”Jeg kan se ind i dit hjerte. Ikke metaforisk, jeg kan faktisk fysisk se ind i jeres hjerter”.

Sådan indleder ph.d.-studerende Omeed Neghabat sin præsentation ved dette års ph.d.-konkurrence Three Minute Thesis (3MT), der fandt sted på AU i marts. Bag ham tæller et ur ned fra 3 minutter. For det er den tid, han har til rådighed til at formidle sit ph.d.-projekt for tilskuerne i salen. Foruden en enkel tegning af et hjerte med røde kranspulsårer og to fotos af henholdsvis en sund åre og en tilstoppet åre.

Omeed Neghabat har ikke røntgensyn. Han er ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin og forsker i behandling af den hyppigste dødsårsag på verdensplan: blodprop og forsnævring i hjertets kranspulsårer. Sammen med den forskningsgruppe, han er en del af, undersøger han, om man kan forbedre ballonbehandlinger ved at filme patienternes årer indefra med et kamera med samme tykkelse som en spaghetti.

Ikke umiddelbart et emne, der let lader sig koge ned til tre minutter, og Omeed Neghabat har da også brugt tre uger på at pudse sine pointer og sin præsentation af, så de stod helt skarpe.

”Den første sætning synes jeg selv er den vigtigste. Den brugte jeg meget tid på at ramme. Derudover handler det for mig om at formidle, så jeg gør mit stof simpelt uden at oversimplificere det, for jeg vil ikke fordumme mit publikum,” forklarer han.

Omeed Neghabat og de øvrige deltagere i 3MT på AU har haft mulighed for at deltage i et workshopforløb, hvor de er blevet trænet i formidling.

”Derudover har jeg holdt mit oplæg for mig selv og for andre MANGE gange, indtil jeg syntes, at det sad i skabet.”

Det var tilsyneladende også juryens opfattelse. I hvert fald løb Omeed Neghabat med sejren på AU i marts. Siden har han også som den første ph.d.-studerende fra AU kvalificeret sig til finalen, som finder sted i Padova i Italien fredag 10. juni. Her dyster han mod to andre ph.d.-studerende: Effy Ntemou fra University of Groningen i Holland og Ignacio Abadía Tercedor fra University of Granada i Spanien.

Forskning – en voksenting

Vi møder Omeed Neghabat en god uges tid før afrejsen til Italien. Han tager imod i et mødelokale tæt ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor han også udfører den forskning, som han baserer sit ph.d.-projekt på. Han er ved godt mod og føler sig klar til finalen.

”Jeg har fået min underviser på workshoppen til at give mig hård feedback helt ned på mine fingerbevægelser. Jeg må ikke lave om i selve oplægget, men jeg havde et par sekunder i overskud i min præsentation, så jeg har blandt andet arbejdet med at lægge flere pauser ind, og det er den slags detaljer, jeg har fintunet,” fortæller han.

Omeed Neghabat er i gang med sidste år af sit ph.d.-projekt og skal aflevere sin afhandling I februar 2023. At han kom i gang med at forske, var faktisk lidt et tilfælde.

”Jeg har altid tænkt, at det at forske var en voksenting. Men under min bachelor på medicin blev jeg eksamenstræt. Jeg kørte ikke sur i det faglige, men i følelsen af, at lige når jeg var blevet god til noget, skulle jeg starte forfra med noget nyt. En af mine venner foreslog mig at tage et forskningsår, og jeg kunne komme med i den gruppe, han var en del af, så det valgte jeg at gøre,” fortæller Omeed Neghabat.

”Det første år arbejdede jeg fuldtids med projektet, herefter passede jeg mit arbejde i gruppen sideløbende med studiet, og efterfølgende blev jeg tilbudt en plads i gruppen som ph.d.-studerende,” fortæller Omeed Neghabat.

Tester ny behandling

Forskningsprojektet, som Omeed Neghabat er en del af, er ledet af klinisk lektor Evald Høj Christiansen, Institut for Klinisk Medicin. Gruppen undersøger, om behandlingen af patienter med blodprop og forsnævring i hjertets kranspulsårer kan optimeres ved brug af kamerateknik, så patienternes langsigtede prognose forbedres.

”Vi fører vores udstyr ind gennem en blodåre i håndleddet eller i lysken og fører det gennem åren, indtil vi når til hjertet,” forklarer Omeed Neghabat med stor selvfølgelighed. Han bidrager selv til udførelse af behandlingen og har også oplært læger på flere europæiske hospitaler i kamerateknikken.

”Den gængse behandling foregår med røntgenapparat – det vil sige, at man kigger på hjertet udefra – vi scanner blodåren indefra og kan i meget nære detaljer se, hvordan blodåren er bygget op, hvad der er raskt, og hvor der er sygdom. Hvis der er sygdom, kan vi se, om det er fedt, kalk eller andet sygdomsmateriale, der forårsager det. De informationer kan vi blandt andet bruge til at vurdere, hvor stor en ballon vi skal udvide med,” forklarer Omeed Neghabat.

Gruppen indsamler data fra 1.200 patienter fra hele Europa, hvor den gængse behandling sammenlignes med den nye behandling, hvor kamerateknikken benyttes.

”Vi modtager data fra 40 klinikker og følger på den måde patienterne løbende. Mit ph.d.-projekt fokuserer specifikt på at følge patienterne fra operationen og to år frem, men det er tanken, at de skal følges i ti år,” fortæller Omeed Neghabat.

Verden følger med

Gruppen er førende inden for deres felt, og deres forskning har international bevågenhed.

”Det er hammerspændende, sjovt – og det er godt nok også angstprovokerende, for træder man forkert, er det foran hele verden. Men det er også vildt motiverende; også det, at jeg kan se, at det, vi laver her og nu, har effekt for patienterne. Det føler jeg er vildt privilegeret.”

Forskning er først rigtigt relevant, når vi kan formidle den

Omeed Neghabat kan allerede nu bruge de redskaber, han har fået ud af at deltage i 3MT, i sin forskning og ikke mindst i kontakten med patienterne.

”Det er netop en af grundene til, at jeg går så meget op i formidling – fordi jeg mener, at forskning faktisk først bliver rigtigt relevant, når vi kan formidle den. Vi skal både formidle til eksperter, fonde, borgere og patienter. Jeg er blevet hammerskarp til at formidle til eksperter under min uddannelse, men vi har ikke så meget fokus på dem, som vores forskning direkte påvirker. Men det har jeg fået øjnene op for gennem min deltagelse i Three Minute Thesis.”