I MYRERNES FODSPOR
Ida Cecilie Jensen forsker i bakterier på myrefødder. Myrer kan nemlig hjælpe frugttræer af med plantesygdomme bare ved at gå på dem. I marts vandt hun konkurrencen Three Minute Thesis på AU og gik herefter videre til den internationale finale i Køln som en ud af tre forskere.
De fleste er nok klar over, at myrer lever i kolonier, at de bygger tuer, og at hver koloni har en dronning. Forskere har også i mange år vidst, at myrer er gode for frugttræer, blandt andet fordi de spiser svampesporer og andre organismer, som kan skade træet og frugterne. Men at myrerne decideret har sygdomsbekæmpende bakterier på fødderne, som kan holde plantesygdomme fra døren, er derimod nyt.
Opdagelsen har Ida Cecilie Jensen for nylig gjort som led i sit ph.d.-projekt, som faktisk er en videreudvikling af hendes speciale. Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Ecoscience, og hendes forskergruppe er den eneste i verden, der forsker i netop myrers effekt på plantesygdomme hos afgrøder.
”Lige siden vi begyndte at dyrke landbrug, har vi kæmpet en endeløs kamp imod plantesygdomme. I dag mister vi 20 til 40 procent af vores afgrøder hvert eneste år på grund af plantesygdomme og skadedyr. Men det kan vi fikse. Med hjælp fra myrer”, lød det i hendes oplæg til Three Minute Thesis (3MT) i Aarhus.
Ida Cecilie Jensen er en dygtig formidler. Det fik hun papir på, da hun i marts måned vandt dette års udgave af 3MT her på Aarhus Universitet. I konkurrencen skulle hun på tre minutter og bakket op af bare et enkelt slide formidle sin forskning. Efterfølgende kunne de i alt 36 vindere rundt omkring i Europa melde sig til den internationale finale, hvorefter en jury skulle udpege tre finalister. Den ene af dem er Ida Cecilie Jensen, som blev udvalgt på baggrund af sin præsentation i Aarhus. Den 1. juni skal hun præsentere sit oplæg for anden og sidste gang i finalen i Køln i konkurrence med to andre ph.d.-studerende. Førstepræmien er 3.000 euro, mens anden- og tredjepladsen honoreres med henholdsvis 2.000 og 1.000 euro. Om hun håber på at vinde!
”Jada! Nu er jeg jo kommet så langt. Men for mig handler det først og fremmest om af formidle, fordi jeg synes, det er vildt sjovt. Jeg ville stadig have meldt mig til konkurrencen, selvom der ikke var pengepræmier i spil,” fortæller finalisten.
”Som corona på coke”
Som en del af sin forskning har Ida Cecilie Jensen været på tur rundt i Danmark. Hun har samlet ti myrer fra tre kolonier på i alt fem forskellige lokationer. Fire i Jylland og en enkelt på Sjælland. Altså 150 myrer i alt.
”Jeg samlede myrerne i offentlige skove, og folk har da kigget lidt, når jeg har siddet der med min køletaske med dampende tøris og samlet myrer op med pincetter,” fortæller hun.
For Ida Cecilie Jensen er der blevet brugt mange timer med pincetten i hånden. I den -70 grader kolde fryser i kælderen på Institut for Biologi gemmer hun sine glas. Nogle med myrekroppe, andre med ben. Som hun selv har pillet af ét for ét.
Kroppene og benene i glassene maser hun til helt små dele, så hun får ekstrakter, hun kan køre PCR-tests på i laboratoriet for at finde ud af, hvilke bakterier der sidder på myrerne. For de bakterier er med til at holde både myrerne – og, viser det sig, afgrøder – sunde og raske. Det er særligt vigtigt for myrer at være gode til at holde sygdomme fra døren.
”Myrer er meget ligesom os. De er sociale dyr, og de bor tæt sammen i kolonier. Hvis bare én myre i en koloni bliver syg, er det som corona på coke. Derfor har myrer brugt mere end hundrede millioner år på at lære, hvordan de kan undgå sygdomme. De dækker deres gange til med harpiks, fordi det er antibakterielt, og de sprøjter hinanden med kemiske stoffer,” fortæller Ida Cecilie Jensen.
Verdens mindste dyrepasser
De bakterier og kemiske stoffer, som myrerne har på både fødder og kroppe, spredes på frugter såsom æbler, når myrerne går hen over dem. Det er altså myrernes fodspor, der har en helt særlig effekt over for plantesygdomme. Og der kan være flere grunde til, at netop myrer har den effekt.
Det kan være, fordi bakterierne og stofferne er bredspektrede og derfor mere eller mindre tilfældigt også har en gavnlig effekt på de afgrøder, myrerne færdes på. Men det kan også være, fordi myrerne selv har gavn af at holde frugttræerne sunde.
”Myrer holder bladlus, som vi mennesker holder malkekvæg. Og bladlus vil helst bo på sunde træer. Myrerne sørger for at holde træet og frugterne sunde, så bladlusene kan producere en masse sukker, og så malker de dem for sukker ved at gnide deres antenner på en bestemt måde. De sørger også for at flytte bladlusene fra træ til træ, så de hele tiden producerer sukker nok,” fortæller forskeren.
Myrerne spiser altså ikke frugterne på de træer, de indtager. For myrer spiser kun flydende kost. Men myrerne bruger frugter og træer som mark til deres bladlus-farm.
”Om sommeren kan man med det blotte øje se myrerne malke bladlusene,” fortæller hun.
En myreflittig forsker, vejleder og virksomhedsejer
De mange PCR-tests af myrekroppe og -fødder er i sig selv en omsiggribende opgave. Hver tirsdag og torsdag fra klokken halv ni om morgenen iklæder Ida Cecilie Jensen sig sin gule kittel og sætter sig klar med pipetten. Hun har været i gang med denne del af sit projekt i halvanden måned og har indtil videre lavet 27 tests. Ud af 400. For tiden joker hun med, at hun da håber på at være færdig før jul.
Dagens andre ugedage bruger hun på andre laboratorieopgaver, på at tilse sine myrer i Agro Food Park, være vejleder for fem specialestuderende og fire bachelorstuderende og på at drive sin virksomhed, AgroAnt. Ud over at være forsker er Ida Cecilie Jensen nemlig også selvstændig erhvervsdrivende. Den sidste weekend har hun for eksempel brugt på Strandbygård i Ringkøbing, hvor hun har hængt sukkerautomater op i træerne til sine myrekolonier. Med sukkerautomaterne slipper myrerne for det travle dyrepasserarbejde – og frugttræerne holdes fri for bladlus. Hos AgroAnt kan man kort sagt købe myrer til sine frugttræer.
Myrer kan nemlig bruges i stedet for pesticider. For eksempel i økologiske landbrug, hvor de metoder, man ellers kan bruge, er besværlige, tidskrævende og ikke særligt effektive over for de værste plantesygdomme.
”Det er en metode, man har kendt til i mange hundrede år. Helt tilbage i år 304 kunne man købe små poser med myrer på kinesiske markeder, fordi man kunne se, at frugttræer med myrer havde det bedre end dem uden,” fortæller hun.
Og nå ja, foruden sin virksomhed og sin forskning er der jo finalen i Køln at forberede sig til. Den og så tre andre pitches, som hun skal give i forbindelse med sin virksomhed 25. maj samt 21. og 22. juni.
”Alle de tre pitches er forskellige, og det er jo ved at være noget tid, siden jeg sidst lavede min tre-minutters-præsentation, så den skal jeg have øvet igen. Min forberedelse er sådan set bare at øve, øve og øve. Jo mere man gør det, jo bedre bliver man,” lyder det.
Vil prøve at tage den med ro
Ida Cecilie Jensen får selskab af repræsentanter fra AU, når hun skal lave sin præsentation for sidste gang.
”Og måske min kæreste. Men det er jo en hverdag. Jeg har ikke inviteret min familie, for de har jo set det. Og ellers kan de se videoen igen,” fortæller hun grinende.
Deltagerne må ikke lave betydelige ændringer i deres oplæg, og derfor har Ida Cecilie Jensen også kun en enkelt ting i tankerne, som hun vil gøre anderledes til finalen.
”Jeg vil se, om jeg kan finde noget mere ro. I Aarhus havde jeg nitten sekunder tilovers til sidst. Så jeg vil prøve at tage den med ro, tale lidt langsommere og komme tættere på de tre minutter,” fortæller hun med pipetten i hånden. Det er tirsdag, og de PCR-tests laver jo ikke sig selv.
Korrekturlæst af Charlotte Boel