Sagen om den stærkt kritiserede oksekødsrapport fra 2019 fra Aarhus Universitet, hvor repræsentanter fra landbruget fik indflydelse på rapporten lavet af forskere på AU’s Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), er ikke en enlig svale.

Det blev allerede slået fast i AU’s egen interne gennemgang i kølvandet på oksekødssagen, hvor der i 34 rapporter blev fundet upræcise beskrivelser af samarbejdet med eksterne partnere. I tre af rapporterne var der ifølge AU tale om ”kritisable mangler”. I 19 tilfælde manglede der kontrakt på samarbejdet, som kunne sikre forskernes uafhængighed. Gennemgangen blev lavet i 2019 og gik fem år tilbage.

I denne uge – 4. november – kunne Politiken så i samarbejde med Danwatch berette om et notat om grisekøds klimapåvirkning fra samme periode i 2019, der blev bestilt af slagteriet Danish Crown og udarbejdet af forskere ved DCA. Og hvor der ifølge eksperter skete brud på armslængdeprincippet. Det skete, sideløbende med at oksekødssagen rullede i medierne, hvilket førte til, at AU i efteråret 2019 trak oksekødsrapporten tilbage.

Grisekødsnotatet fremgår imidlertid ikke af den interne gennemgang, der blev foretaget på DCA i 2019. Men hvis alle disse rapporter fra DCA blev gennemgået, hvorfor hørte offentligheden så ikke allerede dengang – og ikke først i 2023 efter mediers undersøgende arbejde – om det for tætte samarbejde mellem Danish Crown og AU-forskerne i forbindelse med udarbejdelsen af notatet?

Jørgen E. Olesen, institutleder ved Institut for Agroøkologi, blev konstitueret institutleder i september 2019 – en måned, inden det endelige grisekødsnotat landede i indbakken hos Danish Crown, og netop i den periode, hvor DCA internt undersøgte rapporter.

Jørgen E. Olesen fortæller, at han dengang var bevidst om, at armslængdeprincippet var blevet knægtet også i grisekødsnotatet. Han anerkender de problematiske forhold i samarbejdet, som er blevet fremlagt af Politiken og Danwatch, og fastslår, at det ikke vil kunne ske i dag.

”Notatet blev ikke overset dengang. Jeg kendte udmærket til det. Men vurderingen var, at det ikke var hensigtsmæssigt at gøre noget ved det, for den var ikke offentliggjort. I stedet fokuserede vi på at få forskningsresultaterne publiceret, for de fejlede ingenting,” siger Jørgen E. Olesen.

Den afgørende forskel på, om rapporter i 2019 blev undersøgt eller ej, var ifølge Olesen, om der var tale om rapporter, som var udgivet af DCA, eller om rådgivningsnotater og lignende notater leveret til virksomheder, der ikke officielt var udgivet af fakultetet. Kun udgivne rapporter blev omfattet af undersøgelsen.

Er det ikke en fejl, at du ikke dengang fortæller åbent, at der var problemer i det her konkrete samarbejde med Danish Crown?

”Det er det efter min bedste overbevisning ikke. Resultaterne fejlede ingenting. Vi havde ikke offentliggjort noget notat, som Danish Crown havde rettet i. Så jeg kunne ikke se, at jeg skulle kunne gøre noget som helst med hensyn til at deklarere eller trække noget tilbage. Det var der jo ikke grundlag for,” siger Jørgen E. Olesen, der understreger, at der siden er blevet strammet op på processerne for forskningssamarbejder med eksterne samarbejdspartnere.

Resultaterne i grisekødsnotatet blev i 2021 publiceret som en videnskabelig artikel hos Livestock Science.

Institutleder: Det er ikke tjekket systematisk

Adspurgt, om der så risikerer at dukke flere sager op, hvor der i lighed med oksekødsrapporten og nu også grisekødsnotatet kan påvises brud på armslængdeprincippet, er svaret fra institutlederen nej.

Jørgen E. Olesen afviser, at der skulle være lignende sager fra årene op til og med 2019, inden fakultetet fik indført sit kvalitetsledelsessystem. Samtidig erkender han dog, at han ikke kan være 100 procent sikker, da instituttet ikke har tjekket de mere uformaliserede samarbejder, som ikke blev udgivet som en DCA-rapport. I tilfældet med grisekødsnotatet var der ingen kontrakt eller lignende på notatet. Alt blev aftalt over mail mellem forskerne og slagteriet.

”Jeg bad dengang forskerne om at fortælle mig, hvad der var (af projekter, red.). Og dengang kom forskerne og fortalte mig om det her rådgivningsnotat. Når jeg ellers ser på det, var der ikke andet,” siger han.

Har I tjekket det systematisk?

”Nej, det er ikke tjekket systematisk. Det ville også være lidt håbløst at gøre, for hvor lang tid skal du gå tilbage, og hvad skal du dykke ned i og tjekke? Hvis vi skal tjekke alle mailkorrespondancer fra alle medarbejdere på det her institut igennem fem år tilbage i tiden, så skal vi jo bruge titusindvis af arbejdstimer på det. Vi har simpelthen ikke uanede ressourcer,” siger han.

Ville beskytte sine medarbejdere

Det hører med til historien om, hvorfor Jørgen E. Olesen i sin tid ikke meldte ud om grisekødsnotatet, at to af forskerne i forvejen var udsat for et hårdt pres. De var nemlig også forfattere på oksekødsrapporten. For Jørgen E. Olesen handlede det om at beskytte medarbejderne.

”Alt, man gør, har konsekvenser. Hvis jeg gik ud og sagde, at der var problemer med armslængdeprincippet og så videre, så havde det samtidig nemt kunnet tolkes sådan, at der faktisk var forkerte beregninger. Og det var der ikke. Hvis jeg havde sagt det, havde jeg muligvis gået ind og undergravet mine egne forskeres integritet. Det havde jeg ikke lyst til,” siger han.

Så en af dine overvejelser var, at du ikke ville undergrave dine forskere?

”Det havde de ikke behov for på et tidspunkt, hvor de i forvejen var ved at gå ned med stress. Så det her handler også om at beskytte medarbejdere,” siger Jørgen E. Olesen.  

Faktisk blev det endelige grisekødsnotat allerede afleveret til Danish Crown i januar 2019, altså før oksekødssagen rullede i medierne. Men da oksekødssagen tog fart i løbet af sommeren samme år, vendte Danish Crown i august tilbage til forskerne. Danish Crown var af den overbevisning, at der i notatet skulle tilføjes et forord og en tydeligere forklaring af, hvad samarbejdet gik ud på. Det fik forskerne derefter tilføjet, og derfor lå det endelige notat først klar i oktober 2019.  

Hvorfor er det Danish Crown, der skal tage fat på forskerne, og ikke forskerne eller DCA selv, der tager initiativ til at få det tilføjet?

”De var under et enormt arbejdspres og stress. Fokus var på at håndtere oksekødsrapporten, så der var næppe båndbredde hos forskerne til at tage den slags initiativer på et notat, vi jo ikke havde udgivet,” siger Jørgen E. Olesen.

Samarbejder stadig med Danish Crown

AU laver fortsat rådgivningsnotater for eksterne parter. Forskellen er, at kvalitetssikringssystemet skal sikre, at armslængdeprincippet ikke bliver brudt.

For eksempel har forskerne bag det omtalte grisekødsnotat arbejdet videre med Danish Crown om at regne på klima- og miljøpåvirkning af produktion af svinekød. I juli 2021 leverede forskerne det, der beskrives som en rådgivningsrapport, der regner på udledningen med udgangspunkt i 1990, til Danish Crown. Her er der forord og et datablad med link til kommentarblad, hvor det er muligt at se alle Danish Crowns kommentarer til rapporten og forskernes svar.

”Nu har vi et kvalitetsledelsessystem, hvor vi stadigvæk kan lave den her type opgaver, det sker bare under ordnede forhold. Det kvalitetsledelsessystem, vi har fået lavet på Tech, er certificeret og tjekkes hvert år udefra. Jeg tror, vi har det bedste system i Danmark til det her. Det, vi har brugt krudtet på, er jo at få rettet op på de her processer,” siger Jørgen E. Olesen.

Retssag om greenwashing begynder snart

Historierne fra Politiken og Danwatch kommer, kort før Danmarks første retssag om såkaldt greenwashing begynder 22. november ved Vestre Landsret. Retssagen handler netop om Danish Crowns markedsføring af svinekød, der brugte konklusionerne fra grisekødsnotatet fra DCA. Notatet viste blandt andet, at Danish Crown havde reduceret sin CO2-udledning med 25 procent mellem 2005 og 2016.

Det er Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, der har anlagt retssagen og fået bevilliget fri proces af Civilstyrelsen, der dermed dækker udgifterne. Sagen betragtes som principiel og går derfor direkte til landsretten.

De grønne organisationer mener ikke, at Danish Crown har dækning for at kunne bruge formuleringerne ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” og ”Klimakontrolleret gris”.

”Ifølge Klimabevægelsen er målet med retssagen, at store kødproducenter som Danish Crown skal stilles til ansvar for at markedsføre klimatunge og miljøskadelige produkter som 'grønne'”, står der i en pressemeddelelse fra Dansk Vegetarisk Forening fra september.

I retssagen står blandt andre Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer bag Danish Crown, mens Forbrugerrådet TÆNK har stillet sig bag de grønne organisationer.  

Korrekturlæst af Charlotte Boel.