Kirurger skal være skarpere
Kirurger kan inden længe komme på videreuddannelse på en helt ny operationsstue, der er indrettet til formålet i Donationsenheden på Institut for Biomedicin.
Medieomtale får flere mennesker til at donere deres lig til videnskaben
Gennem det seneste halve årti er antallet af mennesker, der vælger at oprette testamente for at donere deres lig til videnskaben, steget markant.
Donationsenheden er i den periode gået fra at modtage cirka 120 testamenter til at modtage cirka 300 testamenter om året. Den markante stigning kan ifølge daglig leder Peter Holm-Nielsen og konservator Esben Thorup Boel skyldes omtale i medierne.
»Folk har altid været meget bevidste om, at man har mulighed for at donere sig til videnskaben, som det hedder. Men efter at vi for to år siden medvirkede i en tv-udsendelse på DR1 med Anders Lund Madsen, som omhandlede aspekter af døden og det at dø, er det gået rigtig stærkt med oprettelse af testamenter. Vi var oppe på at oprette over 500 donationer i tiden lige umiddelbart efter udsendelsen,« fortæller Peter Holm-Nielsen.
Vil gerne gøre gavn
Peter Holm-Nielsen er da også overbevist om, at det netop er en grund som denne, der får stadigt flere til at donere deres lig til videnskaben. »Jeg tror, det er helt bevidst, at de, der donerer sig, gør det for at få læger til at blive bedre rent teknisk. Der kan også være noget med kroniske sygdomme, hvor de gerne vil være med til at bringe forskningen videre, hvis det er muligt. Men der er meget i det her med, at de gerne vil gøre gavn. Og det gør de til glæde for især undervisningen, men også for forskningen.«
I et overordnet perspektiv skal den nye operationsstue ses som et led i en strategisk satsning, der går ud på at sikre et stadigt tættere samarbejde mellem fakultetet Health og Aarhus Universitetshospital, fortæller lektor Peter Holm-Nielsen, der er daglig leder af Donationsenheden.
LÆS OGSÅ: Konservatorer kan snart trække i kitlerne i gennemrenoveret kompleks
»Vi oplever et stigende antal ønsker fra hospitalsverdenen om at være med til at videreuddanne læger, fordi der simpelthen ikke kan udføres operationer nok på hospitalerne til, at lægerne kan få teknikken på plads, når så mange står og skal have uddannelse,« siger Peter Holm-Nielsen.
For få donationer
Donationsenheden har hidtil modtaget cirka 80 lig om året. Men det tal er steget, fordi flere og flere vælger at oprette testamente til fordel for Donationsenheden.
LÆS OGSÅ: Sådan foregår det, når du er død og har doneret dit lig til videnskaben
»Vi har tidligere kun haft et begrænset antal afdøde og har derfor prioriteret at have en ordentlig undervisning i dissektion for vores mange studerende. Men situationen har ændret sig, siden stadig flere vælger at blive donatorer, og derfor vil det fremover også være muligt for os at honorere ønskerne om medvirken til videre- og efteruddannelse af læger.«
Patienter, der ikke bløder
Peter Holm-Nielsen peger på flere fordele ved den nye mulighed for efter- og videreuddannelse af læger på netop Donationsenheden.
»Fokus kan være på teknikken, for der er ikke noget, der behøver at distrahere. Det kan for eksempel være distraherende for en kirurg, hvis der pludselig opstår en ukontrolleret blødning. Men det er jo ikke tilfældet hos os, så her kan lægerne koncentrere sig om at få lært teknikken i et set-up, der meget ligner deres sædvanlige.«
»Alt andet lige må man også sige, at det er bedre for alle parter, at en læge prøver sin teknik af på et materiale, hvor det ikke gør det helt store, hvis hun eller han kommer til at skære lidt forkert, for det kan der rettes op på ved den næste operation. Men det kan der ikke, hvis det er en levende patient.«