Hvad får medicinstuderende ud af et forskningsår?

Medicinstuderende giver i ny videnskabelig undersøgelse udtryk for, at de har stort udbytte af et forskningsår både på det faglige og det personlige plan.

Foto: Jesper Rais

Videnskabelig assistent Thea Tegtmejer fra Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), der er et center under Health, står bag en ny videnskabelig undersøgelse af medicinstuderendes faglige og personlige udbytte af et forskningsår.

Omnibus har fået lov til at kaste et blik i undersøgelsen, som Thea Tegtmejer forventer at offentligøre i løbet af efteråret.  

Ansvar, viden
og selvstændighed

De studerendes oplevelse af at få et ansvar, at kunne finde ud af at arbejde selvstændigt og at opnå viden om, hvordan man planlægger og udfører et forskningsprojekt, er noget af det, der står stærkest i resultaterne, fortæller Thea Tegtmejer.

”Især oplever de, at de lærer nyt om forskningsmetoder og om at anvende dem i praksis, om at søge efter informationer, at kunne analysere, løse problemer og argumentere. Og så oplever de ikke mindst, at de i høj grad lærer at tænke selvstændigt, og mange udvikler ny viden i løbet af forskningsåret,” fortsætter Thea Tegtmejer.

Samtidig giver de studerende udtryk for, at de har fået forståelse for mange af de processer, der skal til for at bedrive forskning, som for eksempel betydningen af at skaffe bevillinger. Og at udøve ansvarlig forskningspraksis.

Fordybelse
– og pleje af CV

Thea Tegtmejer har også spurgt til, hvad der driver de studerende til at tage et forskningsår, og her svarer de studerende, at en af de væsentligste grunde er muligheden for at kunne fordybe sig i et emne.

”Men det ser faktisk også ud til, at det at få mulighed for at skrive en videnskabelig artikel trækker de studerende i retning af et forskningsår. Og det hænger fint sammen med, at det at kvalificere sig til en ph.d. og senere stillinger er noget af det, som ligger højt på de studerendes motivationsliste,” fortæller Thea Tegtmejer.

Thea Tegtmejers undersøgelse har titlen ”Forskningsåret som karriereplatform” – og er baseret på henholdsvis 222 og 173 besvarelser i de to spørgeskemaundersøgelser, der ligger til grund for den videnskabelige undersøgelse.