Omnibus prik

Kapsejladsens tidlige timer: blod, Baileys og B.S. Ingemann

Stemningen bygges langsomt op, i takt med at solen står op over Kollegium 8, og kulminerer med morgensangen, der bebuder, hvor det hele ender, når solen igen bevæger sig mod horisonten: i en lille båd, der gynger.

Klokken er 02.06, og i mørket bevæger grupper af unge mennesker sig mod Universitetsparken. Gadelygterne oplyser grupperne af studerende, som alle bærer på oppakning i mere eller mindre grad: Nogle har pakket i blå IKEA-sække, andre i indkøbsvogne. Øl i plastikposer, Baileys, pølsehorn, myslibarer og solcreme. Fælles for størstedelen er, at de bærer en sammenfoldet festivalstol over skulderen. ”Fuck, hvor er der langt”, brokker en sig til sin makker.

02.16: Følger man strømmen af studerende, træder man ind i Universitetsparken ad C.F. Møllers Allé, og her hører man en tydelig summen. Efterhånden som man kommer længere ind i parken og tættere på søen, stiger støjniveauet gradvist: menneskestøj fra den allerede store forsamling, som befinder sig i Universitetsparken. Med sig har de studerende højttalere, som spiller om kap. De nytilkomne koordinerer med kammerater, som har sikret gode pladser til sejladsen eller skal selv finde en plads i parken. Det venlige vejr, sammenlignet med tidligere år, har øget konkurrencen om de gode pladser. ”Hvor er det lækkert, at det ikke er koldt”, udbryder en til sin veninde. ’Jurabakken’ er allerede godt og vel indtaget.

02.31: Udenfor Universitetsparken er det endnu ikke til at høre, hvad der foregår inde i parken. Parkkollegierne, Juridisk Institut, Det Kgl. Bibliotek og Søauditorierne danner ramme om den stigende stemning.

03.08: Jurabakken og siden øst for søen er intens. En mand iført sko, der blinker i mange farver og en lysende hat, danser. Han løber op og ned ad asfaltvejen, der fungerer som arena for drukspillet ’Kævle’: 18 mennesker er fordelt på to rækker overfor hinanden; deltagerne skiftes til at kaste en sko efter en flaske, som står imellem de to rækker. Hvis flasken væltes, må holdet, der væltede flasken, drikke af deres respektive genstande, indtil modstanderholdet har rejst flasken op igen. Det hold, der først har drukket deres genstande, vinder.

03.23: Der sidder en studerende på en bænk. Buksebenet er foldet op over et knæ, som bløder. En samarit står ved bænken, i færd med at finde bandage frem. Festen stopper ikke her.

03.41: Fra Ringgaden kan man høre, at højttalerne er blevet flere og lyden højere. Boblen af ungdom og fest, som de gule universitetsbygninger holder på, kan ikke længere skjules helt. Indimellem fløjter en fugl dog og minder om, at det snart er morgen. Fuglefløjt kan høres på Ringgaden, men ikke i parken, hvor der festes uden forbehold for nat og dag.

03.51: De studerende placerer de medbragte festivalstole i rundkredse. Selvom parken er fyldt med mange forskellige typer musik, kan man alligevel snakke sammen i rundkredsene. Og  drikke kaffe af termokrus, shots af flasken og øl af bongs. Efter et stykke tid er ens kreds blevet opslugt af og blevet en del af den enorme mængde af mennesker, som efterhånden har samlet sig i parken. ”Vi starter lige en ny kreds bag jer”. Sådan vokser den kollektive kreds. Festivalstolenes manglende isolering og den stillesiddende gode snak gør, at de medbragte tæpper og fleecetrøjer ikke er medbragt forgæves. En halv ølbong bliver spildt ud i håret på en studerende. Han kigger ærgerlig, men grinende på gerningsmanden.

04.16: Himlen lysner så småt, og nogle finder morgenmaden frem. Medbragte pølsehorn, smurte boller og myslibarer. Så risikerer man ikke at miste sine pladser ved at gå i Rema. En studerende benytter lejligheden og det skæve tidspunkt til at se basketball, mens han snakker med sine kammerater.

04.49: Det er efterhånden så lyst, at man kan kigge rundt på de omkringliggende rundkredse og se, om man kan kende et søvn(for)drukkent ansigt. Kredsene bløder op, efterhånden som der bliver hilst på kryds og tværs. En af kredsene genfinder kropsvarmen ved at holde en fodbold i luften.

05.05: Solen er endnu ikke stået op over Kollegium 8, men himlen er blå. De gule universitetsmure kan ikke længere skjule, at der bag dem fester tusindvis af glade studerende.

05.30: Dagens første punkt på det officielle program, morgensangen, bliver mødt af begejstrede tilråb og klapsalver. B.S. Ingemanns 'I østen stiger solen op' markerer, at dagen for Kapsejladsen 2024 nu er i gang. Salmen efterfølges af Lukas Grahams, til lejligheden passende, 'Drunk in the morning' og 'I en lille båd der gynger' af Bamses Venner, som bebuder, hvor dagen ender.

Korrekturlæst af Charlotte Boel