Informationsmøde om konflikt for akademikere på AU
AC-klubben på AU, hvilket vil sige de akademiske tillidsrepræsentanter, holder infomøde om konsekvenser af en eventuel lockout. Også infomøde specielt for juniorforskere.
Hvad enten du er medlem af en fagforening eller ej, er du som akademisk medarbejder inviteret til informationsmøde i næste uge. Her kan du få mere at vide om de konsekvenser, som en eventuel lockout vil få for dig som ansat på AU.
Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale (VIP) og det teknisk-administrative personale med akademisk baggrund (AC-TAP) og hans stedfortræder, Anders Moestrup, vil forklare om baggrunden for lockouten. Hvem, der er omfattet af den, og hvad det egentlig vil sige at være lockoutet.
Desuden vil de gøre rede for, hvilken økonomisk kompensation du får som medlem af en fagforening under en eventuel konflikt. Du vil også få mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanter fra flere fagforeninger.
Hvem?
VIP og AC-TAP (uanset geografisk placering - og uanset om du er organiseret)
Hvornår?
Onsdag 21. marts fra kl. 16.00 til 17.00
Hvor?
Per Kirkeby Auditoriet, Søauditorierne (bygning 1250, lokale 304)
Også informationsmøde specielt for juniorforskere
Sammenslutningen af juniorforskere, AU Junior Researcher Association, står dagen forinden, nemlig tirsdag 20 marts, bag et informationsmøde. Her vil fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen også forklare om baggrunden for en eventuel lockout. Han vil også svare på spørgsmål.
AU Junior Researcher Association ser gerne, at du tilmelder dig arrangementet (af hensyn til kage og kaffe). Du kan tilmelde dig på AU Junior Researcher Associations side på Facebook.
Hvem?
Juniorforskere (postdoc, adjunkt)
Hvornår?
Tirsdag 20. marts fra 15.00 til 16.00
Hvor?
iNano Center, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C
Ups! Omnibus kom til at gøre ph.d-studerende til en del af AU Junior Researcher Association. Det er de ikke. Fejlen er nu rettet. Beklager meget.