Hundredvis af forskere har skrevet under på åbent brev for at få politikerne til at give forskningsfriheden et eftersyn

I de seneste måneder har kampagnen #pleasedontstealmywork runget igennem forskningsverdenen og frembragt 120 beretninger om såkaldt forskningstyveri. Nu er initiativtageren bag, ph.d.-studerende på KU Maria Toft, klar til at tage endnu et skridt i diskussionen om problemer i forskningsverdenen.

3. juni offentliggjorde hun sammen med en række medinitiativtagere et frihedsbrev, som blandt andet er blevet bragt i Politiken.

Brevet med titlen ”Sæt forskningen fri” er stilet til partilederne og de forskningspolitiske ordførere i Folketinget. Det overordnede mål er at nedsætte en kommission med mandat til at undersøge forskningsfrihedens vilkår i Danmark.

”Sæt forskningen fri-kampagnen går ud på at træde et skridt tilbage og sige: "Vores systemer, herunder incitamentsstrukturerne for forskningen og hvordan vi måler forskningens succes, er grundlæggende baseret på mistillid. Men vi skal have tilliden tilbage. For hvad er det for nogle systemer, vi ville have, hvis antagelsen var, at man kunne stole på hinanden? Så tror jeg, at ideerne ville blomstre meget mere. Under de systemer vi har i dag, får vi slet ikke udnyttet det potentiale, der er på universiteterne,” siger Maria Toft.

Opfordring til at ændre universitetsloven

Brevet er blot få dage efter 8. juni blevet underskrevet af 1274 forskere på danske universiteter.

Under hovedmålet om at få nedsat en kommission er der i brevet opstillet tre underpunkter. Universitetsloven fra 2003 skal evalueres og revideres. Der skal afsættes flere basismidler til forskning og flere skal fastansættes, og til slut ønsker underskriverne et eftersyn af incitamentsstrukturerne og finansieringen af forskningen.

Det er således ikke småting, brevet lægger op til.

Den reviderede universitetslov fra 2003 havde til formål at gøre universiteterne mere markedsorienterede for at sætte vækst og effektivitet i fokus. Også ledelsesstrukturen blev ændret, så det ikke længere var medarbejderne på universiteterne, der valgte ledelsen.

Når Maria Toft forholder sig til, hvordan loven burde ændres, henviser hun for eksempel til Videnskabernes Selskabs hvidbog fra sidste år, som nævner en række modeller, der kunne erstatte den nuværende struktur, der ifølge nogle har skabt en usund topstyring.

Videnskabernes Selskab: Ledelsen af universiteterne bør lægges om

”Der er i hvert fald noget at se på i forhold til institutledelserne. Vi skal ikke nødvendigvis tilbage til sådan et indadvendt hippieuniversitet fra 70’erne, hvor alt er demokratisk styret, men der er nok nogle fordele ved at se på, hvordan man kan lave i hvert fald de lokale ledelser mere demokratiske og medarbejderstyrede,” siger hun.

Finansieringsstrukturen favoriser enkelte

Brevet lægger vægt på, at forskere har brug for at stille de ”store spørgsmål”. Forskning skal ikke bare udføres hurtigst muligt, og de svar, forskeren søger, skal ikke nødvendigvis ligge klar i horisonten. Forfatterne til brevet skriver, at der for eksempel skal være mulighed for at spørge ”hvad er meningen” eller ”skulle vi se dette felt på en helt anden måde”.  

De unge forskere skal have lov til at udfolde sig. Noget, der i øjeblikket for eksempel er hæmmet af et stagnerende basistilskud og en stigende andel af eksterne midler i forskningen, lyder det i brevet. Ifølge Maria Toft betyder strukturen, at nogle enkelte bliver favoriseret.

”Vi har en finansieringsstruktur og incitamentsstruktur for forskning, hvor det handler om, at vi måler succes ud fra antal publiceringer og ikke så meget kvaliteten af publiceringerne. Og vi har en finansieringsstruktur, som også baserer sig på: ”Hvem er det i forvejen, der får mest, jamen det må være et tegn på succes, og så giver vi dem mere”. Midlerne koncentrerer sig også om færre og færre mennesker, fordi det er den måde, vi måler succes på,” siger hun.

AU-forsker: Vi får pølsefabrikker

Seniorforsker i biodiversitet på AU Rasmus Ejrnæs er medinitiativtager til brevet. Det er han, fordi han på universitetet oplever en række forhold, der ”frustrerer og bekymrer” ham. Selv om hans erfaringer er gjort på AU, er han ikke i tvivl om, at det findes generelt på landets universiteter.

”Jeg har oplevet lidt for meget karrierejagt. Og lidt for lidt fokus på kreativitet og originalitet og viden og stolthed,” siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren vil sætte forskningen fri, fortæller han, for at slippe for det han kalder opportunister i forskningsmiljøerne. Når han taler om opportunister, mener han ligesom Maria Toft, at det i dag er netværk og mængden af citerede publikationer, der betyder noget, mens kvaliteten ifølge Rasmus Ejrnæs ikke er i fokus. Det er ifølge forskeren hovedproblemet, for mens han ikke udelukker, at dygtige forskere får bevillingerne, er der andre dygtige forskere, som "udsultes eller dropper ud undervejs", og forskningsspørgsmål som ikke bliver stillet og besvaret.

”Der er konkrete strukturelle problemer i dag, som jeg møder i bigger is better-tankegangen. Nogle af de store bevillinger lander hos nogle få personer inden for et lille fagområde, hvilket suger resten af instituttets ressourcer. Idéen er, at det skulle give topforskning, men jeg tror bare, vi får sådan nogle pølsefabrikker, hvor den ret begavede topforsker ender som administrator, og så kommer der en masse ph.d.er, der bidrager og giver en masse volumen. Men jeg er bange for, man taber det virkelig originale touch,” siger han.  

Han savner, at universitetsledelserne forholder sig mere til kvalitet og originalitet, og tør stole mere på forskerne, fortæller han.

”Så det grundlæggende frihedskrav, vi stiller, er jo, at den største værdi, der findes på et universitet, er forskernes frie, vågne opmærksomhed. Og den skal man ikke ødsle med,” siger Rasmus Ejrnæs.

Kampagnen ”Sæt forskningen fri” slutter 13. juni. 14. juni vil Maria Toft og medinitiativtagere aflevere brevet på Christiansborg med håbet om, at de tager opfordringerne til sig.

Initiativtagernes mål med frihedsbrevet