KLUMME: AU kan gøre mere for at mindske klimaaftrykket fra medarbejderrejser

Aarhus Universitets klimastrategi med en målsætning om at nedbringe universitetets klimaaftryk med 35 procent i 2025 sammenlignet med 2018 er på mange måder en ambitiøs strategi, der løbende udmøntes i handleplaner med konkrete indsatspunkter. Og naturligvis også et tilbagevendende tema på møder i AU’s bestyrelse.

Men selvom der gøres meget, springer det i øjnene, at indsatserne er langt flere på nogle områder end andre. Mest slående er det, at transportområdet fylder så forholdsvis lidt, ikke mindst fordi medarbejdernes rejser udgør en betydelig del af universitetets klimaaftryk. I den nyeste klimahandleplan for 2023 er der oplistet i alt 26 forskellige aktiviteter. På transportområdet er der imidlertid kun blevet plads til én enkelt aktivitet – og den handler om at reducere antallet af biler ejet af universitetet. Det betyder med andre ord, at der ikke er planlagt én eneste aktivitet rettet mod at nedbringe klimaaftrykket fra flytransport.

Målsætningen er ellers, at klimaaftrykket på flytransport skal nedbringes med 30 procent fra 2018 til 2025. Coronanedlukningen tilbød et storskala-eksperiment med ændrede transportvaner og gav os erfaringer med, hvordan vi kan bevare et internationalt forskningsmiljø med mindre rejseaktivitet – og hvilke faldgruber vi skal være opmærksomme på. I 2020 og 2021 var antallet af flyrejser naturligt nok faldet til et lavt niveau på grund af coronanedlukninger, men hvis vi fremadrettet skal nå målsætningen – eller ligefrem nå længere ned – er det uholdbart slet ikke at arbejde med området.

Vi har brug for at rejse ud 

Udfordringen er selvfølgelig, at internationale kontakter og rejser er hjerteblod for os forskere. Vi har brug for at kunne rejse ud og møde vores internationale kolleger og udvide vores kendskab til internationale faglige miljøer. Og vi har brug for at invitere gæster til Aarhus som bedømmere til ph.d.-forsvar, til workshops, seminarer og konferencer og til forskningssamarbejde.

Respekt om en presset kalender

Det er også væsentligt, at vores arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Vælger man virtuelle formater frem for rejser, giver det selvfølgelig mere frirum, men valget af tog frem for fly betyder længere rejsetid og dermed også mere tid væk fra familien. Omvendt kan en lang togrejse give mulighed for en langt bedre udnyttelse af en arbejdsdag end en dag brugt på en flyrejse. Den balance er det kun den enkelte medarbejder, der kan gøre op – og der skal herske respekt om en presset kalender.

Universitetets rejsepolitik fra 2022 understøtter da også medarbejderens mulighed for selv at afveje fordele og ulemper ved rejseaktivitet og -form. Der opfordres til, at man tager klimahensyn, men sammenlignet med andre danske og internationale universiteter er det ret beskedent med en retningslinje om at vælge tog på rejser op til fem timer.

Ikke nemt at booke klimavenlig rejse

Kan og bør universitetet gøre mere for at påvirke vores flyrejser? Ja, og hvis klimaaftrykket fra flyrejser skal bringes ned, er det nødvendigt. Først og fremmest kan man rydde forhindringer af vejen for medarbejdere, der gerne vil rejse mere klimavenligt.

Det er oplagt at gøre det nemt at booke en mere klimavenlig rejse. Det er det bestemt ikke i dag. Det er skridt på vejen, at man nu kan se klimabelastningen af de forskellige flyrejser, der kan bookes igennem det rejsebureau, universitetet for tiden benytter. Det er til gengæld ikke muligt f.eks. at vælge en rejse, hvor man kombinerer fly og tog som del af en længere rejse. Det burde ellers være en ret lavthængende frugt i højere grad at vælge tog til Københavns Lufthavn frem for et tilslutningsfly fra Tirstrup til København.

I det hele taget er det lidt af en jungle at finde gode togforbindelser. I princippet kan man få hjælp i form af en formular, der findes på AU’s godt gemte grønne guide. I praksis fungerer det mindre godt. Da jeg forsøgte mig med systemet for nylig, tog det en hel uge, før jeg fik svar tilbage med blot et enkelt forslag til en togrejse. Der er med andre ord behov for bedre hjælp til medarbejdere, der gerne vil bestille en klimavenlig rejse.

Også et spørgsmål om økonomi

Så er der spørgsmålet om økonomi. I nogle – men langt fra alle – tilfælde er det dyrere at vælge toget frem for flyet. I rejsepolitikken er der taget stilling til det spørgsmål. For rejser op til 2.500 kr. betragtes det f.eks. som rimeligt, hvis rejsen bliver op til 50 procent dyrere. Rejser man for egne projektmidler, er det imidlertid ens egne midler, der dækker den udgift. Her kunne man med fordel aftale, at enten institutmidler eller en fælles AU-pulje betalte de ekstra udgifter.

Mere proaktivt kunne universitetet også arbejde for bedre togforbindelser til og fra Aarhus. Forbindelsen mellem Aarhus og Hamborg er nøglen til at komme videre ud i Europa. Den lader imidlertid en del tilbage at ønske. Der er ikke mange direkte tog, og selv med et af dem tager det 4 ½ time at tilbagelægge de cirka 340 km. Til sammenligning kan man fra Hamborg nå helt til München på godt 5 ½ time, og der er altså næsten 800 km.

Sagen skal have ledelsens fokus

Allervigtigst er nok i virkeligheden ledelsesopmærksomheden på alle niveauer. Det viste sig med al tydelighed, da AU ved en markant indsats i efteråret 2022 fik nedbragt elforbruget ganske betydeligt – selvom et lavere elforbrug jo allerede havde været en målsætning i adskillige år. Skal vi gøre noget tilsvarende med flyrejserne, skal der være opmærksomhed på spørgsmålet fra ledelsens side og opbakning til medarbejdere, der gerne vil rejse mere klimavenligt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel