JULESERIE: Den forbudte juleleg

Tilbage i 1600- og 1700-tallet var de såkaldte julestuer populære, for her slog ungdommen de mørke vinteraftener ihjel med saftige julelege såsom at ’trille julekage’. Men Christian 4. greb ind og satte ved lov en stopper for usømmelighederne. Og loven gælder i princippet endnu, fortæller retshistoriker Per Andersen, der er professor MSO ved Juridisk Institut.

I decembers mørke slog ungdommen sig i 1600- og 1700-tallet løs med saftige julelege. Men så lukkede Kong Christian 4. ned for usømmelighederne. Foto: Colourbox
Per Andersen er professor MSO ved Juridisk Institut og retshistoriker. Foto: Privat

Juleserie: Vid Jul 

Hvad kan dit forskningsfelt sige om julen? Det spørgsmål har Omnibus stillet en række forskere ved AU.

I serien, som vi drysser ud over december som nyfalden sne, kan du blive klogere på alt lige fra gavegivning over forbudte julelege til nytårsforsætter.      

Hvad kan dit felt sige om julen? 

Julen er sjældent reguleret med deciderede regler, men tilbage i 1600- og 1700-tallet var der noget ved navn julelege, som blev forbudt. De fandt sted i forbindelse med de såkaldte julestuer. 

Hvad er en julestue? 

Julestuerne var en social sammenkomst, der især var populær på landet, hvor der ikke foregik så meget i januar og februar måned. I de måneder skulle de, som arbejdede på gårdene, have tiden til at gå med noget. Karlene og malkepigerne var typisk forholdsvis unge, og det var nok en af grundene til, at  det stak lidt af nogle gange. De unge gårdarbejdere fik gennem julelegene en undskyldning for at komme tættere på hinanden, og der var ofte seksuelle undertoner.  

Hvad er naturen af de her julelege? 

I vintermånederne mødtes man ofte og fik noget at spise og drikke for at få de lange, mørke eftermiddage og aftener til at gå. Man foranstaltede det på gårdene, og så kom dem fra nabogårdene. Det var et forholdsvis almindeligt udbredt fænomen. 

Fænomenet med sådanne sammenkomster, der blev betegnet som 'julestuer', fordi de byggede på traditionen med at komme sammen omkring jul, blev imidlertid udfordret. I forlængelse af reformationen i 1536 blev man meget opmærksom på at skulle leve dydigt og ikke fortørne Gud. Det var kongens opgave, at man opførte sig ordentligt, og det har julestuerne nok udfordret en gang imellem i forhold til det, der skulle være normen. 

Hvordan blev disse julestuer og julelege til retshistorie? 

Almindeligvis ville julestuerne og julelegene være kulturhistorie, men der, hvor det også bliver juridisk, er, da Christian 4. i 1629 forbød de lidt løsslupne julelege, man havde i forbindelse med julestuerne. Det var sandsynligvis, fordi han – som alle konger efter reformationen – var optaget af, at folk i hans rige skulle leve ordentligt. Hvis ikke de gjorde det, risikerede de, at Gud – som der er eksempler på flere steder i Det Gamle Testamente – blev fortørnet og kunne straffe samfund ved at udrydde byer og folk. Det med at stå på mål for Guds åsyn spillede en stor rolle i de første århundreder efter reformationen. En anden historie går på, at hans hustru, Kirsten Munk, havde en tendens til at deltage i disse julelege, og her muntrede hun sig med yngre tilbedere i København, mens kongen lå i krig i Tyskland. Det er ikke utænkeligt, at forbuddet mod julelege skyldtes, at kongen personligt følte sig forsmået. 

Hvad sker der rent juridisk? 

Man forbød julelege, som er essensen af julestuerne. Der var forskellige lege, hvor de to køn kom tæt på hinanden; blandt andet en ælte-dej-leg, hvor malkepigen agerede bolledej, og karlen æltede dejen. Og det overskred – måske ikke helt overraskende – grænserne for almindelig sømmelighed.

Hvordan lykkedes det at håndhæve loven? 

I praksis har det været helt umuligt, for det foregik jo på gårde over hele landet og i det private. Men alligevel indgår loven i Danske Lov fra 1683, der var den første samlede, danske lovbog.  

Hvornår blev loven fjernet? 

Loven her blev som sådan ikke fjernet, men over tid gled den ud i glemslen. Allerede i årene efter, at Danske Lov blev offentliggjort, valgte mange dommere lokalt ikke at bruge lovens straffe, fordi de var lidt skrappere end det, dommerne anså for nødvendigt. Hvis du var dommer ude i Vestjylland, og Lille-Per stjal noget brød på torvet, skulle det ifølge Danske Lov koste ham livet, fordi han var tyv. Men hvis man sad som lokal dommer og vidste, at Lille-Pers familie var så fattige, at det havde været af ren nød, endte man måske med at putte ham i fængsel i 14 dage i stedet for. Man gennemførte således ikke nødvendigvis, hvad loven konkret foreskrev, og jeg tror, det er det samme med den her lov. I takt med at normerne og traditionerne op gennem 1800-tallet ændrede sig, løb forbuddet mod julelege og julestuer ud i sandet. Men da der reelt ikke er nogen, der direkte har afskaffet loven, kunne den måske trækkes frem af gemmerne og gøres gældende den dag i dag? Dog er virkeligheden jo nok, at ingen nok vil bruge kræfter på at rejse en sag eller gennemføre en proces med den som lovgrundlag; dertil er udviklingen nok gået i en anden retning siden 1700-tallet.  

Juleserie: Vid Jul

Hvad kan dit forskningsfelt sige om julen? Det spørgsmål har Omnibus stillet en række forskere ved AU.

I serien, som vi drysser ud over december som nyfalden sne, kan du blive klogere på alt lige fra gavegivning over forbudte julelege til nytårsforsætter.