processen udemokratisk.

”Det virker jo, som om de her lovparagraffer bliver til styringsredskaber for ledelsen frem for beskyttelse af mine borgerrettigheder,” siger Henrik Skovlund.

Han forstår godt argumentet fra højesteretsafgørelsen om, at der i besparelsesrunder i sidste ende skal vælges nogen, og det giver ledelsen et vidt skøn for dens beslutning. Men i denne sag kan det misbruges, når han ikke kan få indsigt i sin egen fyring, mener Henrik Skovlund.

En principiel protest

Henrik Skovlund oplyser, at han fik et nyt job kort efter fyringsvarslingen. Derfor er hans protest lige nu af principiel karakter, fortæller han.

”I princippet kunne jeg have sagt farvel og tak nu, fordi jeg fik et arbejde, to timer efter jeg fik varslingen. Men jeg er her for de andres skyld. For jeg synes ikke, det er rimeligt at komme og påstå, at de har præsteret værre end alle de andre på fire parametre og så slet ikke kunne føre dokumentation for det.”

Hvad ville det betyde for dig, hvis du fik indsigt i vurderingen bag fyringen?

”Hvis jeg syntes, det var en plausibel forklaring, og at det lignede en nogenlunde objektiv vurdering af mig i forhold til andre medarbejdere, hvor jeg kunne se nogle kvantitative og kvalitative udsagn, ville jeg være glad, for så ville der være en mening med det. Vi har alle sammen behov for mening og retfærdighed i vores liv. Især når vi lever i et demokrati,” siger Henrik Skovlund.

Han vender tilbage til sin og andres mistanke om, at der kan ligge andre bevæggrunde bag fyringsvarslerne end blot besparelser:

”Hele processen er uigennemsigtig, og jeg synes, det er et kæmpe problem, at vi ikke kan verificere eller falsificere, om der er tale om politiske, personlige eller rene økonomiske fyringer,” siger Henrik Skovlund.

Thomas Aastrup Rømer har tidligere kaldt fyringerne ”politiske og usaglige overgreb på forskningsfriheden og pædagogikken”, mens DPU-institutleder Claus Holm til Omnibus har forsikret, at fyringerne er sket ud fra saglige kriterier.

”Det er ikke kriterier, der handler om, hvorvidt den ene eller anden forsker har en bestemt faglig tilgang. DPU har over 100 dygtige videnskabelige medarbejdere med forskellige faglige og teoretiske tilgange til pædagogik. Selvfølgelig er der uenigheder forskere imellem på et universitetsinstitut. Det er der også på DPU, og det vil der med garanti også være i fremtiden,” lød det fra Claus Holm 5. december.

Fagforening: DPU kan sagtens give dem en mere uddybende årsag

Hos DM – Dansk Magisterforening – er man ligesom Henrik Skovlund bekymret over, at arbejdsgiveren med en højesteretsdom i ryggen ikke behøver at udlevere baggrunden for fyringerne til de berørte, når de sker som led i en sparerunde.

DM-formand Camilla Gregersen udtaler i et skriftligt svar til Omnibus, at fagforeningen i øjeblikket er ved at undersøge, om det er muligt at føre en ny principiel sag, der kunne bringe spørgsmålet om medarbejdernes rettigheder under et fyringsvarsel op igen.

Desuden mener formanden, at DPU, selv om de ikke har pligt til det, alligevel bør give de varslede indblik i vurderingen af dem.

”Vi mener, at DPU sagtens kan give de otte fyringsvarslede en mere uddybende årsag til, hvorfor det lige netop er dem, der står for skud. De behøver ikke bruge højesteretsdommen til at dække sig ind under, men det kan være meget belejligt, hvis man ikke ønsker at gå i dialog om fyringsvarslet,” siger Camilla Gregersen.

DM er i dialog med de berørte medlemmer og er ”klar til at vende hver en sten”.

”Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores medlemmer i denne sag. Det handler først og fremmest om at yde juridisk bistand i den verserende sag. Men det handler også om, at vi vil forsøge at hjælpe dem så godt som muligt videre i arbejdslivet, hvis det ender med afskedigelse,” siger hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.