Konservatorer kan snart trække i kitlerne i gennemrenoveret kompleks

Efter flere år med problematiske arbejdsforhold kan konservatorerne i Donationsenheden på Institut for Biomedicin fra november se frem til at få deres daglige gang i et gennemrenoveret kompleks.

Medicinstuderende i færd med at dissekere lig i den nybyggede dissektionssal. Konservator Esben Thorup Boel: »De studerende skal have en fornemmelse for helheden. Derfor får de den hele krop, så de selv skal finde strukturen (dissekere liget – og undersøge de forskellige dele, red.). De får nogle tynde som mig, og de får nogle, som er noget større end mig, så kan de se variationen i det. Også i forhold til mænd og kvinder og i forhold til alder.« Foto: Lars Kruse

»Konservatorerne har haft problematiske arbejdsforhold gennem mange år, og sidst Arbejdstilsynet var her, lod de forstå, at det var på tide, vi kom i gang med en gennemgribende renovering,« fortæller daglig leder af Donationsenheden, lektor Peter Holm-Nielsen.

Donationsenheden hører under Institut for Biomedicin Syd og holder til i bygningerne 1230, 1231 og
1233, som lige nu genlyder af larm fra håndværkere, der er ved at lægge sidste hånd på en gennemgribende renovering af enhedens faciliteter. Og på en 700 m2 udvidelse af enheden
under terræn i bygning 1236, som blandt andet kommer til at rumme værksted, fryserum og balsameringsfaciliteter.

Løft, skub og træk

De tre konservatorer i enheden, Esben Thorup Boel, Carina F.O. Leerhøy og Michael Severin Haslund, ser frem at kunne rykke ind i de moderne rammer, da de har haft svære vilkår under de hidtidige.

LÆS OGSÅ: Kirurger skal være skarpere

»Vi har især haft store problemer med løft, skub og træk af tunge ting. Men vi har også haft problemer med dampe fra de kemikalier, vi bruger i forbindelse med balsamering i de efterhånden for små lokaliteter,« forklarer konservator Esben Thorup Boel.

Bedre udnyttelse

Også en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet er et resultat af renoveringen og nybyggeriet, hvilket blandt andet betyder en mere optimal brug af den dissektionssal, hvor 500 medicinstuderende undervises hvert år.

LÆS OGSÅ: Sådan foregår det, når du er død og har doneret dit lig til videnskaben

42 millioner kroner er der alt i alt afsat til renoveringen og nybyggeriet. Pengene stammer fra henholdsvis fakultetet, instituttet, Bygningsstyrelsen og Unilab. Sidstnævnte er en statslig pulje til modernisering af laboratorier på landets universiteter.