Hvordan kommer man hinanden ved på et stort institut?

I 2011 fusionerede seks mindre institutter til det nuværende Institut for Biomedicin med 450 medarbejdere fordelt i seks bygninger. Men hvordan kommer man hinanden ved, når man ikke henter kaffe ved den samme automat eller spiser i samme frokoststue? En udvidet frokostpause hver måned krydret med gratis sandwich og ikke mindst informative oplæg fra kolleger er en del af opskriften.

Den første tirsdag i hver måned mødes medarbejderne på Institut for Biomedicin til institutseminar i frokostpausen. Foto: Jesper Rais
Anja P. Einholm (tv.) og Camilla Gustafsen var ikke kolleger før institutsammenlægningen i 2011, de tilhørte henholdsvis Institut for Medicinsk Biokemi og Institut for Fysiologi og Biofysik. Begge savnede indsigt i, hvad deres kolleger på det nye, store institut gik og lavede. Derfor har de sammen med Mark Denham taget initiativ til de månedlige institutseminarer, hvor de opfordrer en kollega til at fortælle om sin forskning. Foto: Jesper Rais

Professor Søren Paludan er ved at rigge sin PowerPoint-præsentation med titlen ’Recognition of herpesvirus by the innate immune system’ til. Imens fylder hans kolleger fra Institut for Biomedicin de hundrede siddepladser i auditoriet – og tømmer fadene med sandwich. Årets første institutseminar kan gå i gang.

Fakta: Institutseminarer på Biomedicin

  • Finder sted den første tirsdag i hver måned i frokostpausen fra kl. 12 til 13.
  • Talerne er instituttets egne forskere, der fortæller om aktuelle forskningsprojekter og metoder.
  • Instituttet giver sandwich og vand ved seminaret.

Siden marts sidste år har de tre yngre forskere fra Institut for Biomedicin, adjunkt Camilla Gustafsen, lektor Anja P. Einholm og gruppeleder Mark Denham hver måned arrangeret et frokostseminar af en times varighed for deres kolleger.

LÆS OGSÅ: Derfor prioriterer vi at komme til institutseminarer

Baggrunden for seminarerne er netop institutsammenlægningen tilbage i 2011, hvor seks mindre institutter blev lagt sammen til det nuværende Institut for Biomedicin. Trods sammenlægningen var de ansatte dog fortsat fordelt i seks forskellige bygninger i Universitetsparken i Aarhus, og der manglede et forum, som kunne bringe kollegerne sammen, fortæller Camilla Gustafsen.

»Det kan være svært at føle sig som et institut, når man sidder spredt rundt om i forskellige bygninger. «

Hvad gør vi?

At det lige var de tre, der kom til at stå for institutseminarerne, var i udgangspunktet lidt af en tilfældighed.

»Idéen til  seminarerne opstod på et netværksmøde for postdocer i begyndelsen af sidste år, hvor vi alle tre var med. Her faldt snakken tilfældigvis på, hvad man kunne gøre for at ryste instituttet bedre sammen. Institutleder Thomas G. Jensen var hurtig til at gribe idéen og bad os gå videre med den. Så det gjorde vi,« fortæller Anja P. Einholm.

Men måske er det ret naturligt, at idéen netop dukkede op blandt instituttets yngre forskere, mener hun.

»De ældre kender nok hinanden lidt bedre, end vi gør. Så derfor har vores behov for at skabe kontakt til kollegerne nok været større.«

Opbakning fra kolleger

I første omgang planlagde de tre arrangører seminarer for resten af året. Og opbakningen til seminarerne har været så fin, at de heller ikke har tøvet med at planlægge dette års seminarrække. Både datoer og talere ligger fast for 2016. Og kollegerne vil gerne både sidde på tilhørerpladserne i auditoriet – og stå på talerstolen, fortæller Camilla Gustafsen og Anja P. Einholm.

LÆS OGSÅ: Institutleder: Seminarer styrker sammenhængskraften på instituttet

»Der kommer typisk omkring 70 kolleger til hvert seminar. I dag er det særligt velbesøgt med omkring 100 deltagere. Og sidste år oplevede vi kun, at én af de indbudte taler takkede nej, fordi vedkommende ikke havde lyst, mens én taler ikke kunne på den pågældende dato. Derudover har alle andre sagt ja til at holde oplæg. Det er ret flot, også fordi der ligger et stykke arbejde i at forberede et oplæg af tre kvarters varighed. Men det vil folk gerne.«

Hvad går folk og roder med?

Oplæggene har været meget forskellige. Nogle oplægsholdere fokuserer på den metode, de anvender i deres forskning, mens andre  fortæller om resultater fra deres forskningsprojekter. Og det er brugbart at høre om kollegaernes arbejde, mener Camilla Gustafsen og Anja P. Einholm.

»Det er med til at skabe en viden om, hvem man kan gå til på instituttet for at få hjælp i forskellige sammenhænge. Og det er altid interessant og inspirerende at høre, hvilke spørgsmål folk stiller sig selv – og hvordan de forsøger at besvare dem i deres forskning,« siger Camilla Gustafsen.

»Ja, det inspirerer til nye måder at tænke på,« supplerer Anja P. Einholm.

I auditoriet er Søren Paludan ved at runde sit oplæg af. Men flere af hans kolleger vil lige vide lidt mere om projektet og metoden, inden de lader ham slippe.