Sidste år bød på alvorlige økonomiske udfordringer for Aarhus Universitet. Vi blev ramt af en ubehagelig cocktail af stigende energipriser, faldende uddannelsesindtægter og fald på de finansielle markeder. Det var disse tre grunde, som blev nævnt gang på gang for at begrunde de energibesparende tiltag, ansættelsesstop og sidenhen – på nogle af fakulteterne – besparelsesrunder, der resulterede i fyringer.

Men kan det virkelig passe, at Aarhus Universitet skal fyre medarbejdere, fordi aktiemarkederne falder? Fortællingen lyder jo absurd. Den er rodfæstet i de første udmeldinger fra universitetsledelsen, og forklaringen blev flittigt holdt i live ned gennem ledelsesstrengen, som – i min fortolkning – muligvis fandt det bekvemt at placere skylden for de nødvendige tilpasninger ved en udefrakommende faktor.

Egenkapitalen er vores buffer i modvind

Virkeligheden er imidlertid en noget anden. Bestyrelsen har haft fokus på at bringe driften i balance og har accepteret, at aktietabet bragte egenkapitalen ned.

Det er korrekt, at Aarhus Universitets bestyrelse har vedtaget, at egenkapitalen gerne skal ligge mellem 7,5 og 12,5 procent af omsætningen, og det er også korrekt, at den ubehagelige cocktail i 2022 på et tidspunkt så ud til at bringe os ned i nærheden af den nedre grænse af dette interval. Men det er jo netop for at kunne håndtere sådanne udsving, at universitetet har en egenkapital! Den skal fungere som en buffer, når der er modvind. Jeg kan heldigvis bekræfte, at denne holdning deles bredt i bestyrelsen! Ja, vi skal reagere, når egenkapitalen bliver lavere, end vi ønsker på lang sigt, men vi skal være tålmodige i denne proces og tage med i betragtning, at finansmarkederne over årene forventeligt også bidrager til at genoprette egenkapitalen. Dette kan såmænd ske allerede i år …

Fyringer kunne måske have været undgået

Så jeg håber med denne lille klumme at kunne bidrage til at slå en myte ihjel: Vi har efter min bedste overbevisning ikke sagt farvel til kolleger, fordi aktierne faldt. Bestyrelsens fokus er (og bør være) at sikre, at der er balance i driften. Fald i uddannelsesindtægter og basismidler gjorde, at udgifterne i 2022 oversteg indtægterne, og det samme ville – uagtet energiprisernes udvikling – gøre sig gældende for de kommende år, hvilket en ansvarlig ledelse skal reagere på. Man kan dog godt undre sig over, at et sådant strukturelt underskud kunne komme som en så stor overraskelse, at opbremsningen blev så voldsom, at fyringer kom i spil. De bagvedliggende ændringer i rammevilkårene må i vidt omfang have været kendt længe, så med rettidige indgreb ned gennem ledelsesstrengen kunne man måske have nøjedes med mindre justeringer i kursen, hvorved fyringer med deres mange negative konsekvenser måske kunne have været undgået?

Korrekturlæst af Charlotte Boel