Sagen er uden fortilfælde: Professor stævnet for ærekrænkelse af interesseorganisation

Professor emeritus Ditlev Tamm, der gennem flere årtier har beskæftiget sig med retshistorie ved Københavns Universitet, kan ikke mindes fortilfælde, hvor en universitetsforsker er blevet stævnet for injurier af en interesseorganisation på baggrund af udsagn, som forskeren har fremsat i den offentlige debat.

Sagen, hvor professor Stiig Markager er stævnet for ærekrænkelse af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, skulle i denne uge have været for Retten i Hillerød. Men flere af de involverede bor i de nordjyske kommuner, hvor indbyggerne er blevet kraftigt opfordret til ikke at krydse kommunegrænsen. Sagen er derfor blevet aflyst, men vil blive berammet på et senere tidspunkt. Illustration: Louise Thrane Jensen, Det Koloristiske Komplot

HVAD HANDLER SAGEN OM?

Bæredygtigt Landbrug har lagt sag an mod professor Stiig Markager, fordi professoren skrev følgende i en kronik i Berlingske 31. marts sidste år: 

”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant".

Bæredygtigt Landbrug mener for det første, at udsagnet er forkert, og for det andet, at det ikke fremgår af den rapport, som Stiig Markager henviser til.

Kronikken var led i en heftig offentlig debat sidste år om kvælstofudledning fra landbruget mellem blandt andre professorerne Stiig Markager og Jørgen E. Olesen.

NOVANA

  • Rapporten ”Vandløb 2017” er en videnskabelige rapport, der indgår i de såkaldte NOVANA-rapporter. 
  • NOVANA står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, og er et program for forskningsbaseret overvågning af dansk natur og miljø. 
  • Aarhus Universitet udarbejder NOVANA-rapporter som led i sin myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet. 
  • Seniorforsker Hans Thodsen er hovedforfatter på rapporten, ”Vandløb 2017”, og det er i denne egenskab, at han er indkaldt som vidne af Bæredygtigt Landbrug.
  • Lektor i akvatisk økologi, Jens Borum, ved Københavns Universitet, deltog ligeledes i den offentlige debat, som danner afsæt for den kommende retssag. Jens Borum er på den baggrund indkaldt som vidne af professor Stiig Markager. 

Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, er blevet stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Organisationen hævder, at professoren har ærekrænket danske landmænd. 

Også professor i agroøkologi, Jørgen E. Olesen, vil være til stede, når sagen skal behandles i byretten. De to professorer, der begge er ansat ved Aarhus Universitet, har tidligere haft divergerende opfattelser i højprofilerede sager, der har handlet om konsekvensen af udledning af kvælstof fra landbruget. 

Professorer på hver sin side i retten

De har dog aldrig før stået på hver sin side i en retssag, sådan som det bliver tilfældet, når sagen kommer for retten, hvor den ene professor skal forsvare sig mod en påstand om at have ærekrænket et helt erhverv; en påstand, der er fremsat af en interesseorganisation. Den anden professor optræder som vidne for interesseorganisationen. 

Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug vil nemlig bruge professor Jørgen E. Olesens vidneudsagn til at underbygge sin påstand om, at professor Stiig Markager har fremsat et injurierende udsagn rettet mod organisationens medlemmer (se faktaboksen 'Hvad handler sagen om?'). Seniorrådgiver Hans Thodsen, der ligeledes er ansat ved Aarhus Universitet, er også indkaldt af Bæredygtigt Landbrug som vidne.

Stiig Markagers allierede

Professor Stiig Markager har på sin side allieret sig med Jens Borum, der er lektor i akvatisk økologi ved Københavns Universitet. Desuden er Dansk Magisterforening (DM) godkendt som såkaldt biintervenient for Stiig Markager, hvilket vil sige, at DM – uden at være egentlig part i sagen – er til stede ved professorens side, da fagforeningen har en særlig interesse i et standpunkt, som den vil støtte under sagen med sin tilstedeværelse.

Og det samme er tilfældet for Akademikerne. Den særlige interesse handler selvfølgelig ikke om landmænds kvælstofudledning, men om forskeres ytringsfrihed.

LÆS OGSÅ: DEBAT: Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få

Ditlev Tamm mindes ikke fortilfælde

”Jeg kan komme i tanke om sager, hvor forskere har været i retten i lignende sager, men de har mere handlet om personlige forhold forskerne imellem som for eksempel samarbejds­vanskeligheder”. 

Professor emeritus Ditlev Tamm

Professor emeritus Ditlev Tamm har gennem et langt virke beskæftiget sig med retshistorie ved Københavns Universitet. Han kan ikke mindes fortilfælde, hvor en universitetsforsker skal for retten, fordi en interesseorganisation har stævnet ham for injurier på baggrund af en udtalelse, som forskeren er kommet med i den offentlige debat. 

”Jeg kan komme i tanke om sager, hvor forskere har været i retten i lignende sager, men de har mere handlet om personlige forhold forskerne imellem som for eksempel samarbejdsvanskeligheder,” siger Ditlev Tamm.

Retten bedt om at tage stilling til tre spørgsmål

Bæredygtigt Landbrug har stævnet Stiig Markager for at få retten til at tage stilling til tre spørgsmål. For det første vil interesseorganisationen have dommerens ord for, hvorvidt Stiig Markagers udsagn er rigtigt eller forkert. Om professorens udsagn er ærekrænkende over for medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug. Og sidst om Stiig Markagers udsagn ligger inden for grænserne for ytringsfrihed. 

Hvad siger Stiig Markager? Og Bæredygtigt Landbrug? 

Stiig Markager har hele tiden fastholdt og fastholder fortsat, at udsagnet er rigtigt, og at han ikke kan beskyldes for injurier ved at fremføre det i den offentlige debat. Desuden står han fast på, at han som professor ikke blot har ytringsret, men også ytringspligt i forhold til at deltage i den offentlige debat om forhold af væsentlig betydning for samfundet.  

Bæredygtigt Landbrug derimod mener, at Stiig Markager misbruger sin titel som professor til at politisere i den offentlige debat ved at fremkomme med et udsagn, der ikke er belæg for i de videnskabelige rapporter, som professoren henviser til som reference. 

Retten er ikke det rigtige sted at debattere

Professor emeritus Ditlev Tamm finder ikke, at det rette sted for forskere at diskutere faglige uenigheder er i en retssal. Han mener derimod, at diskussionen skal foregå forskerne imellem, for eksempel ved at de fremfører deres uenighed i den offentlige debat. Og det er der flere grunde til.

”Jeg har svært ved at se, hvordan det kan gavne forskningen, at en faglig uenighed mellem forskere først skal lægges frem for retten, hvorefter den skal vendes i hovedet på en dommer, inden dommeren afsiger kendelse ud fra, hvad vedkommende har forstået om den faglige uenighed,” lyder det fra professor Tamm. 

Hvordan kan man krænke alle landmænd - eller politimænd?

Professoren har tillige svært ved at se, hvordan et udsagn fra en professor kan være ærekrænkende over for et helt landbrugserhverv. 

”Jeg tænker heller ikke, at man vil kunne blive dømt for ærekrænkelse ved at sige, at alle i politiet er sadister, eller at alle forskere på universiteterne bedriver dårlig forskning”.

Professor emeritus Ditlev Tamm

”Jeg tænker heller ikke, at man vil kunne blive dømt for ærekrænkelse ved at sige, at alle i politiet er sadister, eller at alle forskere på universiteterne bedriver dårlig forskning,” forklarer Ditlev Tamm.

Skulle det alligevel ske, at Stiig Markager bliver dømt for ærekrænkelse, forstår Tamm ikke, hvad Bæredygtigt Landbrug vil opnå med det.

”Vi vil i så fald have rettens ord for, at et bestemt udsagn ikke kan fremsættes på en bestemt måde. Men det vil da på ingen måde stoppe den faglige diskussion mellem forskerne.” 

Advokat forsøgte at få sagen afvist 

Stiig Markagers advokat, René Offersen, havde da også i første omgang forsøgt at få sagen afvist ved retten med netop den begrundelse, at Stiig Markagers udsagn savner retlig interesse for Bæredygtigt Landbrug. Forstået på den måde, at professorens udsagn ikke kan være ærekrænkende for et helt erhverv. 

Men retten ville ikke på den baggrund afvise at behandle sagen. Retten begrunder det med, at det ene spørgsmål – om professoren har krænket landmænd med sit udsagn – ikke kan vurderes uafhængigt af de to øvrige spørgsmål. 

Derfor fornuftigt, at sagen ikke blev afvist 

Professor emeritus Ditlev Tamm understreger imidlertid, at dommeren stadig kan ende med at afvise sagen, selvom hun har besluttet, at parterne skal fremlægge deres forskellige syn på sagen i retssalen. Også det er der flere grunde til ifølge Tamm:

”Retssystemet er en form for service, hvor stridende parter kan få prøvet deres sag, det er så at sige derfor, vi har dem. Og derfor er det også fornuftigt, at sagen ikke er blevet afvist på forhånd.” 

Det er ikke det, domstolene skal bruges til

Desuden er der efter alt at dømme en anden grund til, at dommeren har besluttet, at sagen skal for retten, forklarer professor Tamm.

”Og som har at gøre med en tradition for mundtlighed i dansk retspleje og dermed åbenhed over for at lade parterne fremføre deres synspunkter direkte for retten. Når retten har hørt parterne, vil dommeren kunne afvise sagen med den begrundelse, at det ikke i tilstrækkelig grad er godtgjort, at der er en retlig interesse i at føre sagen.”


FAKTA

Aarhus Universitet bakker op om Stiig Markager  

Aarhus Universitet støtter Stiig Markager i forbindelse med den forestående retssag. Universitetet betaler blandt andet professorens omkostninger til advokat. Også moralsk er der opbakning fra ledelsen. Det kom for eksempel til udtryk i et debatindlæg bragt i Information sidste år, efter Bæredygtigt Landbrug havde annonceret, at organisationen ville lægge sag an mod Stiig Markager:


FAKTA

"At føre retssager har altid været et af vores stærke våben"

"At føre retssager har altid været et af vores stærke våben".

Sådan lød det i formandens beretning på den ordinære generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug i begyndelsen af 2020. Og den udtalelse er helt i tråd med interesseorganisationens virke, som det er formuleret i dens vedtægter:

"Formål, § 2: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug er en privat interesse- og medlemsorganisation for dansk landbrug.

(...)

Foreningen vil værne om dansk landbrugs berettigelse og sikre de lovfæstede rettigheder, der er tillagt erhvervet og landmanden, herunder ved administrativ prøvelse af reguleringer og afgørelser og om nødvendigt, i eget navn eller som mandatar for foreningens medlemmer, eller for enkelte af disse, anlægge retssager, eller indtræde i allerede verserende retssager ved danske domstole, EU-domstolen eller domstole i andre EU-medlemsstater."

HVAD HANDLER SAGEN OM?

Bæredygtigt Landbrug har lagt sag an mod professor Stiig Markager, fordi professoren skrev følgende i en kronik i Berlingske 31. marts sidste år: 

”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant".

Bæredygtigt Landbrug mener for det første, at udsagnet er forkert, og for det andet, at det ikke fremgår af den rapport, som Stiig Markager henviser til.

Kronikken var led i en heftig offentlig debat sidste år om kvælstofudledning fra landbruget mellem blandt andre professorerne Stiig Markager og Jørgen E. Olesen.

NOVANA

  • Rapporten ”Vandløb 2017” er en videnskabelige rapport, der indgår i de såkaldte NOVANA-rapporter. 
  • NOVANA står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, og er et program for forskningsbaseret overvågning af dansk natur og miljø. 
  • Aarhus Universitet udarbejder NOVANA-rapporter som led i sin myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet. 
  • Seniorforsker Hans Thodsen er hovedforfatter på rapporten, ”Vandløb 2017”, og det er i denne egenskab, at han er indkaldt som vidne af Bæredygtigt Landbrug.
  • Lektor i akvatisk økologi, Jens Borum, ved Københavns Universitet, deltog ligeledes i den offentlige debat, som danner afsæt for den kommende retssag. Jens Borum er på den baggrund indkaldt som vidne af professor Stiig Markager.