Omnibus prik

23-årig ph.d.-studerende og lidt af en verdensborger

Ph.d.-studerende Emaan Ghias har flere gange pakket kufferten og rykket til et nyt land for at følge sine akademiske ambitioner. Hun er født i Pakistan, opvokset i Emiraterne, tog sin bachelor i Ungarn og kandidaten i Holland. Men efter at have fundet både kærligheden og det helt rette forskningsområde kunne Danmark meget vel være den endelige destination.

Foto: Lise Balsby

Emaan Ghias står klar til at tage imod os ved indgangen til Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitetshospital. I de kliniske omgivelser fremstår hun elegant, erfaren og overskudsagtig. Da hun senere i interviewet afslører, at hun blot er 23 år, kløjes undertegnede næsten i kaffen.

For den unge internationale ph.d.-studerende har nået meget på kort tid og har flere gange måttet rive sig selv op med rode for at følge drømmen om at skrive en ph.d. En drøm, hun har haft, lige siden hun indtrådte i den akademiske verden:

”Lige fra jeg startede på universitetet, har jeg vidst, at jeg ville skrive en ph.d. Det giver mig mulighed for at blive ekspert på et område, og det placerer mig i en unik position til på samme tid at få masser af førstehåndserfaring, opbygge et netværk og lære nye ting. Det var helt klart min motivation for at gøre det,” fortæller hun.

Emaan Ghias er oprindeligt født i Pakistan, men flyttede til De Forenede Arabiske Emirater som spæd, efter hendes far havde fået et nyt arbejde. Størstedelen af barndommen udfoldede sig derfor der, blandt andet i storbyen Abu Dhabi, hvor hun tog sin grundskoleuddannelse. Men da tankerne så småt begyndte at rette sig mod at læse en universitetsuddannelse, hævede Emaan Ghias blikket ud over det lille lands grænser:

”Hvis du ser på Emiraternes historie, er det et relativt nyt land, måske 50 år gammelt. Så deres universiteter er også forholdsvis nye. Dengang følte jeg, at mange af uddannelserne var rettet mod enten business- eller humaniorastudier. Så jeg fandt ikke rigtigt det, jeg ledte efter; jeg ville gerne noget med biologi eller biokemi.”

Forkærlighed for den europæiske forskningstradition

Samtidig havde Emaan Ghias også en idé om, at Europa var et oplagt sted for hende at jagte en akademisk karriere, idet hun på flere områder beundrede kontinentet og dets, i hendes øjne, unikke akademiske miljø:

”I mine øjne er forskningen i Europa meget opsat på at forbedre menneskers sundhed eller hjælpe verden sammenlignet med andre lande, hvor de måske fokuserer mere på det kommercielle aspekt af forskning. Men jeg tror, ​​det hænger sammen med, hvor godt den europæiske forskning er finansieret sammenlignet med resten af ​​verden.”

Valget faldt derfor på University of Debrecen i Ungarn, hvor hun i 2018 startede på en bachelor i biologi. Undervejs spirede en interesse for retsmedicin og forskningsfeltet metabolomics, og hun søgte derfor videre på en kandidat i Forensic Science på University of Amsterdam i Holland, hvor hun blev optaget i 2021.

Heldige tilfælde 

Da Emaan Ghias var nået et godt stykke ind i sin kandidatuddannelse i Amsterdam, kom tiden, hvor hun skulle søge et kandidatforskningsprojekt. Hun begyndte derfor at skrive rundt til forskellige firmaer og forskningsgrupper på universiteterne i Holland, men hørte aldrig noget tilbage. Derfra besluttede hun sig for at sende et væld af e-mails rundt til universiteter i hele verden i håbet om, at nogle ville vende tilbage. 

Og det var der en, der gjorde, nemlig professor ved Institut for Retsmedicin Mogens Johannsen. Og netop det skulle vise sig at være heldigt i mere end én forstand.

For da hun bor i Ungarn, bliver hun sat i kontakt med en af farens barndomsvenner og hans familie, som bor i Danmark, i tilfælde af at hun får brug for hjælp. Emaan Ghias’ egen familie bor nemlig uden for Europas grænser, hvor det ville kræve et visum hver gang, de skulle besøge hende. Emaan Ghias lærer derfor løbende den dansk-pakistanske familie godt at kende, herunder sønnen, som hun ender med at forelske sig i og gifte sig med:  

”Uanset hvad ville jeg være flyttet til Danmark på et tidspunkt, så det endte bare med at være et ekstremt heldigt tilfælde for os, at jeg fik lov til at lave mit kandidatforskningsprojekt her. Undervejs udtrykte jeg min interesse i også at skrive en ph.d., og så sagde min vejleder: Jamen, vi har et projekt, du måske kunne søge, og så må vi se. Den stilling endte jeg med at få, så mit held fortsatte, må man sige.”

Vil innovere behandlingen af metaboliske sygdomme

Emaan Ghias flyttede til Danmark sidste år og begyndte på afdeling for retskemi ved Institut for Retsmedicin i februar. Hun skal de næste tre år forske i appetitregulerende biomarkører og undersøge, om de potentielt kan være et led i at udvikle medicinpræparater mod metaboliske lidelser såsom diabetes og overvægt:

"Når vi oplever mæthed, er der en række hormoner i vores kroppe, som – efter vi har indtaget en tilpas mængde mad – signalerer til vores hjerne: Nu er du mæt, nu skal du stoppe med at spise. Måske kan disse biomarkører gøre det samme.”

Helt præcist er der tale om nogle specifikke modificerede aminosyrer, som tidligere forskning har fundet blandt andet i mus, som har genereret et specifikt appetitregulerende molekyle, når de dyrker motion. En af de modificerede aminosyrer hedder Lac-Phe og er også fundet i mennesker og heste; dog ved man endnu ikke, hvorvidt de virker på samme måde som i mus.  

De metoder og teknikker, som Emaan Ghias og de andre i gruppen er i gang med at anvende og udvikle, kan i sidste ende også bidrage til bedre detektionsmetoder i retsmedicinsk praksis og tilmed skabe stærkere lovgivning til at beskytte offentligheden.

International

Emaan Ghias er i fuld gang med at lære dansk, selvom hun indrømmer, at det kan være udfordrende. Ordet ’retskemi’ ligger dog fuldstændigt sikkert på tungen, idet hun har måttet sige det rigtigt mange gange. Og det at lære et nyt land, en ny kultur og et nyt sprog at kende har nærmest været definerende for hele hendes ungdom. Indtil videre melder hun lutter gode oplevelser med at være international studerende i Danmark:

"Nu kan jeg kun tale for denne afdeling, og jeg tror, en af vores stærkeste træk er, at vi er forholdsvis små sammenlignet med andre afdelinger. Derfor har vi et miljø, hvor alle er ret tæt knyttede og hjælper hinanden, og det tror jeg var en ret stor fordel for mig, da jeg begyndte her. Den eneste ulempe, jeg kan tænke på, er nogle gange sprogbarrieren, men alle gør sig virkelig umage med at skifte over til engelsk, når vi internationale studerende er til stede, og det sætter vi alle meget pris på.”

Og så er der også en anden ting, hun har bidt mærke i sammenlignet med de andre lande, hun har boet i:

”Folk i Holland er meget direkte og meget ærlige og er måske lidt ligeglade med den måde, de er ærlige på, og det kan godt opleves, som om de er ret uhøflige. I Danmark er I også meget ærlige, men jeg føler alligevel, at I tænker mere på folks følelser eller i hvert fald prøver at sige tingene på en pænere måde. Og så er det danske brød meget bedre end det hollandske. Dog ikke osten,” konkluderer hun.

Men selvom heldet ofte har tilsmilet hende i en række af situationer, har det heller ikke udelukkende været fryd og gammen at rejse væk fra sin familie og sit ophav for at studere og igen og igen skulle gennemskue nye regler for boligleje, visum, forsikringer og meget andet:

”Det har absolut ikke altid været solskin og regnbuer det hele, men den støtte, jeg har haft fra mine nye venner og fra begge mine forældre, har været det største boost til at fortsætte. Hver gang jeg har fortalt dem, hvad jeg gerne ville, har de altid sagt: Okay, ved du, hvordan du vil gøre det? Har du tænkt det igennem? I stedet for at sige: Åh nej, hvordan skal du dog klare det helt selv?”

Med andre ord har hendes forældre og omgangskreds rustet hende til at udfordre sig selv og tage modige og selvstændige beslutninger, når en ambition har meldt sig. Og uden det, hun selv betegner som en funktionel voksen i nærheden i de lande, hvor hun har boet, har hun været nødsaget til at modnes forholdsvis hurtigt.

De mange adresser rundt omkring i Europa har også kastet et helt særligt kælenavn af sig:

”Jeg er før blevet kaldt Miss Worldwide af mine venner. Og jeg kan normalt nok godt have tendens til at nedtone mig selv lidt og sige: Arh, så mange steder har jeg heller ikke været. Men der er nok noget om snakken; der er dog stadig også rigtigt meget af verden, som jeg ikke har set endnu.”

Tanker om fremtiden

Når Emaan Ghias gør sig tanker om fremtiden efter ph.d.en, håber hun først og fremmest, at den kan realiseres i Danmark. Rejselysten er i en latent fase på nuværende tidspunkt, og tanken om en mere stabil tilværelse er tiltalende:

”Jeg har overvejet både at blive i akademia og at rette mig mod industrien. Det ville være rigtigt fedt at ende her i Danmark, fordi det bare er en tand nemmere end at skulle til at søge jobs i udlandet. Det har sine pros and cons at blive i akademia. Du har meget frihed og kan forske i det, der interesserer dig, og det, der kan gøre en forskel, som er en af mine største bevæggrunde. Men industrien er nok lidt mindre stressende,” fortæller hun med et lille smil.

På nuværende tidspunkt forsøger svigerforældrene at lokke hende og hendes mand tilbage til Sjælland med forslaget om, at hun jo kunne søge hos Novo Nordisk, og det vil Emaan Ghias bestemt ikke udelukke. Det er trods alt en mindre tur at skulle krydse de danske bælter end hele Europa.

Korrekturlæst af Charlotte Boel