Institut for Virksomhedsledelse står over for fyringsrunde

Institut for Virksomhedsledelse skal spare op mod 10 millioner kroner, og det kan blive nødvendigt at afskedige op til 15 medarbejdere, fortæller institutleder Jacob Kjær Eskildsen. Medarbejderne er chokerede og overraskede, lyder det fra tillidsrepræsentant.

Institut for Virksomhedsledelsen på Aarhus BSS står over for en sparerunde, hvor instituttet skal spare op mod 10 millioner kroner inden 2023. Det kan blive nødvendigt at afskedige op mod 15 medarbejdere. Foto: Lise Balsby

I slutningen af januar fik medarbejderne på Institut for Virksomhedsledelsen på Aarhus BSS at vide, at instituttet står over for en større sparerunde i år. Instituttet skal spare op mod 10 millioner kroner for at opnå balance i budgettet i 2023. Hvis man skal opnå besparelser i den størrelsesorden, kan fyringer ikke undgås, fortæller institutleder Jacob Kjær Eskildsen.  

”Uden afværgeforanstaltninger taler vi op mod 15 stillinger, men det tal er vi nu i færd med at undersøge, om vi kan nedbringe ved frivillig fratrædelse og senioraftaler. Det endelige overblik forventer vi at have i slutningen af februar.”

Der er tre grunde til, at instituttet er endt med røde tal på bundlinjen, forklarer Jacob Kjær Eskildsen.

”For det første har vi oplevet, at et usædvanligt højt antal af de studerende, der ved studiestarten i sommer blev tilbudt en studieplads på HA (erhvervsøkonomi, red.), valgte at udeblive. Og den manglende indtægt forfølger os i fem år frem,” fortæller Jacob Kjær Eskildsen. 

Hvad der er skyld i, at så mange optagne studerende har valgt at udeblive, kan han kun gisne om. 

”Vi har aldrig før oplevet det i så markant omfang, men det kan have noget at gøre med, at coronasituationen lysnede hen over sommeren, og at nogle så har valgt at tage et sabbatår i stedet og effektuere rejseplaner, som har været på standby under corona,” siger han.

Den anden årsag til besparelserne på instituttet er en ændring i udbetalingen af det såkaldte kvalitetstilskud til universitetsuddannelser. Hidtil er det blevet udbetalt på baggrund af studenterårsværk (STÅ), men fremover udbetales tilskuddet til udvalgte indsatser. 

Endelig er instituttet fortsat berørt af dimensioneringen af engelsksprogede uddannelser, som betød, at instituttet i 2019 måtte lukke to engelsksprogede uddannelser i erhvervskommunikation, nemlig bacheloren Marketing and Management Communication og kandidaten Corporate Communication. 

LÆS OGSÅ: Engelsksprogede uddannelser forsvinder fra Arts

”De sidste STÅ-indtægter forsvandt i 2021, men vi har fortsat lønudgifter forbundet med uddannelserne,” forklarer Jacob Kjær Eskildsen.

Jacob Kjær Eskildsen, institutleder ved Institut for Virksomhedsledelse. Foto: Lise Balsby

I referatet fra LSU-mødet i januar forklarer Jacob Kjær Eskildsen, "... at budgettilpasningsprocessen ligeledes skal skabe rum og give mulighed for at prioritere instituttets strategiske tiltag, f.eks. i forhold til at styrke strategiske satsninger og fagområder som økonomistyring".

Er det udtryk for, at I som ledelse benytter sparerunden til også at skaffe jer et råderum til strategiske satsninger?

"Jeg mener, vi udviser rettidig omhu, så vi på den ene side sikrer, at vi har et budget i balance fremadrettet, men også, at vi rent faktisk kan fortsætte med at udvikle os og investere i vores forskning og uddannelse. Vi er eksempelvis nødt til at ansætte nogle flere medarbejdere inden for økonomistyring, hvor der i øjeblikket ikke er ansatte nok, og hvor vi derfor ikke kan garantere, at de har samme tid til deres forskning, som øvrige medarbejdere har," siger Jacob Kjær Eskildsen og fortsætter:

"Der er tale om, at vi har et specifikt behov for at rekruttere inden for et bestemt område, og det drejer sig om 1-2 stillinger. Men jeg er da med på, at vi skal overveje det hensigtsmæssige i at ansætte, samtidig med at vi afskediger."

Når der i forbindelse med en spareproces tales om strategiske satsninger, kan det skabe utryghed, især blandt de medarbejdere, der ikke nødvendigvis befinder sig på områder, der nyder anerkendelse som strategiske satsninger. 

"Vi skal altid understøtte strategien, og så er det naturligt, at der vil være områder, som kræver særlig bevågenhed og måske også ekstra investering. Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi har lukket uddannelser, mens vi på et andet område ikke har nok ansatte."

Er nogle medarbejdergrupper på den baggrund mere udsatte end andre?

"Nej, vi ser på vores samlede aktiviteter og vores fremtidige behov. I udgangspunktet kan alle medarbejdergrupper, herunder både VIP og TAP, være i spil," siger Jacob Kjær Eskildsen.

Hvilken rolle kommer udflytningsaftalen til at spille for instituttet – kan den føre til yderligere besparelser? 

”Det er for tidligt at sige, for aftalen bliver forhandlet i øjeblikket, og vi kender derfor ikke det endelige udfald. Det, der for instituttets vedkommende er i spil i den forbindelse, er, at studiepladser flytter til Herning, så der vil i så fald blive tale om, at nogle medarbejdere skal skifte tjenestested. Vi forventer ikke, at det vil betyde yderligere besparelser,” siger Jacob Kjær Eskildsen.

Medarbejdere er chokerede 

Nyheden om sparerunden er blevet modtaget med chok blandt medarbejderne på instituttet, fortæller lektor Bjarne Rerup Schlichter, der er tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere (VIP) ved instituttet. Og usikkerheden om, hvilken rolle udflytningsaftalen kommer til at spille, gør selvsagt ikke situationen bedre, fortæller han.

”Medarbejdere frygter, at der kan komme besparelser af to omgange,” siger Bjarne Rerup Schlichter. 

”Medarbejderne er chokerede. For vi havde det indtryk, at det gik godt. Så sent som hen over sommeren fik vi at vide, at det gik godt med tilgangen af eksterne midler til instituttet. Så mange er overraskede – også over, at ledelsen ikke tidligere har opdaget, hvordan situationen var fat,” siger Bjarne Rerup Schlichter.

Han fortæller videre, at det giver anledning til bekymring blandt medarbejderne, at besparelserne skal implementeres så hurtigt, at der allerede næste år skal være balance i budgettet. 

”Da der er tale om varige besparelser, er det især fastansatte blandt de videnskabelige medarbejdere og AC-TAP og TAP-ansatte i administrationen, der frygter, at deres stillinger er i spil,” siger Bjarne Rerup Schlichter, som dog kvitterer for den proces, der nu finder sted med at undersøge mulige afværgeforanstaltninger. 

”Dialogen foregår ordentligt, og jeg håber også, at ledelsen vil benytte sig af muligheden for at omplacere medarbejdere inden for organisationen,” siger han.

Caroline Adolphsen er lektor ved Juridisk Institut og fællestillidsrepræsentant for VIP-ansatte ved Aarhus BSS samt fungerende tillidsrepræsentant for administrativt ansatte med akademisk baggrund (AC-TAP) ved Institut for Virksomhedsledelse. Hun havde gerne set lokal inddragelse i LSU tidligere. 

"Det er ærgerligt, at man først orienteres om situationens alvor i januar, når nu en af begrundelserne for besparelserne er faldende studenteroptag, som jo er noget, man kan konstatere i august-september," siger Caroline Adolphsen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel