Nu er der sat navne på de institutledere, der skal lede de fire nye institutter, som nu udgør ingeniørområdet på Aarhus Universitet. Heriblandt er to kendinge, nemlig Lars Ditlev Mørck Ottosen og Mikael Bergholz Knudsen, der begge er professorer og indtil nu har fungeret som konstituerede institutledere ved henholdsvis Institut for Bio- og Kemiteknologi og Institut for Elektro- og Computerteknologi. Anders Brandt og Mikkel K. Kragh er begge professorer og sektionsledere ved Syddansk Universitet (SDU).

Ansættelsen af de fire nye institutledere kommer i kølvandet på beslutningen om at reorganisere ingeniørområdet, hvor Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Ingeniørvidenskab blev opsplittet i fire institutter, der samler diplomingeniøruddannelser, civilingeniøruddannelser og forskningsaktiviteter inden for hver sit afgrænsede område.

LÆS OGSÅ: AU's bestyrelse godkender inddeling af ingeniørområdet i fire nye institutter

”Den nye organisering af institutter giver mening i forhold til at skabe synergi mellem professionsorienterede og forskningsbaserede uddannelser, så vi kan bidrage til at levere fremtidens løsninger til samfundet. Derfor har vi valgt at dele institutterne op i de klassiske ingeniørfagligheder,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan ved Technical Sciences. 

Men selvom to bliver til fire nye institutter, er Eskild Holm Nielsen fortrøstningsfuld omkring at sikre synergi på tværs. 

”For at imødekomme og sikre sammenhæng mellem institutterne sidder medarbejderne de samme steder som før; på den måde skal de fysiske placeringer være med til at bidrage til synergi. Samtidig kommer nu både diplom- og civilingeniøruddannelser under samme institut, det kan bringe dem tættere sammen,” siger han. 

To institutledere er fra SDU

Den nye institutleder for Institut for Mekanik og Produktion bliver Anders Brandt, som i dag er professor og vicesektionsleder ved Institut for Mekanik og Elektronik på SDU. Han er født og opvokset i Malmø og uddannet elektronikingeniør fra Chalmers Tekniske Højskole i Göteborg. Derefter fulgte en lang årrække, hvor han arbejdede i forskellige svenske softwarevirksomheder. Siden 2009 har han været tilknyttet SDU. 

Mikkel K. Kragh skal lede Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Han kommer også fra SDU, hvor han er professor og sektionsleder ved Institut for Teknologi og Innovation. Han er uddannet civilingeniør og har en ph.d.- grad fra Danmarks Tekniske Universitet. Siden har han været programchef ved Dansk Arkitektur Center. Den nye leder for byggeri har en stor bagage med sig, blandt andet som specialentreprenør, rådgivende ingeniør og materialeproducent i lande som Belgien, England og Italien.

To er hentet internt 

De resterende to institutledere er hentet internt. I dag er Lars Ditlev Mørck Ottosen professor og konstitueret institutleder ved Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, og den stilling fortsætter han i. Størstedelen af Lars Ditlev Mørck Ottosens karriere har udfoldet sig på AU’s gange. Han er biologi-uddannet og fik i 2007 en stilling som adjunkt på Institut for Bioscience. Senere blev han lektor og sektionsleder for Bioteknologi og Kemiteknologi ved daværende Institut for Ingeniørvidenskab. Derudover har han over en periode været tilknyttet som konsulent ved Teknologisk Institut.

Endnu en kending fra gangene på Aarhus Universitet er Mikael Bergholz Knudsen, som i dag er konstitueret institutleder for Elektro- og Computerteknologi, hvor han også fortsætter som institutleder. Han har stået i spidsen for flere store forskningsprojekter, blandt andet om udvikling af ny 4G-teknologi. Derudover har han over 20 års erfaring fra erhvervslivet og store virksomheder som Siemens Mobile og Intel. 

Manglede kvindelige ansøgere

Med ansættelsen af de fire nye institutledere tilføres fakultetsledelsen yderligere fire mænd. På spørgsmålet om, hvorfor valget er faldet på fire mandlige kandidater, lyder forklaringen fra dekan Eskild Holm Nielsen, at ingeniørområdet er domineret af mænd, hvilket blandt andet også ses hos de studerende. 

Men trods det mener dekanen, at fakultetet har gjort, hvad de kunne for at tilgodese diversiteten. 

”Vi har været i kontakt med en række potentielle kvindelige kandidater. Vi har gjort en ihærdig indsats i vores rekruttering for eksempel ved systematisk at spørge om kandidatemner i de danske miljøer,” siger Eskild Holm Nielsen og tilføjer: 

”Uagtet vores indsats med rekruttering blev det ikke afspejlet i ansøgerfeltet. For at ansætte kvinder er vi nødt til at få nogle ansøgninger fra kvinder.” 

De nye institutledere starter i jobbet 1. marts.