Fællestillidsrepræsentanter: Skal vi grine eller græde, Sophie Løhde?
Aarhus Universitet står for første gang nogensinde i en situation, hvor en eventuel konflikt betyder, at stort set samtlige medarbejdere vil være udelukket fra at passe deres arbejde. Fællestillidsrepræsentanter for medarbejderne ved AU ved ikke, om de skal grine eller græde over situationen.
"Jeg er meget ked af, at Sofie Løhde har valgt en så massiv optrapning, at hun sender et omfattende lockoutvarsel frem for at imødekomme de ansattes meget moderate krav," lyder det fra Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale (VIP) og det teknisk-administrative personale med akademisk baggrund (AC-TAP) på AU.
"Men det er i grunden ikke overraskende, når man tænker på den meget hårde og uforsonlige retorik, hun har benyttet sig af i hele forløbet," fortsætter han.
Aase Pedersen, som er fællestillidsrepræsentant for det teknisk-administrative personale (TAP) er af samme opfattelse.
"Det er fuldstændig galimatias at svare igen med et lockoutvarsel, der omfatter 120.000 ud af de 180.000 ansatte i staten. Og det kan kun skyldes, at enden på det hele bliver et hurtigt indgreb fra regeringen. Og så skal vi synes, det er synd for Sophie Løhde!", siger Aase Pedersen.
"Jeg synes faktisk, at det er lige til at grine over, når det foregår på den måde. Det er i hvert fald svært at tage seriøst," lyder det videre fra Aase Pedersen.
Mange spørgsmål fra medarbejderne
Begge fællestillidsrepræsentanter er optaget af at finde ud af, hvad en eventuel lockout kommer til at betyde for medarbejderne ved universitetet.
Aase Pedersen fortæller, at samtlige tyve fællestillidsrepræsentanter for TAP'erne mødes torsdag i næste uge på AU's kursusejendom Sandbjerg i Sønderjylland for at skaffe sig overblik over situationen.
"Vi murer os inde i et døgn for at finde ud af, hvad vi skal svare på de tusindvis af spørgsmål, vi får fra medlemmerne. Lige nu fortæller vi de bekymrede, at det ikke er deres ansvar at få det hele til at hænge sammen under en lockout. Det er ledelsens ansvar," siger Aase Pedersen.
Hun fortsætter:
"Og i den forbindelse skal vi også have fundet ud af, hvordan vi håndterer situationen, så medarbejdere, der enten ikke er organiserede, eller som er organiseret i en af de gule fagforeninger, ikke tager arbejde under lockouten, som de ikke er ansat til at varetage."
De gule fagforeninger er en betegnelse for Det Faglige Hus, Kristelig Fagforening (Krifa), De Frie Funktionærer og Jobtryghed, der står uden for de traditionelle hovedorganisationer LO, FTF og AC, og som ikke forhandler overenskomster.
Ledelsen vil tage det på en ordentlig måde
Aase Pedersen frygter dog ikke, at det skal komme til interne konflikter mellem kolleger i den forbindelse, og det skyldes primært de signaler, hun til dato har fået fra ledelsen på AU.
"Jeg har fået den opfattelse, at ledelsen vil tage det på en ordentlig måde, hvis det kommer til et sammenbrud, og vi får en lockout. Forstået på den måde, at ledelsen har signaleret, at den vil finde det uheldigt, hvis nogen udfører andres arbejde under en lovlig varslet konflikt."
Men da et større antal TAP'ere på AU ifølge Aase Pedersen enten ikke er organiserede, eller er organiserede i en af de gule fagforeninger, er det en reel problematik.
"Vi taler om ca. 30 procent af HK'erne, omkring 5 procent af håndværkerne og helt op til 70 procent blandt rengøringspersonalet," fortæller Aase Pedersen.
"Men for HK'erne kan tallet have ændret sig, da HK Stat har fået 2800 nye medlemmer i løbet af den seneste måned. Og blandt dem, der pludselig kan se meningen med at stå i fagforening, vil der også være nogle, der arbejder på Aarhus Universitet," fortsætter hun.
Akademikere - og konceptet arbejdsplads
Olav W. Bertelsens udfordringer i den aktuelle situation som fællestillidsrepræsentant for VIP og AC-TAP handler også om at skaffe sig et overblik, da han ligeledes får mange spørgsmål.
"Kollegerne har stillet meget detaljerede spørgsmål, og jeg er ved at finde ud af, hvad en lockout betyder på universitetsområdet. Og der er jo også kolleger, der er i helt særlige situationer, fordi de opholder sig ved et udenlandsk universitet eller lignende," forklarer Olav W. Pedersen.
Han fortsætter:
"Og så har vi som akademikere svært ved helt at forstå konceptet arbejdsplads. Mange er virkelig vrede over forhandlingsforløbet og mener, at vi skal holde fast i vores krav. Men samtidig er de optaget af, hvordan vi kan sikre, at det ikke går ud over de studerende eller forskningen. Men det er jo netop meningen med en lockout, at arbejdsgiveren vil stoppe produktionen."
Olav. W. Bertelsen bruger af samme grund meget tid på at forklare sine medlemmer, at de lige nu skal arbejde som vanligt.
"Jeg siger, at de skal planlægge, som de plejer, og at ledelsen har ansvaret for at varsle og aflyse det, der skal aflyses."
Desuden fortæller Olav W. Bertelsen, at han er optaget af at planlægge aktiviteter, der kan skabe synlighed om konflikten.
"Og så er jeg i gang med at finde ud af, hvordan vi får holdt nogle gode orienteringsmøder for alle medlemmerne på universitetet. Indtil videre har der været holdt lokale møder på flere institutter og på andre enheder."
FAKTA
Tidslinje i forbindelse med OK 2018
1.) Ved udsættelse kan forligsmanden beslutte, om lockout skal træde i kraft samtidig med strejke eller på den angivne dato. Konflikten kan dog tidligst indtræde på femtedagen for udløbet af udsættelsen eller hvis forligsmanden har erklæret forhandlingerne for afsluttet.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen (offentliggjort 7. marts)
FAKTA
Statslige arbejdspladser, der vil blive ramt, hvis en lockout bliver en realitet
120.000 ud af de i alt 180.000 ansatte i staten bliver ramt, hvis det ender med et endeligt sammenbrud i forligsinstitutionen under de igangværende overenskomstforhandlinger i forligsinstitutionen. Ca. 52.000 chefer, tjenestemænd og andre er friholdt, hvilket vil sige, at de ikke vil blive lockoutet i tilfælde af konflikt.
85% af de ansatte i statsejede uddannelsesinstitutioner er omfattet af varslet om lockout. Udover universiteterne handler det om professionshøjskoler, almene gymnasier, erhvervsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsakademier, landbrugsskoler, HF, HHX, EUX, HTX, frie grundskoler, frie fagskoler, maritime uddannelser, SOSU-skoler, almen voksen uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser.
Moderniseringsstyrelsen, der er arbejdsgiver for de ansatte i staten, har lavet nedenstående liste over udvalgte arbejdspladser:
- 93% af de ansatte i Børne- og Socialministeriet
- 88% af de ansatte i Økonomi- og Indenrigsministeriet
- 87% af de ansatte i Udlændinge- og Integrationsministeriet
- 86% af de ansatte i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
- 85% af de ansatte i Folkekirken m.v.
- 85% af de ansatte i statsejede skoler. Det inkluderer både universiteter, professionshøjskoler, almene gymnasier, erhvervsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsakademier, landbrugsskoler, HF, HHX, EUX, HTX, frie grundskoler, frie fagskoler, maritime uddannelser, SOSU-skoler, almen voksen uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser.
- 85% af de ansatte i Uddannelses- og Forskningsministeriet
- 84% af de ansatte i Beskæftigelsesministeriet
- 81% af de ansatte i Kulturministeriet
- 79% af de ansatte i Sundheds- og Ældreministeriet
- 79% af de ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet
- 78% af de ansatte Undervisningsministeriet
- 78% af de ansatte i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
- 78% af Kirkeministeriet
- 77% af de ansatte i Erhvervsministeriet
- 74% af de ansatte i Finansministeriet
- 61% af de ansatte i Udenrigsministeriet
- 57% af de ansatte i Skatteministeriet
- 42% af de ansatte Statsministeriet
- 29% af de ansatte i Justitsministeriet
- 15% af de ansatte i Forsvarsministeriet