Når du sætter dig på en stol i Institut for Molekylærbiologi og Genetiks nye bygning i AU’s nye campus, Universitetsbyen, kan stolen meget vel være lavet af plastik fra pipetteholdere.

I løbet af nedlukningen har medarbejderne på instituttet nemlig indsamlet plastikaffald fra laboratorierne. Og det bliver hurtigt til en hel del plastik. Faktisk et helt ton på et år. Plastikken kommer blandt andet fra kasser med pipettespidser og andre remedier, der bruges i laboratorierne.

Denne type kasse, der engang indeholdt pipettespidser, fylder klart mest i bjerget af plastikposer. Foto: Martin Kousholt 

Anette Kjems, som er laboratorietekniker og indkøbskoordinator på instituttet, fortæller, at på en uge med holdøvelser i laboratoriet kan de snildt fylde to store plastiksække med kasser fra pipettespidser. Der er 96 i hver kasse.

Ingeniørassistent Henrik Hartvig Kolmos supplerer: ”Vi spurgte os selv: Hvor meget plastikaffald har vi egentlig? Før smed vi alle sammen plastikken ud i en container. Det var først, da vi begyndte at samle sammen og regne på, hvor meget vi smed ud, at idéen om at genbruge plastikken gav mening.”

Pipetter bruges i laboratoriet til at blande meget små doser af en væske. Foto: Martin Kousholt 

Plastikken indgår i en cyklus

Selvom medarbejderne på instituttet hidtil har sorteret plastikken efter forskellige typer af plastik, har det ikke været tydeligt, hvad der skete med plastikken, efter at den endte i skraldespanden. Det satte et udvalg sig for at finde ud af.

”Jeg var meget overrasket over, hvor langt vi er nået i Danmark, når det gælder genanvendelse af plastik. Det er en hel livscyklus. Man kan se, hvor det bliver hentet, og hvor det igen kan bruges. Det er en helt ny verden,” fortæller laborant Anna Marie Nielsen, som sidder med i udvalget.

På Institut for Molekylærbiologi og Genetik affaldssorterer og finsorterer de deres plastik. Det er nødvendigt, da forskellige plastikarter har forskellige smeltetemperaturer, og man gør det for at sikre, at genbrugsplastikken ender med at være af god kvalitet. Foto: Martin Kousholt

Her ses plastikkens forskellige former. Den sorte 'krymmel' er, hvad der bliver smeltet om til stole. Stolene kan skilles ad i plast- og metaldele. Så hvis en stol går i stykker eller skal byttes ud, er hele stolens base genbrugelig og kan smeltes direkte om til en ny stol – eller noget helt andet. Foto: Martin Kousholt

Anna Marie Nielsen, der er ledende laborant på instituttet og også en del af udvalget, opdagede, at de på Randers Regionshospital brugte genanvendeligt plastik til at lave stole, og snart kom idéen på tale på instituttet.

450 stole og mere bæredygtighed

Onsdag i sidste uge blev sækkevis af plastik hentet på instituttet og fragtet til Randers, hvor det bliver omsmeltet til kantine-, kontor- og undervisningsstole, som fremover vil være at finde i instituttets nye bygning i Universitetsbyen. Instituttet flytter ind på AU’s nye campus til januar næste år. Campus står tomt, og nye møbler skal til. Det fik udvalget til at kræve, at de indkøbte møbler er lavet af genbrugsplastik. Økonomisk gør det ikke det store:

”Prisen er lidt billigere med egen plast, men det er en stor besparelse på CO2-aftrykket, hvilket er vigtigt for os,” forklarer Anna Marie Nielsen.

CO2-aftrykket for en stol af ny plastik er cirka 16 gange større end for en, der er lavet af genbrugsplastik (henholdsvis 8 kg CO2 pr. kg og 0,5 kg CO2 pr. kg). Opgaven med at lave plastikken om til stole blev sendt i udbud. På den baggrund har udvalget valgt designet og testsiddet forskellige stolemodeller. Valget endte på HOUE, der laver mødestolene, og VIPER, der laver undervisnings- og kantinestolene. Her er et billede af en af stolene. Foto: Martin Kousholt 

Det blev til 450 stole for denne gang. Og forhåbentlig flere i fremtiden. For instituttet kan ikke bruge anden, mere bæredygtig, emballage, fordi laboratorieremedierne gerne skal være sterile. Plastikken er af høj kvalitet. Derfor er flere firmaer interesseret i at hjælpe instituttet med at få den afsat, og efter første afhentning er engagementet ikke dalet:

”Vi synes, det er et virkelig spændende projekt. Det er godt for klimaet. Og så er vi blandt de første på universitetet til at tænke bæredygtighed på den her måde. Vi vil også opfordre folk til, at de kan komme og se og måske få noget inspiration,” forklarer Anette Kjems.

Korrekturlæst af Charlotte Boel