Bedemanden tager kontakt til Donationsenheden for at aftale et tidspunkt, hvor han kan komme med liget, som helt traditionelt bliver transporteret i en kiste i en rustvogn.

Liget bliver efter ankomsten til Donationsenheden placeret på en stålbakke, og alt efter planen med det, bliver det nedfrosset eller balsameret.

At ligene enten nedfryses eller balsameres, skyldes, at man kun dissekerer i nogle få
uger hvert halve år, og derfor har man brug for at kunne opbevare ligene.

Nedfryses

De flestes forestilling om opbevaring af lig stammer sandsynligvis fra amerikanske film, hvor ligene opbevares i bokse, der kan trækkes ud fra et bokssystem i væggen.

LÆS OGSÅ: Kirurger skal være skarpere

I det system er den boks, hvor liget ligger, et lille fryserum, mens der i lokalet med bokssystemet er den temperatur, der almindeligvis er i opholdsrum.

Sådan foregår det ikke i Donationsenheden. Ligene er her placeret på stålbakker i et reolsystem i et rum, der er ét stort fryserum, og som i alt kan rumme 25-30 lig.

Balsameres

Lig, der skal balsameres, får indført en væske via drop, hvorefter de placeres i stålkar fyldt med vand tilsat sprit. Ligene ligger typisk seks til otte måneder, inden de vil kunne bruges til deres formål, som kan være at gøre nytte i forbindelse med undervisning af medicinstuderende (dissektion) eller i forbindelse med videre- og efteruddannelse af læger (postgraduat).

LÆS OGSÅ: Konservatorer kan snart trække i kitlerne i gennemrenoveret kompleks

Når ligene har tjent deres formål, bliver de lagt tilbage i deres kister. Ligene er i sagens natur ikke i samme stand, som da de ankom til enheden, men konservator Esben Thorup Boel understreger, at »man forlader stedet med præcis det samme, som man kom med.«

Konservatorerne sørger med andre ord for, at ligene bliver lagt pænt til hvile i kisten. Bedemanden henter dem derefter for at køre dem til kremering.

Urnen bliver placeret efter ønske. Typisk er det på de ukendtes gravplads.

Kilde: Lektor Peter Holm-Nielsen og konservator Esben Thorup Boel