Omnibus prik

Fra dommerfuldmægtig til ph.d.-studerende: "Jeg vil stadig gerne karrieren, men det behøver ikke at gå så stærkt"

Simon Kærslund Terp var egentlig godt på vej til at blive dommer med sit job som dommerfuldmægtig i Aalborg og som chefkonsulent for undersøgelseskommissionen om SKAT. Men så kom hans to børn til verden og dertil også ønsket om at kunne følge dem tæt, mens de stadig var små. Løsningen blev et ph.d.-projekt.

Foto: Lise Balsby

SERIE: FRA A TIL PH.D.

I den kommende tid sætter Omnibus med en ny artikelserie fokus på de mange veje til en ph.d.-grad – og ikke mindst tankerne om, hvad der venter, når graden er i hus.
Skal vi også skrive om dig – eller din kollega? Skriv til os på omnibus@au.dk.

I det bugtede midtjyske landskab troner høje grantræer, bøgetræer, egetræer. Mange træer. Her, godt 40 minutters kørsel nordvest for Aarhus, kan man for alvor mærke beviset på, at foråret er ankommet. Mellem alle grenene på træerne reflekteres morgensolens lys fra de nyudsprungne, dugvåde blade, og duften er ikke til at tage fejl af: frugttræerne er i blomst. Midt i alt dette grønne bor 36-årige ph.d.-studerende Simon Kærslund Terp sammen med sin kone og to små børn. Han har lokket Omnibus ud af storbyen med argumentet om, at stedet her er tæt sammenvævet med historien om hans vej til sin ph.d på Juridisk Institut. 

Når det kan lade sig gøre, er det gerne her, han sidder og arbejder på sin forskning i retlig interesse med udsigt over det ene haveprojekt efter det andet, der gradvist tager sin færdige form. Han og konen har nemlig begge grønne fingre og har, siden de købte ejendommen, sået blomster og plantet træer i massevis:

”Jeg kunne faktisk lige så godt være blevet biolog,” fortæller han grinende og fortsætter: ”Og jeg overvejede også journalistik. Jeg kan faktisk ikke 100 procent sikkert svare på, hvorfor det lige blev jura. Det var næsten et coin toss, hvis der nu var tre sider på en mønt.”

Mønten faldt ud til juraens fordel, og under studietiden fandt han hurtigt ud af, at han var rigtigt dygtig til det. Drømmen om en karriere som landsdommer spirede, og herfra, hvor han nu står i sine midttredivere, er han godt på vej med en række betydelige jobs på CV’et. Blandt andet som dommerfuldmægtig ved retten i Aalborg og som chefkonsulent i den medieomtalte undersøgelseskommission om SKAT. Men så trykkede han på pauseknappen og søgte en ph.d.:

”Vi fik vores første søn Valdemar. Og som for så mange andre gik det bare op for mig, at mine prioriteter var skiftet fuldstændigt. Det blev pludselig ikke så vigtigt, om karrierestigen gik fuldstændigt ret opad,” fortæller han.

En trang efter mere fleksibilitet

Arbejdet som dommerfuldmægtig ligger ikke på toppen af listen over fleksible jobs, forklarer Simon Kærslund Terp. På en normal arbejdsuge med både straffesager, fogedsager og skiftesager, der let kunne gå over tid, løb timeantallet hurtigt op. Og når det tilmed lå i Aalborg, var døgnets timer hurtigt brugt op. Så han besluttede sig for et jobskifte og blev tilbudt en enestående mulighed for at arbejde for undersøgelseskommisionen om SKAT. Her var arbejdsugen en tand mere fleksibel.

Men da den specifikke opgave, som han sad med i kommissionen, nærmede sig sin afslutning, skulle han igen forholde sig til sin arbejdssituation. Det lå ligefor at vende tilbage til jobbet som dommerfuldmægtig. Men i mellemtiden havde barn nummer to, datteren Maja, nu meldt sin ankomst. 

Tankerne og idéerne om, hvordan de kunne løse det, begyndte straks at rulle inde i hans hoved, og efter nøje overvejelser indså han, at ph.d.-en kunne blive den helt perfekte løsning:

”I et ph.d.-forløb tager man en hjemmedag, hvis ens barn er syg. Hvis man er dommerfuldmægtig og har en straffesag, ringer man ned til din sekretær, som så siger: Åh nej! For så skal hun til at ringe til en forsvarer, en anklager, politiet, tre vidner og den tiltalte og sige, at den her sag ikke bliver til noget. Det er en lang dominoeffekt af problemer,” fortæller Simon Kærslund Terp.

Selvom muligheden for mere tid og fleksibilitet lå længst fremme i tankerne, spillede karrieren også en rolle. Han så derfor også ph.d.en som en chance for at løse en helt bestemt udfordring med relevans for domstolene, nemlig det komplekse spørgsmål om retlig interesse i retssager.

Et tanketungt ph.d.-projekt til en tankefuld ph.d.-studerende

Kort fortalt betyder kravet om retlig interesse, at sagsøgeren skal have en anerkendelsesværdig interesse i, at en sag bliver prøvet ved domstolene:

”Hvis du nu for eksempel overværer to cyklister, som støder ind i hinanden, og du så tænker: Hold da op, det var godt nok den ene cyklists skyld, så den cyklist skal da betale erstatning til den anden. Det kan du ikke få lov til, for du har ikke retlig interesse i den sag. Det må de to cyklister selv ordne,” forklarer han.

Men det er nærmere undtagelsen end reglen, at sager som den, Simon Kærslund Terp ovenfor har opridset, er så enkle at afgøre. Tværtimod, fortæller han. Generelt er begrebet ’retlig interesse’ beskrevet på vidt forskellige måder i lærebøgerne og ofte meget overordnet. Der er ikke vedtaget love og regler for, hvordan man afgør det, så reglerne om retlig interesse er i stedet skabt af domstolene gennem domstolenes enkelte afgørelser. Begrebet kaldte derfor på en gennemgående systematisering, og det arbejde er så omfattende, at det ville kræve en ph.d.-studerende, som har modet til at sætte sig ned og gennemgå sag efter sag efter sag. Den opgave var Simon Kærslund Terp frisk på at gribe:

”Det første, jeg gjorde, var at gennemgå det, der efterhånden er løbet op i 1.200 afgørelser, og prøve at systematisere dem for at se: Hvilket system giver det os? Og giver det os rent faktisk nogle regler, som er mere anvendelige end de mere brede beskrivelser, man har i lærebøgerne? Det er faktisk hovedsageligt det, projektet går ud på.”

Nogen ville måske tænke, at sådan en skyhøj papirstak af domme ville være så tør, at den kunne selvantænde, men ikke for Simon Kærslund Terp. Han betegner sig selv som et tankefuldt og sommetider introvert menneske, der godt kan bruge timevis på at forsøge at løse store juridiske knuder, mens han går rundt på sin hektar jord og fjerner ukrudt.

”Og det er skørt, for jeg er ikke specielt god til matematik. Så den der logiske deduktion; det er ikke, fordi den bare falder mig naturligt, men lige præcis når det handler om ord og sætninger og deres sammenhæng, så er det åbenbart noget, der bare spiller inde i mig.”

Han begyndte på projektet i 2021, men skal først om et års tid være i mål. For et par gange har ph.d.en måttet vige for både barsel og arbejdsorlov til at gøre arbejdet færdigt i undersøgelseskommissionen. Han håber, at afhandlingen vil blive brugt aktivt af både dommere og advokater og ikke bare lander i skuffen:

”Hvis man sidder som dommer eller advokat og har en sag, hvor man er i tvivl om, hvorvidt sagsøgeren har retlig interesse, så håber jeg, at man kan tage min bog ned fra hylden og relativt hurtigt slå op i den og finde svaret på spørgsmålet, simpelthen.”

”Det behøver ikke at gå så stærkt”

Hele forløbet med for en stund at tage tempoet lidt ud af karrieren til fordel for tid med den lille familie har vækket en del erkendelser hos Simon Kærslund Terp om, hvordan han fremover gerne vil kombinere arbejde og fritid gennem et langt liv:

”Tidligere var jeg nok mere opmærksom på, at det hele skulle ske så hurtigt som muligt. Jeg var meget karrierebevidst i starten. Jeg skulle lave de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Der er sket et skifte undervejs. Jeg vil stadig gerne karrieren, men det behøver ikke at gå så stærkt. Det hele behøver ikke at ske i 30'erne. Og så er jeg så heldig, at man jo ikke kan blive udnævnt til dommer, før man er relativt gammel.”

Det er også grundet netop den overvejelse, at der er mening at finde i hans og konens valg om at købe en landejendom helt derude, hvor kragerne overvejer, om de skal til at vende om igen:

”Det her hus, det koster jo under halvdelen af, hvad et hus i Højbjerg koster. Så allerede der sparer vi jo enormt mange penge. Det er en form for trade-off. Der er så mange gode ting ved ph.d.en. Der er gode kollegaer, fagligt spændende arbejde, karrieremuligheder efterfølgende osv. Den eneste negative ting er måske lønnen. Det er den, jeg har måttet spise for at få alle de andre goder, kan man sige. Og det kan jeg sagtens.”

Hvad så nu?

Men hvordan ser Simon Kærslund Terp så fremtiden for sig? Er det direkte tilbage i jobbet som dommerfuldmængtig, når ph.d.-en er afleveret, eller har den mere fleksible akademikertilværelse fristet ham til at blive lidt længere inden for akademia?

”Fleksibiliteten kan jeg nok ikke slippe endnu, fordi mine børn stadigvæk er så små. Men når de bliver lidt ældre, bliver det helt sikkert mindre betydningsfuldt for mig. Men lige nu er det stadig betydningsfuldt, så det gør også, at jeg håber at kunne fortsætte som adjunkt på AU bagefter.”

Drømmen om at blive landsdommer lever stadig i bedste velgående, forsikrer han, den må bare vente lidt endnu med at blive realiseret.

Korrekturlæst af Charlotte Boel