Hvor svært kan det være, mand?!
Flere institutledere på AU afviser, at køn spiller ind, når de vurderer ansøgere til lektor- og professorstillinger. Men ifølge ph.d. Mathias Wullum Nielsen eksisterer der nogle strukturelle mekanismer, som kan være med til at presse kvinderne ud af universitetet.
Anonym institutleder:
"Det er OVERHOVEDET ikke noget, man ser… ikke en brik på om det er en mand eller en kvinde, når man begynder at udvælge. Det har intet med det at gøre. Der kigger man altså kun på kvalifikationerne, og det vil jeg vove at påstå, men det er klart nok, at kvinder har nogle gange nogle andre vilkår, end vi har som mænd i det der karrierevejs… så sådan er det jo… eller det kan man så godt gøre noget ved. Det kan vi da arbejde på… eller det… hvis det er det, du mener. Der er ikke nogen her, der kigger på, om det er en mand eller en kvinde. Man tænker ikke ”Vi vil hellere have en mand” eller ”Vi vil hellere have en kvinde”, sådan er det aldrig"
Kilde: Ligestilling ved Aarhus Universitet - Status og udfordringer.
Hvis ledelsen på AU vil rette op på kønsskævvridningen blandt det videnskabelige personale, så kræver det en ændring af selve tilgangen til ligestillingsspørgsmålet, mener ph.d. på Institut for Statskundskab, Mathias Wullum Nielsen.
Sammen med et hold forskerkolleger står han bag den endnu ikke publicerede rapport Ligestilling ved Aarhus Universitet: Status og udfordringer.
»I stedet for som i Norge og Sverige at tale om egentlig kønsdiskriminering fokuserer man herhjemme på præferencer og valg,« siger han.
Det fjerner fokus fra de bagvedliggende strukturer og risikerer at gøre kvinder til ofre for fastlåste forestillinger om køn.
I rapporten beskriver en række anonyme institutledere forskningsverdenen som barsk, individualistisk og konkurrence- og machopræget. I modsætning hertil karakteriserer lederne kvinder som mindre selvsikre, mindre konkurrenceorienterede og med et større behov for jobsikkerhed.
»Der skinner altså nogle gennemgående idéer om kvinder og mænd igennem i institutledernes udtalelser, som er med til at stigmatisere kvinder og bliver brugt til at forklare, hvorfor de ikke i højere grad er repræsenteret blandt lektorer og professorer på AU,« siger Mathias Wullum Nielsen.
Inkluderende forskningsmiljø
Og hvad værre er, så kan kønsstereotyperne have en negativ indflydelse på, hvordan man vurderer kvinders performance, siger Mathias Wullum Nielsen, som i øvrigt ikke køber idéen om, at en konkurrencepræget kultur er specifikt maskulin.
»Vi ser også mange mænd, der vælger at forlade universiteterne på grund af den her kultur,« siger han.
Institutledernes udtalelser repræsenterer samtidig en forestilling om forskningsmiljøet som styret af bestemte logikker, der ikke kan forandres, siger Mathias Wullum Nielsen.
Også det udfordrer ligestillingsrapportens forfattere.
»Vi lægger i stedet op til en diskussion om, hvordan ledelsen kan gøre forskningsmiljøet mere inkluderende og overveje, om et konkurrencepræget, egoistisk miljø rent faktisk betyder mere og bedre forskning,« siger han.
Plads til familie
Samtidig er det afgørende, at institutlederne fokuserer mindre på antallet af publikationer og mere på forskningspotentiale, når de rekrutterer talenter til lektor- og professorstillinger. På den måde behøver et ønske om at stifte familie ikke ødelægge karrieren.
»Helt konkret har det selvfølgelig indflydelse på forskningsproduktionen, hvis en ung kvinde på ph.d.-niveau bliver gravid. Der må man kigge på det længere perspektiv og give personen chancen for at udfolde sit potentiale,« siger Mathias Wullum Nielsen.
Generelt er det nødvendigt at tage en diskussion om, ”… hvorledes forskningsarbejdet kan gøres mere fleksibelt og familievenligt”, står der i rapporten. Det gælder også i forhold til kravet om udlandsophold, som kan være svært at forene med fast forhold og børn.
Fiks systemet, ikke kvinderne
Den nuværende situation betyder, at de kvindelige forskere »… synes mindre tilfredse med deres fremtidige karrieremuligheder ved AU end deres mandlige kolleger. De føler sig mindre sikre i deres ansættelser og har gjort sig flere overvejelser om at fravælge AU-forskerkarrieren«.
Sådan tolker ligestillingsrapportens forfattere i hvert fald den seneste arbejdspladsvurdering fra 2012.
Hvor meget stigmatisering og praktiske vilkår respektive betyder her, er svært at vurdere, siger Mathias Wullum Nielsen. Men reducerer ledelsen ligestillingsproblemet til et spørgsmål om at vælge eller fravælge en akademisk karriere, bliver det svært at ændre på noget, fastslår han.
»Man kan ikke adskille valg fra strukturer. Derfor er det vigtigt at identificere, hvad det er for nogle udfordringer, kvinder i højere grad end mænd møder på universitetet.«
Ny ligestillingspolitik på vej
- 18. februar drøfter universitetsledelsen et udkast til en ny ligestillingspolitik på AU. Det sker på baggrund af arbejdet i Udvalget for Mangfoldighed, som blev nedsat i 2012.
- I løbet af processen har udvalget besøgt AU’s forskellige fakulteter for at drøfte ligestilling og mangfoldighed.
- Forskningsprojektet STAGES (Structural Transformation to Achieve Gender Equality in Science) har sammen med Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde og andre aktører bidraget med input i udviklingen af udkastet.
- Den nye politik skal afløse AU’s foregående ligestillingsinitiativer fra 2009.
Kilde: Udvalget for mangfoldighed på AU
Fakta: 22 af AU's nuværende 28 institutledere er mænd
Fakta
Generelt er kvinder og mænds videnskabelige performance meget lige. For eksempel har 20 procent af de mandelige forskere og 19 procent af de kvindelige forskere på AU haft et hoved- eller medforfatterskab på de top ti mest citerede artikler i verden i 2009.
Kilde: Ligestilling ved Aarhus Universitet: Status og udfordringer
Fakta
Ifølge AUs Psykiske arbejdspladsvurdering (APV) fra 2012 bruger mandlige forskere på tværs af alle stillingsniveauer mere tid på forskning end deres kvindelige kolleger, som i højere grad prioriterer andre aktiviteter.
Kilde: Ligestilling ved Aarhus Universitet: Status og udfordringer