Klumme: Her gik det faktisk ret godt med at inddrage os medarbejdere – mere af det, tak!
Jo, der er områder, hvor vi medarbejdere ikke oplever at blive inddraget nok og tids nok. Men der findes også eksempler på det modsatte, hvor vi er blevet inddraget tidligt, og indflydelsen har været reel. Involveringen af de akademiske råd i processen omkring forskningsevaluering er et sådant eksempel – som meget gerne må danne skole, skriver Osman Skjold Kingo, der er forperson for Akademisk Råd ved Aarhus BSS og lektor i psykologi.
REPRÆSENTANTERNES KLUMME
Klummen skrives på skift af en eller flere medarbejderrepræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse samt formændene for de fem akademiske råd ved AU.
Klummen er udtryk for skribenternes holdning.
Vil du også deltage i debatten?
- Send dit indlæg til omnibus@au.dk
'Forskningsevaluering'. Når vi som akademiske medarbejdere hører det ord, kan vi hurtigt komme til at forestille os en række negative følger såsom øget kontrol af vores arbejde, en uønsket administrativ arbejdsbyrde, og måske kan der opstå en bekymring for, hvem der nu skal til at vurdere, om vores arbejde er relevant og værdifuldt.
Af disse grunde reagerede jeg med en vis ”nysgerrig interesse” på, da rektor i april 2022 forelagde planer om at indføre forskningsevaluering på hele AU for gruppen af forpersoner for de akademiske råd.
Processen frem imod implementeringen af forskningsevaluering kan være interessant i sig selv, men jeg nævner den her, fordi den siger noget mere generelt om medarbejderindflydelse og de akademiske råds rolle på AU.
De akademiske råds organisering og funktion
Ifølge Universitetslovens § 15 (stk. 1) skal universitetets rektor nedsætte: ”… et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold”.
På Aarhus Universitet er der et akademisk råd for hvert af de fem fakulteter. Rådet består af videnskabelige medarbejdere, ph.d.-studerende, studerende samt teknisk-administrative medarbejdere.
Hvert akademisk råd mødes 4-6 gange årligt. De af rådene valgte forpersoner deltager bl.a. i kvartalsmøder med rektor og årlige besøg hos både universitetsledelsen og bestyrelsen.
Forpersonerne mødes desuden ad hoc for at drøfte akademiske emner, der går på tværs af fakulteterne. Én gang om året afholdes et fællesseminar for universitetsledelsen og alle de akademiske råds medlemmer på Sandbjerg Gods.
Formålet med de akademiske råd er at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Det siger sig selv, at der ikke nødvendigvis altid er overensstemmelse mellem ledelsens og de ansattes ønsker – og måske især deres respektive opfattelse af, hvad der har størst betydning for de 'akademiske forhold'. Sikringen af medbestemmelse og medinddragelse (herunder transparens) er derfor en af rådenes vigtigste opgaver.
Da rektor fremlagde planerne om forskningsevaluering for forpersonerne i de akademiske råd, blev vi samtidig inviteret til tidligt i processen at komme med input og forslag til, hvordan en implementering bedst kunne foregå. Der var vel at mærke ikke tale om, at et færdigt udkast blev sendt til høring i de akademiske råd (det er ofte vanskeligt at få øje på substantielle ændringer til sådanne udkast på baggrund af et høringssvar). Derimod havde vi denne gang mulighed for at påvirke processen i sin vorden.
Det stod hurtigt klart for os, at en af de største potentielle udfordringer ville være, hvis medarbejderne betragtede forskningsevalueringen som meningsløs. Altså at arbejdet med at evaluere blot blev opfattet som endnu et formålsløst irritationsmoment i form af ekstra arbejde og kontrol inden for i øvrigt misvisende kategorier. Derfor besluttede vi at fokusere på at skabe rammer for meningsfuld forskningsevaluering – et fokus, som heldigvis blev taget godt imod både af rektor og AU’s forskningsudvalg.
Det blev besluttet, at meningsfuld forskningsevaluering skulle være temaet for fællesseminaret mellem universitetsledelsen og de akademiske råd i september 2022. Programmet for disse fællesseminarer planlægges af forpersonerne for de akademiske råd, og vi havde derfor mulighed for både at vælge oplægsholdere og sætte spørgsmål og rammer op for drøftelsen af emnet. På fællesseminaret havde vi en god og konstruktiv drøftelse af, hvordan man sikrer, at en forskningsevaluering bliver meningsfuld. Med afsæt i denne, og på rektors opfordring, udformede forpersonerne et dokument med en række anbefalinger (principper og opmærksomhedspunkter) samt en opsummering af de mest centrale pointer fra den fælles drøftelse på seminaret. Dette dokument bliver nu brugt på de fem fakulteter som et centralt pejlemærke for, hvordan forskningsevalueringen bør tænkes og implementeres.
Arbejdet med at konkretisere og planlægge forskningsevalueringen er nu i fuld gang på fakulteterne, så vi kan naturligvis ikke vide, præcis i hvilken udstrækning den endelige evaluering kommer til at tage højde for inddragelsen af de akademiske råd og vores anbefalinger. Men det, jeg indtil nu har oplevet i denne proces, er reel og ikke mindst tidlig inddragelse. Og hvis denne tilgang rent faktisk følges til dørs, er det vanskeligt at forestille sig, at det ikke vender positivt tilbage til ledelsen, når evalueringsprocessen skal gennemføres.
Ikke et rosenrødt billede, men …
Jeg skriver ikke dette for at tegne et rosenrødt billede af medarbejderinddragelsen på AU. Der er altid plads til forbedring, og man kunne sagtens pege på punkter, hvor vi som medarbejdere ikke oplever at komme til orde eller at blive inddraget tilstrækkeligt. Men det er også vigtigt at anerkende det, vi gerne vil have mere af. Det svarer til det, man inden for mit felt, psykologien, kalder positiv forstærkning. Så ja tak – meget gerne mere tidlig og reel medarbejderinddragelse på denne måde.
Korrekturlæst af Charlotte Boel