AU’s nye campus spirer frem bag de røde facader og rå murbrokker

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Det er efterhånden to år, siden håndværkerne tog fat på at forvandle det gamle Aarhus Kommunehospital til AU’s nye campus Universitetsbyen. Bygninger er jævnet med jorden, giftig blymaling og asbest er fjernet, og topmoderne laboratorieudstyr er installeret, og om bare fire måneder flytter de første studerende og medarbejdere ind.

15.09.2021 | Marie Groth Andersen og Lise Balsby (fotos)

Fundamentet klargøres til den del af Universitetsbyen, som kommer til at huse dele af Aarhus BSS og skal stå klar i 2025. Foto: Lise Balsby

Universitetsbyen

Universitetsbyen udvikles i det område, der tidligere husede Aarhus Kommunehospital. Området omkranses af Nørrebrogade i vest og Peter Sabroes Gade i øst, Trøjborgvej mod nord og Nørre Boulevard mod syd.

De ældste hospitalsbygninger er tegnet af arkitekt Thomas Arboe, men hovedparten af de røde bygninger i området er tegnet af C.F. Møller og Kay Fisker, som også har tegnet bygningerne i Universitetsparken.

Du kan blive klogere på AU’s nye campus i besøgscentret på Peter Sabroes Gade.
Åbent tirsdag kl. 10-12 og torsdag kl. 14-16.30.

Du kan også downloade en app, der viser, hvordan Universitetsbyen kommer til at se ud.

Universitetsbyen udvikles i faser

Molekylærbiologi og Genetik flytter ind i januar 2022, senere på året rykker også AU IT til Universitetsbyen.

I foråret 2022 udlejes de 132 studieboliger, som bliver etableret i det gamle patienthotel. Der bliver plads til 170 studerende.

I 2025 rykker Institut for Virksomhedsledelse og Institut for Økonomi fra Fuglesangs Allé ind i helt nye faciliteter i Universitetsbyen. De to institutter placeres omkring en plads, der er på størrelse med Store Torv i Aarhus. I den ene ende af pladsen ud mod Nørrebrogade bygges et hus i 7 etager med plads til blandt andet undervisningslokaler og efter- og videreuddannelser (EVU). Og midt på pladsen bygges en særpræget rund bygning, som vil rumme det auditorium, der bliver AU’s største, med plads til 800 studerende.

Bæredygtighed

Projektet med at udvikle Universitetsbyen har modtaget præcertificeringen DGNB Guld, som gives til byggeprojekter, der opfylder fem kriterier om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed, tekniske kvaliteter og procesmæssige kvaliteter. Præcertificeringen er gældende i tre år, hvorefter der skal laves en midtvejscertificering eller en endelig certificering.

”Vi udvikler Universitetsbyen”, står der på et skilt på det hegn, der omkranser den enorme byggeplads, som skal blive til Aarhus Universitets nye campus. Bag hegnet arbejder i omegnen af 200 håndværkere dagligt på at omdanne den røde bygningsmasse, der tidligere husede Aarhus Kommunehospital, til moderne undervisnings- og forskningsfaciliteter. 

Erik Pagaard Nielsen, projektdirektør i FEAS

Erik Pagaard Nielsen viser hjemmevant rundt på byggepladsen iført sikkerhedssko, hjelm og neongul vest. Han er projektdirektør i Forskningsfondens Ejendomsselskab, FEAS, og leder byggeprojektet. FEAS er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) og købte i 2016 Aarhus Kommunehospital af Region Midtjylland for 807,5 millioner kroner. FEAS udlejer de nye bygninger blandt andet til Aarhus Universitet, i takt med at de bliver færdige, og samarbejder tæt med universitetet om byggeprojektet.   

”Da aktiviteten var på sit højeste, var 300 håndværkere i gang på byggepladsen. Og sådan bliver det igen om nogle måneder, når vi tager fat på at bygge den del af campus, der fra 2025 skal huse Aarhus BSS,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.

En visualisering af den store plads i Universitetsbyen, hvor der placeres en ny, rund bygning, som skal huse AU's største auditorium med plads til 800 personer. Visualiseringen kan ses i besøgscentret.

Det var også Erik Pagaard Nielsen, der for to år siden viste Omnibus’ udsendte rundt på byggepladsen, netop som håndværkerne tog fat på opgaven med at omdanne hospital til campus. Dengang sad hospitalslugten stadig i væggene. Nu er den afløst af den støvede lugt af nedbrydning og duften af nye byggematerialer. 

LÆS OGSÅ: Håndværkere forvandler hospital til din nye campus

Arbejdet foregår bag facaden

Selvom håndværkerne har været i gang i to år, kan det set udefra være svært at forestille sig, at det, der i dag er travl byggeplads, om få år vil være en summende campus. Det skyldes, at meget af det arbejde, der indtil nu er blevet udført, er foregået bag de røde facader eller under jorden. Og nogle bygninger, som ikke har været bevaringsværdige, er blevet revet ned for at gøre plads til nye – eller for at skabe mere åbne pladser og uderum. 

Flere steder er bygninger revet ned, hvilket efterlader sår på de resterende facader. Nogle steder vil disse sår blive bevaret som led i renoveringen.

”Vi har gennemført al nedrivning og byggemodning (kloakering og tilførsel af vand og elektricitet forud for et byggeprojekt, red.) inden for byggepladshegnet, og afslutter den del i denne måned. På området, der skal huse Aarhus BSS har vi også skrællet bygningerne indvendigt og udført miljøsanering. Der var både asbest, blymaling og andre tungmetaller, der skulle fjernes. Så nu bliver råhuset overdraget til entreprenøren, som går i gang i begyndelsen af 2022, og komplekset skal stå færdigt i 2025,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.

Bygningerne er flere steder skrællet helt ned til de nøgne råmure 

Molekylærbiologi og Genetik rykker ind som de første

Udviklingen af den nye campus sker i etaper over de næste fem år.

Allerede om fire måneder skal den første del af campus stå klar, når Institut for Molekylærbiologi og Genetik indtager 23.000 totalrenoverede kvadratmeter i den nordvestlige del af Universitetsbyen, som tidligere husede Neurologisk Afdeling. Dermed kan instituttet samle de aktiviteter, der indtil nu har været spredt på seks forskellige lokaliteter.

”De flytter ind til januar,” siger Erik Pagaard Nielsen og medgiver, at den tidsplan set fra foyeren kan virke urealistisk. Her mangler blandt andet vindfanget at blive revet ned og bygget op på ny. 

”Vi arbejder os inde fra bygningen og ud, så det her bliver noget af det sidste, vi tager fat på,” siger han og fører an ind i bygningen og op ad den karakteristiske terrazzotrappe, som ligesom udvalgte trædøre og vindueskarme er blevet bevaret.

”Indregulering pågår” står der på sedler sat uden på plastikafdækning ind til de enkelte gange, der er stort set klar til indflytning. Bygningen rummer ud over almindelige varme- og ventilationsanlæg også avanceret laboratorieudstyr – og dermed også avancerede installationer, og alt skal finjusteres, inden bygningen kan tages i brug. 

Loftetagen i den bygning, der skal huse Institut for Molekylærbiologi og Genetik, vidner om, at der er ekstraordinært udstyr i etagerne nedenunder. Ventilationsrøret til venstre i billedet måler for eksempel cirka en meter i diameter. 

Fra hospital til campus

I det, der før var hospitalsstuer, er der nu indrettet moderne laboratorier med fin udsigt over Nørrebrogade og videre ud over AU’s gule campus. Væggene er hvide, gulvet dækket af grå linoleum, og dørene er af egetræ. I kælderen er der indrettet undervisningslaboratorier og projektrum til studerende. 

På spørgsmålet om, hvordan det har været at omskabe et hospital til et undervisnings- og forskningsmiljø, svarer Erik Pagaard Nielsen:

”Det har faktisk flere steder vist sig at være mindre kompliceret, end man kunne forvente. Og det skyldes, at der i flere af bygningerne har været en decentral ganglinje, fordi man på det tidligere hospital har haft sengestuer på den ene side og andre rum på den anden side. Så har man kunnet skabe undervisningslokaler eller laboratorier på den ene side og kontorer på den anden side. Det er ret heldigt, for det kan være svært at lave store ændringer i de bærende konstruktioner. Især i en bygning som denne, der er syv etager høj.”

AU IT flytter i 2022 ind i det samme bygningskompleks, som skal huse Institut for Molekylærbiologi og Genetik. 

Studieboliger med kollegieånd

Samme år får op mod 170 studerende også adresse i Universitetsbyen. For længere nede ad den tidligere hospitalsgade, som nu lyder navnet ’Universitetsbyen’, er håndværkerne langt med at omdanne det tidligere patienthotel til 132 studieboliger. Selve facaden ligner sig selv – en rød flade spækket med små, hvide altaner og hvide vinduer i stringent symmetri. Men taget er skiftet, alle døre og vinduer er skiftet, fugerne er skiftet, og altanerne er blevet forstærket. Og så var der også nogle rustne overliggere, som måtte udskiftes.

Et kig indenfor i en af de kommende studieboliger. Tekøkkenet er på plads til venstre i billedet, til højre bliver der etableret toilet og bad. 

Indenfor beskytter en støvet, gul løber de oprindelige gule klinker i trappeopgangen, og inde på værelserne er de oprindelige vindueskarme af terrazzo også bevaret. Men ellers har alt fået den helt store omgang og fremstår som nyt. 

”Studieboligerne har alle et minimalistisk tekøkken og eget bad. Nogle er halvandetværelses-boliger, andre etværelses-boliger. Men vi bygger også to fælleskøkkener per gang, fordi vi gerne vil styrke det fællesskab og kollegieliv, man kender fra gangkollegier,” fortæller Erik Pagaard Nielsen. 

Udsigten fejler ikke noget i det, der bliver et af fælleskøkkenerne i det gamle patienthotel, som nu er i færd med at blive omdannet til studieboliger.

Når de studerende flytter ind til næste år, vil studieboligerne og den tilhørende gårdhave være skærmet midlertidigt af mod den øvrige campus. Det skyldes, at der lige på den anden side af gaden vil være en travl byggeplads, når faciliteterne til Aarhus BSS skal bygges.

”Men når det byggeri er færdigt, fjerner vi afskærmningen, så studieboligerne og gårdhaven ligger i åben forbindelse til campus,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.   

Det gamle patienthotel omdannes lige nu til studieboliger

Genstridig beton

De fleste, der har gennemført større eller mindre renoveringsprojekter, ved, at der ofte dukker uforudsete problemer op. Det er også tilfældet her, slår Erik Pagaard Nielsen fast.  

”Vi har i alt brækket 20.000 kvadratmeter bygninger ned. Men under én af bygningerne, der tidligere har huset flere acceleratorer brugt til kræftbehandling, fandt vi en del betonkonstruktioner, der var over én meter tykke og forstærket med fiberarmering og masser af armeringsstål. Og det krævede en ekstraordinær indsats at bryde igennem den konstruktion.” 

Alt andet end let

AU’s nuværende gule campus og den røde universitetsby adskilles af Nørrebrogade. Og for at skabe let forbindelse mellem de to campusområder skal der være tre tunnelpassager under Nørrebrogade. Den ene var etableret på forhånd. De to øvrige tunnelrør blev lagt af Aarhus Kommune i forbindelse med, at kommunen byggede Letbanen. Men at åbne for adgangen til det nordligste tunnelrør var alt andet end let, understreger Erik Pagaard Nielsen:

”Det har vist sig at være megakompliceret! Også her skulle vi bryde igennem store betonfundamenter, som har båret to MR-scannere. Samtidig skulle vi etablere nye kloak- og spildevandsledninger i 6-7 meters dybde, som servicerer den syvetagersbygning, der er nabo til passagen. Brodækkenet med fortov og cykelsti oven over passagen skulle forlænges, og så skulle håndværkerne også tage hensyn til en letbanemast, som er placeret meget tæt på passagen.”

Hul igennem – i hvert fald for en kort bemærkning

Foto fra passagen under Nørrebrogade, da gennembrydningen blev fejret 3. september. Foto: Lars Kruse

Gennembrydningen mellem de to campusområder blev fredag 3. september fejret med champagne og skåltaler fra både rektor Brian Bech Nielsen og direktør for FEAS, Jørgen Lang. Umiddelbart efter fejringen blev passagen dog spærret igen, for at håndværkerne kunne komme i gang. Og for at sikre, at ingen uvedkommende begiver sig ind på byggepladsen. 

I begyndelsen af byggeprojektet havde FEAS problemer med ubudne gæster på byggepladsen om natten. 

”Derfor har vi hegnet pladsen ind, og den er sikret af et privat vagtfirma. Det her er en kæmpe arbejdsplads, hvor op mod 40-50 forskellige håndværksvirksomheder har deres gang. Dertil kommer en masse trafik med leverancer til byggepladsen. Og for at kunne sørge for sikkerheden for de mange håndværkere holder vi styr på, hvem der færdes på pladsen,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.

Caféen Clever Coffee lige under AU's iværksætterhus for studerende og medarbejdere, The Kitchen. Caféen er åben for alle. 

I den sydlige del af Universitetsbyen uden for byggepladsen kan man dog frit slentre ind. Lidt længere oppe i den åbne del finder man AU’s iværksætterhus for studerende og forskere, The Kitchen, og caféen Clever Coffee. I denne del af Universitetsbyen er der stadig bygninger, som benyttes af Region Midtjylland. De rømmes først i slutningen af 2023, og det samme gælder de bygninger i den nordøstlige del af campusområdet, som fortsat benyttes af regionens vaskeri midtVask. Først herefter kan FEAS tage fat i at udvikle disse dele af campus. I en del af den ældste hospitalsbygning i den sydlige del vil der blandt andet blive bygget en daginstitution med internationalt tilsnit, som skal drives af Aarhus Kommune.

Visualisering af Universitetsbyen kan ses i besøgscentret på Peter Sabroes Gade

Gaden, der skærer gennem den nye campus, hedder nu officielt Universitetsbyen

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Universitetsbyen

Universitetsbyen udvikles i det område, der tidligere husede Aarhus Kommunehospital. Området omkranses af Nørrebrogade i vest og Peter Sabroes Gade i øst, Trøjborgvej mod nord og Nørre Boulevard mod syd.

De ældste hospitalsbygninger er tegnet af arkitekt Thomas Arboe, men hovedparten af de røde bygninger i området er tegnet af C.F. Møller og Kay Fisker, som også har tegnet bygningerne i Universitetsparken.

Du kan blive klogere på AU’s nye campus i besøgscentret på Peter Sabroes Gade.
Åbent tirsdag kl. 10-12 og torsdag kl. 14-16.30.

Du kan også downloade en app, der viser, hvordan Universitetsbyen vil se ud.

Universitetsbyen udvikles i faser

Molekylærbiologi og Genetik flytter ind i januar 2022, og senere på året rykker også AU IT til Universitetsbyen.

I foråret 2022 udlejes de 132 studieboliger, som bliver etableret i det gamle patienthotel. Der bliver plads til 170 studerende.

I 2025 rykker Institut for Virksomhedsledelse og Institut for Økonomi fra Fuglesangs Allé ind i helt nye faciliteter i Universitetsbyen. De to institutter placeres omkring en plads, der er på størrelse med Store Torv i Aarhus. I den ene ende af pladsen ud mod Nørrebrogade bygges et hus i syv etager med plads til blandt andet undervisningslokaler og efter- og videreuddannelser (EVU). Og midt på pladsen bygges en særpræget rund bygning, som vil rumme det auditorium, der bliver AU’s største, med plads til 800 studerende.

Bæredygtighed

Projektet med at udvikle Universitetsbyen har modtaget præcertificeringen DGNB Guld, som gives til byggeprojekter, der opfylder fem kriterier om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed, tekniske kvaliteter og procesmæssige kvaliteter. Præcertificeringen er gældende i tre år, og herefter skal der laves en midtvejscertificering eller en endelig certificering.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også